Cxense Display
Findes i: #1 (Maj/2003) side 6
Artikeltype: Portræt
Forfatter(e): Jesper H. Andersen
   
En tætsluttende kappe af frisklavet italiensk is vil snart dække Danmark, hvis det står til manden bag Paradis-is’ to butikker i Århus og København.

Lange køer af issultne kunder. Enhver isbar-ejers drøm – og virkelighed blot kort tid efter åbningen for iværksætteren Thor Thorøe, der netop har slået dørene op for sin isbutik nummer to på Skt. Hans Torv i København. Isen er italiensk, men manden bag er ved første øjekast meget lidt macho. »Nu skal du se - den her kan du godt li’«, siger Thor Thorøe med et smil til en lille pige, der er overvældet af de mange forskellige slags is i køledisken. Pigen får en lille lyserød ske med jordbæris rakt henover disken, som hun smager på. »Er den ikke dejlig,« spørger Thorøe. Den er dejlig, og på en solrig lørdag eftermiddag sidst i marts er det ikke muligt at tilkæmpe sig en af Paradis-is’ iskolde himmerigsmundfulde på under et kvarter. Enhver iværksætter kan sætte sig ind i, hvor frydefuld en fornemmelse det må give i maven på indehaveren og hans nyfundne kompagnon.

Målbevidst århusianer

Lidt macho er han nu alligevel, Thor Thorøe. »Du har 35 minutter inden vi skal åbne butikken,» siger han, da vi begynder interviewet. Nok tid til at få indtryk af den beslutsomhed og målbevidsthed, der på rekordtid har nået et stort antal århusianere og københavnere med budskabet om, at god is er frisklavet is. I Århus har kendskabet til Paradis-is bredt sig fra mund til mund, mens der ved åbningen af den nye isbar i København er gjort en del på markedsføring og PR-siden. Der har været afholdt to dage med gratis is, udsendt pressemeddelelser, lavet flyers og været sendt mails til venner og bekendte. Sådan vil markedsføringen foregå fra nu af, fortæller Thorøe, der også godt vil røbe hvor meget en dag med gratis is koster – 10.000 kr. inklusiv lønninger, og det får man altså ikke megen annonce for, påpeger han.

Ud til den mindste flække
»Min mission er at omvende alle i Danmark til at spise fedtfattig, økologisk is, der er lavet på ordentlige råvarer,« fortæller igangsætteren. Den plan har han tænkt sig at realisere ved at investere alle de penge, der tjenes, i nye butikker, og ved at udbyde franchise, som han ser som den eneste mulighed for at nå ud til »den mindste flække«. »Jeg tror aldrig, vi når breakeven. Vi vil altid bruge vores egenkapital på at købe nye steder op og på at åbne flere butikker. Det kan kun gå for langsomt,« siger han, ikke mindste med tanke på mulige konkurrenter. På sigt har han også internationale ambitioner om at udvide til resten af Norden.

Økologi og gode folk
Opkøb alene gør det imidlertid ikke. Det er et mål i sig selv at holde isen på et højt kvalitetsniveau, modsat det, der ifølge Thorøe er sket med Underground-is - den er blevet for fabriksagtig i takt med virksomhedens vækst, og det vil Paradis-is for alt i verden undgå. Dernæst vil Thorøe fokusere skarpt på at øge andelen af økologiske råvarer i isen til 100 pct., hvilket i dag ikke er muligt uden at isen bliver for dyr til at kunne sælges bredt.
Der vil også være stor fokus på de menneskelige ressourcer: »Det er et vigtigt mål at samle en kompetent organisation med loyale medarbejdere,« fortæller Thorøe, der de to første år fokuserede på personale. I år er fokus på service, og det betyder blandt andet, at man ikke kommer til at se ekspedienter under 18 i hans butikker, simpelthen fordi det er vigtigt, at dem der står bag disken kan snakke med kunderne.

Hv-metoden

Iværksætteren i den 31-årige århusianer, der kommer fra »en rigtig arbejderfamilie«, blev vakt til live under et ophold i Italien. Han var taget ned for at arbejde et år i restaurationsbranchen og fik i den periode for alvor smag for den frisklavede italienske is. Så meget, at han måtte have den med hjem. »Jeg sagde til mig selv, at det her skal jeg bare gøre,« fortæller Thorøe.
I Italien gik han rundt på forskellige isbarer for at blive klogere: »Jeg stillede simpelthen en masse hv-spørgsmål inden for branchen – alle de spørgsmål, som det var vigtige at kende svarene på for at kunne starte op.«  På den måde fandt han ud af, hvor isbarerne fik varer fra, hvad opskrifterne var, hvor lang tids levering der var på ismaskiner, og at der fandtes en ismesse, som man kunne komme på. Samme praktiske metode blev anvendt i Danmark, blandt andet på sandwichbarer.
»Jeg ved fra min uddannelse på eksportakademiet i Århus, hvad der er vigtigt. Jeg har ikke søgt professionel rådgivning eller sparring, men har snakket lidt med en kammerat,« fortæller den driftige jyde, der dog ikke hører til de skråsikre, som ved alt selv. »Man skal lytte, men vælge dem man lytter til. For mig har det altid vist sig, at jeg ikke skulle have lyttet. Hvis jeg f.eks. ikke havde lyttet til min far da jeg købte en lejlighed ville jeg have tjent en masse penge,« konstaterer han nøgternt med et glimt i øjet.

To sind, én tanke
Thorøe var ikke den eneste dansker, der kunne lide italiensk is. Ved et rent tilfælde havde en kammerat hjemme i Århus startet en isbutik med præcis det koncept, som Thor Thorøe ville importere. Den butik overtog Thorøe i 2000, og slap dermed for at købe en ismaskine hjem fra Italien til den første butik. Opskrifter, inventar og et mindre varelager var også med i købet, ligesom der måtte betales for den goodwill, som kammeraten havde opbygget i forretningen.
»Jeg var heldig – i 2000 var bankerne villige til at låne penge til iværksættere. Jeg lånte 1 million til overtagelse af butikken,« fortæller han. Penge, der skulle strækkes så langt som muligt. »I starten gælder det om at have fokus på det, der koster dig noget. Hvilke rengøringsmidler, hvilke leverandører, skal man selv hente eller bliver det leveret, og hvad koster det ekstra. Køb ikke en varevogn, hvis ikke du har brug for det. Tænk også over dit privatforbrug,« remser Thorøe op. »Der er ikke noget med at fare ud og købe en sportsvogn fordi man har tjent en halv million, for der skal jo også betales moms.«
Omsætningen kom i anden række: »Tænk ikke på omsætningen – salget skal nok komme,« bedyrer han – med en vis vægt, for selv om is er vejrafhængig og Paradis-is kun har åben fra 1. marts til 1. oktober, har salget været »meget over forventning« og den årlige omsætningsfremgang i størrelsesordenen 30 pct.

En ny generation af iværksætter

»Jeg har altid været pioner. For eksempel har jeg rejst rundt med rygsæk i tre år, hvor jeg altid var den, der søgte mod nye områder, hvor der ikke havde været nogen før,« fortæller Thorøe om den side af sin personlighed, der er ansvarlig for at han i dag sælger italiensk is i Danmark.
Men den nutidige, danske mand, der også lægger vægt på de blødere værdier i livet, er heller ikke svær at få øje på i prioriteterne. »Vi er jo bløde mennesker,« siger han om sig selv og sin nyfundne kompagnon. »Jeg er et frihedsmenneske. Det er det, jeg er sat i verden for, ikke at arbejde mig selv ihjel. Det er der for mange iværksættere, der gør – men måske er det kun den gamle generation,« spekulerer Thorøe, der godt nok i øjeblikket arbejder 16 timer i døgnet med opstarten af den nye butik. »Men allerede om to måneder regner vi med at kunne holde mere fri,« siger han.

Skaber generationer
Thorøe vil ikke udelukke, at der på sigt bliver involveret en investor til at sætte fart på udviklingen. »Men det skal være en, der kun tænker på at tjene penge, og ikke en, der vil have medbestemmelse«, siger han bestemt. »Det kan også være, at jeg sælger det en dag, men det er ikke sikkert. Jeg er lidt typen, der skaber generationer, lige som f.eks. Mærsk. Måske overtager min kompagnons og min søn en dag foretagendet sammen,« siger Thorøe, der også gerne giver et råd med på vejen til iværksætterkolleger in spe: »Man skal være en ildsjæl. Man skal turde. Man skal være skeptisk, men ikke alt for skeptisk. Og hvis ikke det går, så er vores motto ’tør øjnene og kom videre’,« smiler Thorøe. Det er der nu ikke noget, der tyder på at de får behov for.

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign