Cxense Display
Findes i: #23 (Februar/2007) side 20
Artikeltype: Jura
   
Det kan være uoverskueligt dyrt at forfølge en udenlandsk kunde, som ikke betaler sine fakturaer. Men det kan i mange tilfælde lade sig gøre at anlægge sagen ved sin lokale domstol – hvis ikke man har dummet sig i kontrakten.

Når danske virksomheder handler med udenlandske virksomheder, opstår der indimellem tvister.
Selvom man som virksomhed står med en ’vinder’-sag mod en udenlandsk part, vil man mange gange afholde sig fra at forfølge kravet yderligere – frygten for, at voldsomme sagsomkostninger vil overstige det, man har til gode, er ganske enkelt for stor.
Frygten kan være velbegrundet, hvis man har aftalt med den udenlandske virksomhed, at tvister skal afgøres i handelspartnerens land. Det kan have alvorlige økonomiske konsekvenser, hvis man skal føre en sag i
udlandet og i sagens løbetid skal betale rej-ser, ophold og translatør.
Den bedste måde at komme ud over problemet på er naturligvis ved helt at und-gå at skulle føre sagen i udlandet. Hvis man ikke på forhånd har aftalt, hvor tvister skal afgøres, kan man i nogle tilfælde få lov til at føre sagen hos sin egen byret – men det kræver, at man tager initiativet til at gøre tvisten til et retligt anliggende og sagsøger først.
 
Værneting er afgørende
For at afgøre hvor man skal føre sagen, skal man bestemme, hvad der skal være det såkaldte »værneting«. Et værneting betyder den domstol, hvor parterne skal føre sagen, dvs.
stedet hvor sagens stævning, øvrige dokumenter, vidneafhøring og domsforhandling-en skal sendes til og foregår (et andet og re-
lateret problem, som også bør reguleres i kontrakten, er lovvalgsaftaler – altså hvilket lands regler der skal afgøre tvisten).
Der er som oftest ingen problemer for-
bundet med at afgøre, hvor der skal være værneting og få sagen ført, når begge sag-
ens parter bor i samme by og indenfor sam-
me retskreds. Det kan dog hurtigt blive pro-blematisk, hvis sagens parter kommer fra hver sin del af landet, for slet ikke at tale om forskellige lande.
Værnetinget mellem to parter kan enten være aftalt på forhånd i en værnetingsaftale, eller det kan bestemmes ud fra en konvention, Danmark har tiltrådt. Reglerne i disse konventioner betyder, at man i nogle tilfælde skal være initiativtager til at gøre en tvist til et retligt anliggende, og altså sagsøge først, hvis man vil have en dansk domstol aner-kendt som værneting.
 
Forebyg problemet

En måde at undgå at skulle føre retssag i udlandet, er således at på forhånd at have indgå en såkaldt værnetingsaftale. Sådan en aftale kan f.eks. gå ud på, at tvister skal løses ved danske domstole og under brug af dansk lovgivning. Dette kan med fordel ske i virksomhedens salgs- og leveringsbeting-elser, så man sikrer sig, at der altid er taget stilling til værnetinget.
Det ses ofte, at der er værnetingsaftaler i købekontrakter og forhandleraftaler m.v. Mange virksomheder tænker ikke nærmere over dette, når aftalerne underskrives, men det kan vise sig at få fatal betydning, når der opstår en tvist. Vi oplever dog ofte som
advokater, at sådanne aftaler ikke er indgået, ligesom vi oplever, at vore kunder har
skrevet under på en klausul om, at en udenlandsk ret skal afgøre sagen efter udenlandske love. Sådanne aftaler er som regel bindende.
Er der ikke indgået en aftale om værne-ting, gælder som udgangspunkt en regel om, at man sagsøger modparten ved dennes hjemting, dvs. i den by eller det land hvor modparten bor. Imidlertid findes der også en undtagelse til denne regel.

Stævn modparten først

I EU reguleres problemet efter Domskonventionens regler, hvor sagen kan anlægges ved det såkaldte ’kontraktsværneting’. Udenfor EU gælder en lignende konvention (Luganokonventionen). Når værneting skal afgøres under disse konventioner ser man på, hvad der er den karakteristiske ydelse for sagen – dette kaldes kontraktværnetinget. Denne ydelse kan godt være en betalingsforpligtelse, og efter danske regler (hvis det er disse, der anvendes – men samme regler gælder i mange andre lande) gælder et princip om, at ’pengeskyld er bringeskyld’ – dvs. at betalingsforpligtelsen skal opfyldes på kreditors bopæl, hvorfor dette også bliver ”stedet for den karakte-ristiske ydelse”. Dermed bliver kreditors bopæl værneting – og altså den lokale dom-stol hos den danske virksomhed, som har et krav mod en udenlandsk part.
I mange tilfælde oplever vi, at vores kunder ikke tror, de har en reel chance for at vinde deres sag og få penge hjem i den – men som ovenstående viser, så er det ikke nødvendigvis tilfældet. Er man ude for uheldige eller mislykkede forretninger eller lignende med udenlandske modparter, vil det ofte kunne betale sig at overveje sin fordrings videre skæbne en ekstra gang.

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign