Cxense Display
Tilbage til blog oversigten
torsdag 5. januar 2017 kl. 17:54
FinansDanmark er nu en realitet

Finansrådet, Realkreditrådet og Realkreditforeningen har nu også formelt besluttet at samle brancheorganisationernes aktiviteter i én ny fælles brancheorganisation.

Det betyder reelt, at FinansDanmark fra og med i dag repræsenterer hele sektoren. Samtidig blev koncernchef i Nykredit, Michael Rasmussen, enstemmigt valgt som FinansDanmarks første formand. Henholdsvis Peter Lybecker fra Nordea og Tonny Thierry Andersen fra Danske Bank er valgt som første og anden næstformand.

FinansDanmark skal arbejde for at skabe gode rammebetingelser for sektoren og herigennem understøtte vækst og beskæftigelse i Danmark samt bevare og udvikle et fortsat sundt og solidt dansk realkreditsystem.

Den nye organisation, der blev annonceret i begyndelsen af december 2016, skal desuden styrke sektorens faglige kompetencer, give større gennemslagskraft i forhold til de udfordringer, som sektoren står overfor, ikke mindst i forhold til den internationale regulering samt reducere omkostningerne i forhold til i dag.

Ulrik Nødgaard og Ane Arnth Jensen udgør i fællesskab FinansDanmarks direktion som henholdsvis administrerende direktør og viceadministrerende direktør. Realkreditområdet får særligt fokus med egen bestyrelse samt eget realkreditsekretariat i FinansDanmark.
Arbejdet med at samle organisationerne i FinansDanmark er nu gået i gang.

LÆS OGSÅ: Bank- og realkreditsektoren går sammen i FinansDanmark

 

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign