Cxense Display
Tilbage til blog oversigten
fredag 12. december 2014 kl. 06:58
Reportage fra Lean Startup Conference

Iværksætteren har været med en enkelt dag til Lean Startup Conference, som foregår i San Francisco d. 8.-12. december. Her følger en reportage fra torsdag den 11. december:

Konferenceren skulle oprindeligt være startet kl. 9, men en kraftig storm i Californien afbrød strømmen i et større område i San Francisco, og et fornemt hotel midt i San Francisco var mørklagt, da Iværksætterens udsendte ankom.

Programmet blev udskudt til kl. 11, hvor strømmen var tilbage. Der gik dog ikke lang tid, før de mange hundrede deltagere selv havde etableret små sessioner, hvor der blev diskuteret Lean Startup.

Iværksætterens udsendte stødte ind i en gruppe af mennesker, hvor bl.a. William Peitri faciliterede en diskussion om Lean Startup i nystartede virksomheder. Nogle af de væsentlige pointer fra diskussion var, at man som iværksætter skal ”teste sin idé, spørge sine potentielle kunder og blive sikker på, at der er et marked for det, man vil sælge”. For hvorfor bruge flere måneder eller ligefrem år på at udvikle noget, som ingen vil købe?

Deltagerne tog opfordringen fra tidligere dage til sig, og startede spotane diskussionsgrupper om Lean Startup, da strømsvigt forhindrede konferencen i at starte torsdag morgen.
Foto: The Lean Startup Conference/Jakub Mosur and Erin Lubin.

Andre danskere til konferencen

To repræsentanter fra danske Accelerace deltog også på konferencen. Lone Gammelgaard Schwarz, Business Accelerator og Investor kollegaen Mikkel Toft-Olsen, Program Manager i Accelerace deltog begge, så Danmark var repræsenteret med tre deltagere til den spændende og velbesøgte konference i San Francisco.

Spændende program

Konferencen er et 5-dages event fra mandag til fredag med indlæg og workshops. Torsdag har bl.a. budt på spændende indlæg fra Brandt Cooper fra Moves the Needle, Melissa Bell fra det fremadstormende Vox Media, Blair Beverly fra Google og mange flere.

Den største sal på hotellet, hvor spændende input i løbet af ugen er blevet videregivet til hundreder af deltagere.
Foto: The Lean Startup Conference/Jakub Mosur and Erin Lubin

De mange talere gav hver især deres introduktioner til, hvordan Lean Startup har påvirket/påvirker de virksomheder de er i, og som tilhører giver det en spændende indsigt i, hvordan Lean Startup kan tilføre værdi til en virksomhed.

Lean Startup Machine kommer til København
Lean Startup Conference er arrangeret af Sarah Milstein og Eric Ries. Det er samme Eric Ries, som er manden bag Lean Startup Machine, der kommer til København i foråret. Lean Startup Machine er en intensiv weekend, hvor virksomheder kan udvikle sig ud fra Lean Startup tankegangen, og her på siden vil du snart kunne læse mere om eventet.

Den specifikke dato for Lean Startup Machine Copenhagen er ikke fastsat endnu, men et spændende team er klar til at arrangere et forrygende event, som kommer til at foregå i slutningen af april eller starten af maj 2015. Det kan du læse meget på Facebook, og på Twitter kan du følge hashtagget #lsmcopenhagen.

Se lidt af konferencen på Twitter
Det er en utrolig oplevelse af at deltage i Lean Startup Conference, men du kan som læser stadig få en bid af oplevelsen. De fleste indlæg vil blive uploadet på Youtube, og det vil vi naturligvis holde øje med på redaktionen og videregive til jer, når de er online.

Hvis du ikke kan vente til på det, så følg med på hashtagget #leanstartupconference på Twitter, hvor du kan se alle opdateringer, som er lavet på Twitter af både gæster og arrangører i løbet af ugen. Hvis du interesserer dig for Lean Startup, er der helt sikkert kommentarer, billeder mv. fra konferencen, som du vil finde interessant.

Husk også at følge Dansk Iværksætterforening på Twitter: @Ivaerksaetterne, hvor du løbende kan følge vores arbejde.

Hvis du vil se det fulde program for konferencen, så se med her.

Se mange flere billeder fra konferencen her

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign