Cxense Display
Findes i: #48 (December/2009) side 8
Artikeltype: Ideer
Forfatter(e): Iben F. Skjærlund
   
Bryan Traum er 44 år og uddannet miljø- og udviklingsgeograf. Han har startet Danmarks første bæredygtige varehus, EcoEgo, som også danner rammen om rådgivning i bæredygtig virksomhedsdrift og grøn livsstil.

”I Danmark har økologi og bæredygtighed på forbugerniveauet primært handlet om madvarer, dametøj og hudplejeprodukter. Men det kan man ikke klare sig med, hvis man er en øko-nørd som mig. Man har jo også brug for sengetøj, køkkenredskaber og kontorartikler,” siger Bryan Traum, der i sin butik mærker en stigende interesse for at leve grønt og ansvarligt.
”Der er en kæmpe diskussion omkring certificeringer, men de er kun vejledende i min optik, for ingen af mærkerne er perfekte. Jeg udvælger hvert enkelt produkt ud fra hvad det er lavet af, hvordan det er lavet, hvem der laver det, og hvordan det er at skille sig af med. Det giver meget arbejde, men det er nødvendigt i forhold til troværdigheden, og det er meget vigtigt, at folk kan stole på at vi gør det vi siger. Hele EcoEgos opbygning afspejler også vores tankegang, idet butikken er indrettet ved brug af genbrugte og miljøvenlige materialer. Vi maler med naturmaling, bruger energibesparende belysning og vandbesparende produkter og køber grøn strøm,” fortæller Bryan Traum.
”Nogle af vores produkter sælger vi også via nettet. Men det er vigtigt med den fysiske butik, både fordi folk kan se og mærke hvad de køber, men også fordi butikken danner ramme om netværk og erfaringsudveksling. Kunderne hjælper os med at finde nye ting og meddeler hvis noget ikke er så godt. Det er vigtigt med den snak og dynamik i butikken, så vi hele tiden har gang i en udvikling,” sige Bryan Traum.

Læs mere på www.ecoego.dk
 

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign