Cxense Display
Findes i: #50 (Februar/2010) side 11
Artikeltype: Jura
Forfatter(e): ADVODAN
   

Jeg startede for to år siden et lille importfirma som ApS sammen med en partner. Nu er min partner imidlertid blevet tilbudt et job, som han ikke kan sige nej til, og jeg skal derfor køre firmaet videre alene, og han skal træde ud. Jeg har ikke umiddelbart penge til at købe hans del af firmaet for det, som det måtte være værd. Vi har researchet lidt på andre muligheder, og har bl.a. læst om den såkaldte “Earn Out”-model, hvor min partner får en del af overskuddet i en periode efter hans udtræden. Men hvordan fungerer denne model i praksis (hvor mange år er f.eks. normalt?) og hvad er kravene for at vi kan bruge den?

Earn-out modellen anvendes typisk i situationer, hvor en endelig prisfastsættelse af virksomheden ikke kan foretages. Købesummen vil typisk være opdelt i en kontant sum, der betales i forbindelse med din partners udtræden kombineret med en yderligere betaling baseret på virksomhedens resultat eller omsætning.
Modellen kan være betænkelig for din partner, medmindre han får indflydelse på virksomhedens drift, f.eks. i form af, at der i selskabet etableres en bestyrelse.
Der er ikke faste rammer for varigheden af købers forpligtelser, men der skal efter min opfattelse være tale om en kortere varighed på 1, max. 2 år.
Det er vigtigt at pointere, at aftalens vilkår skal være meget skarpt formuleret, for så vidt angår varighed af earn-outperioden, beregningsgrundlaget, om der skal ske løbende udbetalinger og om der eventuelt skal sættes et maksimumbeløb på.

Advokat Klaus Graversen, ADVODAN Roskilde, kg@roskilde.advodan.dk,
46 35 15 15

Relaterede

Det frie initiativ (1) // Overtag en potentiel guldgrube (1) // Købers marked (1) // Holges gamle spand (1) // En god idé åbner ingen kassekredit (1) // Hvilken iværksættertype er du? (1) // Hvis bare jeg havde en idé (1) // Skal jeg etablere mit selskab i Danmark og England (2) // Bred bund skaber nye stjerner (1) // Gode patenter koster millioner (1) // Skorstens-Meier fik en god idé (1) // Den amerikanske drøm gik i opfyldelse (1) // Handling gør forskellen – Syv trin i kreativ forretningsudvikling (1) // Socialt og kommercielt entreprenørskab (1) // Kan jeg starte firma med en partner på 17 år? (1) // Tre måneder med fuld skrue (1) // I slipstrømmen af de store (1) // ”The gate- keepers have lost their keys” (1) // Flere vækstiværksættere med udenlandsk baggrund (1) // Må vi oprette dansk I/S fra Sverige? (1) // Du skal passe dit firma! (1) // Business Angels redder Silicon Valley ud af krisen (1) // Ejeraftaler får skud for boven i den nye selskabslov (2) // En verden af muligheder (1) // Tilbud: Få 9.000 nye iværksættere (1) // Hvordan starter jeg A/S eller ApS? (1) // Manual til forretnigner i Indien (1) // En god weekends arbejde (1) // Vælg virksomhed eller selskab med omhu (2) // Tre måneders intensiv opstart (1) // Mesterlære for iværksættere (1) // ”Lige” over grænsen... (1) // Internationalt udsyn styrker dansk iværksætteri (1) // Hvorfor flytter danske iværksættere til Silicon Valley? (1) // Husk din yndlingsvin (1) // Iværksætter for kun 1 kr.! (1) // Sådan får du et lækkert design til næsten ingen penge (1) // Bloddonation og global impact (1) //
Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign