Cxense Display
Findes i: #3 (September/2003) side 34
Artikeltype: Patenter og varemærker
Forfatter(e): Vivian A. Voldgaard
   
At få patent på en opfindelse er for mange iværksættere noget, der virkelig er værd at prale af. Men spørger man eksperterne, er der ikke meget prestige i papiret. Gode ideer handler om cool business - og om cool cash. Er der penge i skidtet, kan det være en fordel at søge patent. Hvis ikke, så glem det.

Ebbe Johansen har mødt rigtigt mange af dem: De unge teknologitænkere, der næsten ikke kan få armene ned af bare begejstring over deres opdagelser.
Men de kommer ned – armene. Om ikke før, så når de har bestilt tid hos den erfarne civilingeniør og rådgiver hos patentbureauet Chas. Hude i København. For han er ikke bange for at sende potentielle kunder ud af døren igen – slukørede vel at mærke.
»For mange førstegangsfødende på det her felt, er det meget statusbehængt at kunne sige, at man har et patent. Men det at få et godt patent koster nogle penge, så det første jeg siger til dem er: Kan det laves? Kan det sælges? Kan det betale sig?,« fortæller Ebbe Johansen.
Og det er her, at en del kunder falder fra. For en god opfindelse kan godt være unik, men desværre usælgelig. Og så falder det hele til jorden. For uden salg, ingen indtægter. Og uden indtægter, ingen patent.
»Underskoven af opfindere har ikke ret mange penge på bankbogen, og det er banalt sagt et problem,« siger Ebbe Johansen.

Kostelig affære

Problematikken består i, at nogle iværksættere med virkelig gode ideer aldrig når ret langt med deres opfindelse, fordi de ikke har økonomien til det. Et andet – og større  – problem er ifølge Ebbe Johansen, at en del af de fattige opfindere kaster sig ud i opgaven med at søge patent alene. Og det er farligt. For konkurrenterne nærlæser med garanti patentet, når det bliver offentliggjort, og er der den mindste sprække i en formulering, så står de på spring for at indtage markedet.
»Hvis du skal have foretaget en hjertetransplantation, så går du til en specialist. Det kan godt være, at du kan prøve med en skruetrækker og en boremaskine selv, men der er en overvejende sandsynlighed for, at det ikke kommer til at gå så godt. Og sådan er det også med patenter,« siger han.  »Enhver kan få et patent. Det er ikke svært. Men det er svært at få et godt patent,« fastslår rådgiveren. Det koster ifølge Ebbe Johansen mange penge – ofte millioner – at sikre en god idé hele verden rundt. Derfor består en af hans fornemmeste opgaver i at være realisten, når han møder de jublende opfinder-Oler.
»Jeg har været kaldt ud til nogle, hvor jeg må sige, at hvis deres idé havde været en hest, så havde jeg skudt den. Hvis jeg er i kontakt med 100 opfindere om året, så bliver halvdelen sorteret fra allerede i telefonen,« fortæller han.

Mange gode ideer

Det er altså ikke opfindelser, der mangler. Det bekræfter Peter Lauridsen, konsulent i Opfinderkonsultationen hos Teknologisk Institut i Århus.
»Jeg vil tro, at vi når op på omkring 3.000 henvendelser i år, og forrige år havde vi omkring 4.000,« fortæller han.
To gange om måneden kan opfindere bestille tid hos innovationskonsulenterne for at få vurderet deres nyskabelse.
»Det er en bragende succes. Vi har åben i konsultationerne her i Århus og i Tåstrup to gange om måneden, og mange vil gerne vise os nogle prototyper eller nogle skitser over deres ideer. Det er lidt ligesom når man taler med sin læge, nogle ting vil han gerne se, før han kan vurdere situationen rigtigt.«
Opfinderkonsultationerne har ifølge Peter Lauridsen kørt i et års tid. De er en konsekvens af, at mange potentielle iværksættere falder igennem, fordi der ikke er den fornødne hjælp at få i opstartsfasen, fortæller han. Og det vil folkene på Teknologisk Institut gerne prøve at modarbejde.
»Vores fornemste opgave er at filtrere de opfindelser, som vi bliver præsenteret for. Og hvis vi så ser noget, der virkelig ligner noget godt, så kan vi rådgive om, hvor opfinderen eventuelt kan søge økonomisk støtte til at få bearbejdet en prototype eller udvikle produktet yderligere. Vi hjælper selvfølgelig også med gode råd til, hvordan de skal gribe patentspørgsmålet an,« fortæller han.

Kæmp eller kapituler

Den del er kollegaen på Teknologisk Institut i Tåstrup, Niels Engelhard Nielsen, ekspert i. Hans holdning til den sag er helt klar:
»Patenter er ikke mere værd end evnen og viljen til at kæmpe for dem.«  Og så er vi tilbage ved økonomien, medgiver han.
Ifølge ham koster det typisk mellem 25.000 og 80.000 kroner at indlevere den første patentansøgning. Det hænger sammen med, at der skal foretages nogle helt tilbundsgående nyhedsanalyser og markedsanalyser, før det kan betale sig at søge om patent.
I Danmark er det Patent- og Vare-mærkestyrelsen, der udsteder patenterne, og kravene er store: Der skal være tale om en næsten galaktisk nyskabelse, før den går igennem, for der findes allerede omkring 35 millioner patenter på verdensplan.
Den første nyhedsanalyse tager de professionelle patentbureauer typisk omkring 10.000 kroner eksklusiv moms for at udføre. Men med lidt benarbejde kan ihærdige iværksættere gøre det selv. På internettet findes en lang række patentdatabaser; den mest brugte hedder www.espacenet.dk. Her kan der søges på produkter, fremstillingsmåder, eksisterende patentnumre og meget mere.  Ifølge Niels Engelhard Nielsen kan det dog også være en god idé at aflægge Patent- og Varemærkestyrelsen et besøg.
»En fysisk søgning blandt de godt 30 millioner skrifter, de opbevarer, kan være meget givtig. Noget kan være opfundet for 30 eller 40 år siden, og så ligger det jo ikke elektronisk,« siger han.

Klar strategi

Men som i mange andre af livets forhold, handler det om at tænke strategisk, når den gode idé opstår, mener Niels Engelhard Nielsen.
»Det første en iværksætter skal gøre er at tænke på enerettigheder, og det betyder, at der skal lægge en nøjagtig strategi. Man skal vælge, om man vil patentere kraftigt, eller om det bedre kan betale sig ikke at patentere, og så bruge pengene på at udvikle og være foran konkurrenterne,« siger han og pointere, at det naturligvis mest er inden for bioteknologi og anden højteknologi, at det kan komme på tale.
Hvis der skal søges patent, handler det også om at gøre det på det helt rigtige tidspunkt. Inden en eventuel venturekapitalist eller en produktionsvirksomhed bliver præsenteret for ideen, kan det være en god idé at indlevere patentansøgningen. Så er der ingen tvivl om, hvem ideen tilhører. Derefter kan forhandlingerne om, hvem der skal betale de store, efterfølgende omkostninger, begynde.
Tidspunktet for indleveringen er også uhyre vigtigt, forklarer innovationskonsulenten. For senest 12 måneder efter indleveringsdatoen, skal patentet videreføres til udlandet, hvis man ønsker, at beskytte sin opfindelse udenfor Danmarks grænser. Når man det ikke inden de 12 måneder, er muligheden tabt for altid, forklarer Niels Engelhard Nielsen.
Det er også på det tidspunkt, at de helt store omkostninger i patentprocessen løber på.
»Patenter skal oversættes professionelt på de enkelte landes sprog. Det koster nemt 1000-1500 kroner per side, og et godt patent kan sagtens være på 50 sider. Så kan du selv regne resten ud,« siger han. 
Det er derfor bydende nødvendigt, påpeger han, at fremtidens iværksættere og opfindere sætter mere fokus på den kommercielle del af deres nyskabelser end på patentdelen, og det er ph.d. og adm. direktør i Visiopharm, Michael Grunkin, enig i:
»Patenter er en vældig god ting, men de er efter min mening ikke et mål i sig selv. Det er et problem at så mange iværksættere med en teknologibaggrund, har ekstremt meget fokus på, at de har begået noget genialt, i stedet for at tænke på det rent forretningsmæssige i opfindelsen,« siger han.

Forretningstalent søges
Michael Grunkin kalder det en stor misforståelse, at et patent ses som bevis på, at iværksætteren har talent. For talentet kommer, ifølge direktøren, først på prøve, når netop den forretningsmæssige side af sagen står for tur. »Det er svært at lave nogle generelle retningslinier op området. Er der tale om en oplagt mekanisk og simpel opfindelse, så kan det eneste rigtige være, at skynde sig at ansøge om patent. Men ellers bør iværksættere som noget af det første spørge sig selv om, hvornår de kommer til at tjene penge på deres opdagelse,« siger han.
Ifølge direktøren skal der udredes uhyggeligt mange penge, før der begynder at komme nogle den anden vej, så som erhvervsmand og erfaren rådgiver på iværksætterfeltet, opfordrer han folk med gode ideer til at gå på jagt efter en venturekapitalist med det samme.
»Har man en god idé er samarbejdspartnere uhyre vigtige. Søg hjælp i de etablerede innovationsmiljøer rundt omkring i landet, og gå efter nogle folk, der har erfaring på det specifikke marked, som opfindelsen skal ud på. Find gerne en ældre og lidt garvet person,« lyder hans bedste råd.
For der er efter Michael Grunkins bedste overbevisning ingen grund til at invitere de øretæver, som manglende erfaring nemt kan give, indenfor, hvis det kan undgås.
»Patentet er mange gange den mindste del, hvis man vil realisere en god idé og vel at mærke få en endnu bedre forretning ud af det,« fastslår han.

Relaterede

Det frie initiativ (1) // Overtag en potentiel guldgrube (1) // Købers marked (1) // Holges gamle spand (1) // En god idé åbner ingen kassekredit (1) // Hvilken iværksættertype er du? (1) // Hvis bare jeg havde en idé (1) // Sådan laver du en prototype (1) // Licensformidling uden patentansøgning - kan man det? (1) // Skal jeg etablere mit selskab i Danmark og England (1) // Bred bund skaber nye stjerner (1) // Skorstens-Meier fik en god idé (2) // Regeringen vil hjælpe (1) // Den amerikanske drøm gik i opfyldelse (1) // Handling gør forskellen – Syv trin i kreativ forretningsudvikling (1) // Socialt og kommercielt entreprenørskab (1) // Kan jeg starte firma med en partner på 17 år? (1) // Tre måneder med fuld skrue (1) // I slipstrømmen af de store (1) // ”The gate- keepers have lost their keys” (1) // Flere vækstiværksættere med udenlandsk baggrund (1) // Kan vi bruge “Earn Out”-modellen? (1) // Må vi oprette dansk I/S fra Sverige? (1) // Du skal passe dit firma! (1) // Business Angels redder Silicon Valley ud af krisen (1) // Ejeraftaler får skud for boven i den nye selskabslov (1) // En verden af muligheder (1) // Tilbud: Få 9.000 nye iværksættere (1) // Hvordan starter jeg A/S eller ApS? (1) // Manual til forretnigner i Indien (1) // En god weekends arbejde (1) // Vælg virksomhed eller selskab med omhu (1) // Tre måneders intensiv opstart (1) // Mesterlære for iværksættere (1) // ”Lige” over grænsen... (1) // Internationalt udsyn styrker dansk iværksætteri (1) // Hvorfor flytter danske iværksættere til Silicon Valley? (1) // Husk din yndlingsvin (1) // Sådan får du et lækkert design til næsten ingen penge (1) // Bloddonation og global impact (1) //
Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign