Cxense Display
Findes i: #74 (April/2013) side 28
Artikeltype: Portræt
Forfatter(e): Ida Maria Angelo
   
Frantz Longhi har genoplivet Kähler Design, tilføjet en flagskibsbutik, en restaurant og en kaffesalon. Han er multi-iværksætter med stort M og del af præmien til vinderne af iværksætterprisen 2013.

Iværksætterprisen hylder nystartede, dygtige iværksættere i Østjylland. Seks dommere kårer vinderne i tre kategorier. Dommerne er også præmien i form af et mentorforløb, som tidligere vindere har lært meget af.

Mentoren

Én af disse seks mentorer er Frantz Longhi. Frantz Longhi er uddannet arkitekt fra Aarhus, men i 1986 startede han firmaet Danish Management Group, som med sine ca. 100 ansatte beskæftiger sig med kvalitetssikring og projektstyring i næsten 100 udviklingslande inden for kommunikation, energi og miljø.

Nytænkning af gammelt image

I 2008 købte Frantz Longhi rettighederne til Kählers navn og støbeforme, og dermed reddede han et stykke dansk keramik- og designhistorie fra konkurs og glemsel.

”Dengang jeg overtog Kähler, var kendskabet til firmaet ligefrem proportionel med befolkningens alder. Hvis du var 80 år, så kendte 80 pct. af dine jævnaldrende firmaet. Hvis du var tyve, så kendte stort set ingen til Kähler. Det billede er jeg godt i gang med at vende,” fortæller han. Derfor udvidede han Kähler-navnet til at omfatte flere typer af forretninger, så de tilsammen kunne gøre keramikken kendt for yngre generationer.

Vaser, pariserstemning og grød to-go

Heriblandt en smart ”coffee station”, hvor man kan få kaffe og grød to-go, og en spisesalon, som er skabt efter parisisk forbillede og er samtidig moderne indrettet med møbler, som Frantz Longhi selv har været med til at designe. Al mad og drikke bliver selvfølgelig serveret på service med det famøse Kähler-navn i bunden.

Underfundighed, farveglæde og innovativ skaberkraft

Flagskibsbutikken fortæller historien om Kähler, der lever i den udstillede keramik, der i dag er eftertragtede samlerobjekter, og som danner ramme om det moderne Kähler. Underfundighed, farveglæde og innovativ skaberkraft møder århundredelange håndværkstraditioner, og resultatet er et stort sortiment af udødelige brugsgenstande i moderne fortolkning.

Longhi til Iværk&Vækst

Frantz Longhi er, udover rollen som dommer og mentor, indlægsholder til Iværk&Vækst-messen, og hans indlæg vil handle om Kähler Design's rejse fra lille til større til stor. Derudover fortæller han, at oplægget vil handle om vigtigheden af at have mange iværksættere i et land – og vigtigheden af et erhvervsklima, der fremmer disse aktiviteter.

”Alle Danmarks store firmaer har jo engang været små - så et land lever af firmaer, der er startet som helt små - men er blevet større... og større...”

En tredje ting, som han vil lægge vægt på, er kravet til iværksættere.

”Det kræver viljestyrke, hårdt arbejde og tålmodighed at være iværksætter. Det er iværksætteriets natur, at det ofte kan være opad bakke de første 2-4 år. Og det skal man være indstillet på fra begyndelsen,” siger Frantz Longhi.

Da IVÆRKSÆTTERENs udsendte spørger ham om hans forudsætninger som mentor, svarer han:

”Jeg håber selvsagt, at jeg som mentor dels kan give erfaringer videre, som kan have værdi. Og ikke mindst opmuntre i den svære start - for opmuntringer er ofte en vigtig og lidt overset mental nødvendighed for, at en iværksætters rejse kan lykkes. Det er sjældent, at bankerne er de bedste til at opmuntre iværksætteren, men nogen skal jo gøre det. Det har iværksætteren brug for, så han/hun ikke går mentalt sukkerkold undervejs. Og den mentale opbakning vil jeg gerne være med til at give.”

 

Denne artikel blev bragt i magasinet IVÆRKSÆTTEREN nr. 74. Magasinet udkommer 8 gange årligt, og et abonnement koster 399 om året + moms. Du kan lige nu tegne abonnement, hvor du modtager de to første magasiner for kun 49 kr. Abonner ved at klikke her

Alt materiale på IVAERSAETTEREN.dk er beskyttet af ophavsret. Dele af artikler og protrætter må refereres med tydelig kildehenvisning. For brug af materiale og artikler til undervisningsbrug mm, kontakt IVÆRKSÆTTERENs redaktion på info@ivaerksaetteren.dk

 

Relaterede

Er du fri agent eller iværksætter (1) // Iværksætter eller entrepreneur (1) // Innovation er svaret (1) // Isterningemanden (1) // En Lille Hjælper til innovation (1) // Højt at flyve (1) // Din mobile cykelsmed (1) // Nyt hjælpemiddel til genoptræning (1) // Da regnskabet gik på nettet (1) // Kvinder smager på succesen (1) // Er det domænesnylteri? (1) // På kanten af fremtiden (1) // Planket af de store (1) // Med bud fra kiosken (1) // Livtag med forretningsmyter (1) // Indbrudstyvens skræk (1) // Vakuumpakket iværksætteri (1) // Vækst og bløde værdier går hånd i hånd (1) // Pas på pionerånden (1) // Venturemilliarder skaber vækstdrømme (1) // Du kan sikre dig kontant betaling for dit arbejde (1) // Imperium med vokseværk (1) // Køge Iværksættermesse (2) // På kursus med statstilskud (1) // Kunsten at vinde englenes gunst (1) // Cykelbanditten bryder med traditionerne (3) // Sådan får du dine produkter hjem fra Kina - til tiden, og i rette kvalitet og pris (1) // Sprogøre for musik (2) // Anekdoter fra venturekapitalens barndom (1) // Ny fond vil investere i sociale iværksættere (2) // Danmark skal have flere succesfulde iværksættere (1) // Husk din yndlingsvin (2) // Mød de 6 hatte på Iværk&Vækst (1) // Mød Jesper Buch - manden med opskriften på succes (1) // Iværksætterhøjskolen (2) // Unboss dig selv og din organisation (2) // Nyt dansk koncept skaber super solceller (1) // Fra virksomhedsleder til iværksætter på en weekend (1) // Morten Strunge: Virksomheden er det vigtigste i mit liv (2) // Ideerne kommer af sig selv. Resten er hårdt arbejde (1) // Tøjdesigner pimper campingvogne (2) // Det er aldrig for tidligt at blive iværksætter (1) // Millionær uden forretningsplan (1) // Pistoler, piger og pilsnere (2) // Iværksættermentor (1) // Tre-To-En.Nu: Iværksætteri på en ny måde (1) // Prisvindende papkrykkeiværksættere (1) // Iværksætter, forudse fremtiden! (1) // Bloddonation og global impact (1) //
Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign