Cxense Display
Findes i: #10 (December/2004) side 20
Artikeltype: Eksport
Forfatter(e): Sanne Fandrup, Thomas Kølner
   
Vil du satse på et internationalt marked, har du ambitioner om at skabe en vækstvirksomhed, og har du brug for at skabe kontakter med et internationalt perspektiv? Så har Dansk Iværksætter Forening et tilbud til dig.

f»Nogen skal jo tænke stort«, lyder et af Dansk Iværksætter Forenings slogans. Budskabet er, at ikke alle kan tænke lokalt og beskedent, hvis Danmark fortsat skal spille en rolle på det internationale marked. Der skal også være plads til dem, der tør satse på at udnytte de internationale muligheder, og som går efter at skabe en innovativ vækstvirksomhed med et internationalt tilsnit. Måske er du en af dem?
Hvis du er, så er der hjælp og sparring at hente i et ny startup-forløb, målrettet mod den – måske nydanske – iværksætter, som har spottet et marked eller en niche ude i verden. Born Global er designet til at give iværksættere med internationale ambitioner bæredygtige vinger. Initiativet er taget af Dansk Iværksætter Forening i sam-arbejde med Nørrebropark Kvarterløft, og er støttet af Den Europæiske Socialfond og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Det 12 måneder lange forløb begynder i november.

Adgang til den internationale forretningsverden
Kongstanken er, at iværksættere – nydanskere og etniske danskere – der satser på et internationalt marked, skal udnytte hinandens kompetencer og netværk aktivt og målrettet, samtidig med, at de øger deres konkrete viden om forretningsopstart og drift.
Gennem det tværkulturelle deltager-team får deltagerne adgang til flere sprog, indsigt i kulturelle forskelle, viden om den internationale forretningsverden og talrige indgange til det globale samfund – ja, måske finder deltagerne en partner i processen, som kan netop det, der skal til, for at forretningideen (eller den nystartede virksomhed) kan folde vingerne ud.
Gennem fælles undervisningsmoduler – skræddersyet efter de behov, deltagere og projektledere i fællesskab identificerer – får deltagerne redskaber, viden og netværk, der kan skubbe dem videre indenfor emner som forretningsplanudvikling, markedsføring, personligt lederskab, projektledelse, salg, markedsanalyse, eksport, lovgivning etc.
Alle deltagere får desuden tilknyttet en erfaren mentor, som vil sparre med den enkelte på hans eller hendes forretningsmodel, og være med til at skabe et realistisk og målrettet fokus for virksomheden. Deltagerne tilknyttes også en netværksgruppe med andre iværksættere samt en coach, og får derved mulighed for at diskutere aktuelle udfordringer med de øvrige deltagere.
Hensigten med Born Global er soleklar: At udnytte den erfaring og det netværk, det tværkulturelle deltagerteam allerede har, som baggrund for at skabe nye perspektivrige vækstvirksomheder, der helt fra starten er orienteret mod et udenlandsk marked.

Opstartsforløb på deltid
Projektforløbet foregår på deltid, og alle deltagerne får derfor tid til at arbejde med deres forretning, samtidig med at de deltager i Born Global. Det er vigtigt, for målet er at etablere 15-20 nye levedygtige virksomheder med internationalt potentiale i løbet af de 12 måneder, projektet kører. Et ambitiøst mål, som kun kan nås, hvis den enkelte vil investere seriøst i den mulighed, Born Global er, og den faglige sparring, som den enkelte modtager, er i absolut topklasse: Konkret, praktisk funderet og skarpt skåret.
For at sikre, at deltagerne får den rette vejledning, har Born Global derfor tilknyttet partnere fra erhvervslivet og dets organisationer. I skrivende stund har bl.a. Microsoft Danmark og advokatfirmaet DELACOUR sagt ja til at indgå i Born Globals mentorteam, og deres indsats bliver guld værd for deltagerne. Her kan deltagerne afprøve ideer og metoder på professionelle erhvervsfolk, før der kommer luft under vingerne for alvor. Også virksomheder fra andre erhvervsgrene vil i den kommende tid få en invitation til projektet: At deltage som mentor er at tage et reelt og aktivt medansvar for, at Danmark fortsat skaber innovative vækstvirksomheder med et internationalt tilsnit.

Veluddannede iværksættere med ambitioner
Den typiske deltager er veluddannet og gerne med udenlandsk baggrund. Han eller hun er ca. 25-45 år gammel, og har en forretningsidé, der henvender sig til et internationalt marked, og han eller hun ønsker at fokusere på denne forretningsidé og forfølge målet: At udvikle sin nystartede virksomhed eller etablere en ny.
For at komme i betragtning som deltager til Born Global skal du være fra Københavnsområdet, gerne fra Nørrebro eller Frederiksberg. Du kan både være i startfasen af din virksomhed og kun have en færdig forretningsplan, eller allerede være godt på vej med din forretning og have fået de første kunder, men have ønske om at få hjælp til at udvikle forretningen.
Om du er alene, eller I er flere, der sammen har startet eller ønsker at starte sammen, er ikke afgørende. Din baggrund kan f.eks. være indenfor vidensvirksomhed, IT, biotek, handel, du kan være fra underholdningsbranchen eller ingeniør, men også personer fra andre brancher er velkomne. Det vigtigste er, at du har ambitioner og er indstillet på at gå ind i Born Globals netværket med en tidsmæssig investering.

Udvælgelsesproceduren

Born Global er stadig åben for ansøgere. Hvis projektet har vagt din nysgerrighed, så klik forbi www.born-global.dk og læs mere om ansøgningsproceduren.
Når vi har modtaget din ansøgning, foretager vi den første screening. Dernæst indkalder vi ansøgerne til en mundtlig samtale, hvor vi gennemgår forretningsmodellen m.v. Vi vil typisk gå i dybden med de punkter, vi også spørger til i ansøgningsskemaet. Samtidig vil vi forsøge at afklare, om Born Global kan indfri dine forventninger og omvendt.
Born Global er designet til at give danske iværksættere – uanset kulturel baggrund – et velanrettet spark og skabe grobund for, at de kommer frem til start på kortest mulig tid: Hvis du har kurs mod et internationalt marked, så benyt dig af Born Globals erfarne forretningsfolk og få pakket kufferten ordentligt før afrejsen.

Relaterede

Giv mig så noget rabat (1) // Fra helsekostsælger til byggematador (1) // Strategi og forandring... (1) // Sølvskeens tankegods (1) // Stress er livstruende - også for virksomheden (1) // Nu vil vil islændingene være iværksættere igen (1) // Er du stærk i troen? (1) // 15 minutter med Julie Meyer (1) // Softwareudvikling med kenyansk islæt (1) // Skal jeg til retsmøde i Tyskland? (1) // Sæt det sociale i fokus (1) // Da regnskabet gik på nettet (1) // En verden af muligheder (1) // Tilbud: Få 9.000 nye iværksættere (1) // Manual til forretnigner i Indien (1) // Idealisten (1) // Exit for begyndere – bliv klar til den dag, virksomheden skal sælges (1) // Ny forening for vækst- og videniværksættere (1) // Internationalt udsyn styrker dansk iværksætteri (1) // Danmark skal have flere succesfulde iværksættere (1) // Hvorfor flytter danske iværksættere til Silicon Valley? (1) // Pistoler, piger og pilsnere (1) // Kom i gang med at fejle (1) // Undertøj med ambitioner (1) // Debatindlæg: Oplev verden som digital nomade (1) //
Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign