Cxense Display
Findes i: #9 (September/2004) side 50
Artikeltype: Kommentar
Forfatter(e): Abelone Glahn
   
Vækst i volumen er ikke nødvendigvis et mål, og erhvervslivets blindhed overfor et alternativt vækstpotentiale i mange af de små enmandsvirksomheder er dybt nedslående, mener iværksætteren og den fri agent Abelone Glahn.

Om få dage, den 30. september uddeles Regeringens Iværksætterpris 2004 på 500.000 kr for første gang. Over 400 indstillede sig selv eller lod sig indstille som kandidater, og de otte regionale kandidater, der er gået til finalen, blev udpeget sidst i august.
Kriterierne for at vinde Regeringens Iværksætterpris er blandt andet, at iværksætteren »har vilje og potentiale til vækst«, »kan fremstå som rollemodel for andre« og »kan demonstrere positive regnskabsmæssige resultater (f.eks. udvikling i omsætning, resultat, soliditet, antal ansatte mv.)«. Initiativet til prisen er rosværdigt, og som iværksætter ønskede jeg selvfølgelig at indstille min virksomhed til prisen, men det var temmelig vanskeligt at udfylde indstillingen til prisen, fordi en række af felterne simpelthen var alt for langt fra min virkelighed.
Mit produkt kan hverken pakkes eller stables. Jeg rådgiver om dannelse af online-netværk mellem mennesker, der skal udveksle erfaringer via computeren. Jeg har skiftende arbejdsgivere, jeg har ikke ansatte, og mit arbejde er opgavebestemt og tidsbegrænset.  Jeg er utrolig tilfreds med at arbejde som såkaldt fri agent, og jeg har på ingen måde ambition om at få 20 ansatte på et år. Jeg ønsker at vokse, men jeg ønsker bestemt ikke at være en af de hurtigvoksende gazeller, der efterlyses så ivrigt, og dét er åbenbart en fejl i dagens Erhvervsdanmark.
Vækstmål i form af volumen og størrelse gennemsyrede hele prisindstillingens udformning. Hvor mange ansatte regner du med at have i 2005, 2006, 2007 etc. Spørgsmål, der var absurde for mig, og umulige at udfylde, da jeg netop ikke vil måles på vækst i ansatte, men selvfølgelig gerne i omsætning og især i effekt.
Jeg synes, det er sjovere at sætte mål om indflydelse og effekt af mit virke, og vi er faktisk ikke så helt få, der ikke ønsker vækst i traditionel forstand, men som højst ønsker at vokse i kraft af netværk, ad hoc-samarbejder og ved at skalere det sammensatte team i forhold til opgaven.
Personligt er jeg ved at få nok af denne ensidige fokusering på gazellerne. Vel er det sandt, at mikrovirksomheder som min ikke sætter en masse andre mennesker
i arbejde, men indirekte gør de. Den frie agent med specialviden er ofte forudsætningen for vækst i de såkaldt innovative virksomheder, fordi vi kan levere meget specialiseret og efterspurgt viden til kunder, der ønsker at udvikle dele af virksomheden uden at hænge på en fastansat med denne nicheviden.
Hvad nytter det for eksempel, at en innovativ iværksætter opfinder et nyt bio-produkt, hvis han ikke har forbindelse med én der kan informationssøge i alverdens databaser og finde ud af, om det er opfundet før, om der er taget patent på det, og om der er mulige aftagere. Hvad nytter det, at man kan ansætte 20 faglærte maskinarbejdere, hvis man endnu ikke har råd til at fuldtidsansætte en salgschef, men blot ønsker en midlertidig person, der kan opbygge salgsafdelingen og derefter rejse igen.
Sådanne selvstændige er med andre ord en væsentlig forudsætning for de innovative produktionsvirksomheder. Men potentialet i vidensarbejderen betragtes som stort set lig nul, for vi er jo kun én person! Alene, fordi der ikke er 10 på lønningslisten, lukkes øjnene for effekten af denne stadigt voksende gruppe af kompetente, nicheorienterede og ofte utraditionelt tænkende vidensarbejdere.
Ministerier, banker, business angels og investorer er så ensidige i deres fokusering på innovative, højteknologiske gazeller og venturekapitalkrævende højdespringere,
at det nærmer sig kikkertsyn. Hvad der sprudler op lige uden for fokus ses ikke. Hvis jeg skal sige det mindre pænt, så tangerer det ignorance over for en gruppe, der er fortrop for en ny måde at arbejde på, og en anden måde at skabe vækst på.
Danmark kan ikke overleve på særlig meget andet end viden, da vi har så store produktionsomkostninger. Det undrer mig, at man ikke kan se styrken i, at vi både internationalt og herhjemme kan være forrest med at levere viden, og at man ikke kan se, at selvstændige, der lykkes i deres enmandsvirksomheder, i sig selv udgør et vækstområde og samtidig også ofte er en direkte forudsætning for vækst i  nye venturekapitalkrævende og millionomsættende virksomheder.
Man behøver ikke være Ole Opfinder for at være ivækstsætter.

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign