Cxense Display
Findes i: #6 (Februar/2004) side 16
Artikeltype: Jura
   
Det er måske fristende: Ét klik med musen og e-mailen er afsendt til tusindvis af potentielle kunder. Men det er i mange tilfælde ulovligt og bøden kan blive stor. Advokaterne gennemgår i dette nummers juridiske artikel hvad man må – og ikke må.

I Danmark og resten af EU er der regler mod SPAM. I grove træk går SPAM-forbudet i markedsføringslovens §6a ud på, at en erhvervsdrivende ikke må sende markedsføringsmateriale per e-mail, SMS, telefax, e. lign., medmindre modtageren forinden har bedt om det. Dog må en erhvervsdrivende gerne sende markedsføringsmateriale per e-mail til bestående kunder, forudsat at kunden ikke tidligere har frabedt sig sådanne henvendelser.
Uanset dette forbud fyldes indbakker dagligt med e-mails med tilbud om mirakelpiller, patches, økonomiske løfter mv.
Flere erhvervsdrivende har allerede fået rettens ord for, at de har handlet i strid med markedsføringslovens § 6a ved udsendelse af SPAM. Sø- og handelsretten har i en enkelt sag takseret bøden pr. udsendelse til ca. kr. 100; en bøde, der blev fastsat ud fra virksomhedens ringe størrelse og omsætning. Dermed har retten ladet en dør stå på klem for, at bødeniveauet kan blive højere, hvis det er mere velkonsoliderede virksom­heder, der over­træder forbudet. I december 2003 fik et mobilselskab et bødeforlæg på 1 mio. kr. fra Forbrugerombudsmanden for at have sendt et større antal e-mails til kunderne, hvoraf angiveligt kun 10 pct. af modtagerne havde accepteret at modtage e-mails. Herudover havde mobilselskabet udsendt et stort antal SMS’er til en konkurrents kunder. Mobilselskabet har afvist at betale bødeforlægget, og sagen skal derfor nu afgøres af Sø- og Handelsretten i København.
Forbrugerombudsmanden er det offentliges vagthund i forhold til SPAM, og i lyset af hans store engagement i området og det store kundepotentiale, som markedsføring via elektronisk post udgør, vil de kommende år ganske givet føre til flere sager om SPAM.

Opt-in og opt-out
Udgangspunktet i § 6a er et forbud mod udsendelse af markedsføringsmateriale per e-mail, SMS mv., medmindre modtageren forinden har givet sit udtrykkelige samtykke. Dette kaldes en opt-in-regel, da kunden aktivt skal tilvælge sig modtagelsen af markedsføringsmaterialet.
I juni 2003 blev forbudet lempet væsentligt, da folketinget som led i EU-harmonisering ændrede forbudet, således at en erhvervsdrivende nu under visse betingelser kan fremsende markedsføringsmateriale uden modtagerens forudgående samtykke, men således at modtageren har mulighed for at fravælge dette. Dette kaldes en opt-out-regel.

Hvem er omfattet af forbudet?
Alle erhvervsdrivende virksomheder, uanset virksomhedsform (aktieselskaber, anpartsselskaber, interessentskaber, andelsselskaber eller enkeltmandsejede virksomheder mv.), er omfattet af forbudet mod at sende elektronisk post.
Derimod må foreninger gerne sende elektronisk post, i det omfang henvendelsen vedrører agitations- og indsamlingsvirksomhed til foreningens formål. Velgørende foreninger må derfor gerne anmode om penge, ligesom foreninger til f.eks. beskyttelse af dyrs velfærd lovligt kan rundsende underskriftsindsamlinger via e-mails.
Privatpersoner som afsendere er ikke omfattet af loven. Der skal en del til, før man anses for at være erhvervsdrivende. Hvis man som privatperson f.eks. sender en e-mail til alle ens kontaktpersoner i adressekartoteket om salg af sin brugte cykel, vil man ikke derved blive anset for erhvervsdrivende og man vil derfor ikke være omfattet af forbudet.
På modtagersiden skelner loven derimod ikke mellem private, foreninger og erhvervsdrivende. Der er derfor ikke forskel på, om erhvervsdrivende sender SPAM til andre erhvervsdrivende eller til private. Reglerne er de samme.

»Tip-en-ven«
Under forskellige betegnelser, så som »send en hilsen« eller »tip en ven«, giver nogle web-sites deres brugere mulighed for at sende en meddelelse med et link til web-sitet. Selvom privatpersoner som afsendere ikke er omfattet af forbudet, vil web-sitet anses for at have overtrådt SPAM-forbudet, hvis meddelelsen indeholder reklamer fra web-sitet. Afsenderen af e-mailen har ikke kontrol over hele indholdet af den sendte e-mail, og for at undgå overtrædelse af SPAM-forbudet må web-sitet derfor udvise selvbeherskelse og undlade at fylde disse meddelelser med reklame. Sådanne tip-en-ven meddelelser bør kun indeholde ganske kort information om det sendte link og afsenderens identitet.

Hvad er elektronisk post og telefax?
SPAM-forbudet omfatter al elektronisk post, hvilket dog ikke må forveksles med den direkte engelske oversættelse »e-mail«. Elektronisk post dækker nemlig over mere end e-mail, f.eks. også SMS, MMS og andre endnu ukendte teknologier. Herudover gælder forbudet også for fremsendelser via telefax og automatiske opkaldssystemer. Sidst­nævnte er udbredt i USA, hvor systemet ringer op til et telefonnummer og ved besvarelsen afspiller en indtalt reklame.
E-faxen er en kombination af e-mail og fax, hvor man kan sende til en faxmaskine fra e-mailen og omvendt. I relation til forbudet er begge fremsendelsesmetoder omfattet, uanset om der bliver modtaget på e-mailen eller telefaxen. Det samme princip gælder for de SMS- eller MMS-beskeder, der kan sendes fra Internettet til mobiltelefoner.

Hvad er markedsføring?

Markedsføring er et bredt juridisk begreb, der dækker over information, der har til hensigt at afsætte varer eller tjenesteydelser eller at gøre opmærksom på virksomheden. I de fleste tilfælde er det ikke svært at gennemskue, om noget er markedsføring. Inden for de senere år har markedsføringsformerne dog ændret sig og Forbrugerombuds­manden har ved flere lejligheder tilkendegivet, at det bliver sværere og sværere at gennemskue, i hvilket omfang f.eks. sponsorering, personligt adresserede breve eller gaver er reklamer, idet salgshensigten er kamufleret. Som erhvervsdrivende er der derfor god grund til at være påpasselig med hvilket markedsføringsmateriale, man sender ud til potentielle kunder; især for grænsetilfælde er det værd at undersøge Forbrugerombudsmandens synspunkter og rådgive sig med specialister på området.

Lempelse – opt-out-reglen

Der gælder følgende betingelser, som alle skal være opfyldt for, at en erhvervsdrivende kan udnytte undtagelsesbestemmelsen i markedsføringsloven og sende elektronisk markedsføring uden forudgående samtykke:

  • Alene elektronisk post må bruges, men ikke telefax, opkaldssystemer mv.
  • Modtageren af reklamen skal have købt varer eller tjenesteydelser hos den erhvervsdrivende efter lovens ikrafttræden. Dette udelukker anvendelsen af tidligere kundelister. For at udsende e-mails med reklame til denne gruppe skal der altså indhentes forudgående samtykke.
  • Modtageren skal i forbindelse med købet selv have oplyst sin elektroniske adresse.
  • Det skal oplyses, at der fremover vil blive sendt reklamer og ad hvilken kanal (e-mail, SMS mv.)
  • Modtageren skal i forbindelse med købet have mulighed for at fravælge reklamer.
  • Ved hver efterfølgende udsendt reklame skal modtageren let og gebyrfrit kunne fravælge at få tilsendt reklamer fremover.
  • Den erhvervsdrivende må kun reklamere for egne tilsvarende produkter eller tjenesteydelser.


Den nyligt indførte lempelse har fået en del medieopmærksomhed, og Forbrugerrådet var skeptiske over for lempelsen, da de mente, at flere uopfordrede e-mails ville mindske tilliden til netbutikker og Internethandel.
E-handelsfonden har besluttet, at indehavere af e-mærket ikke må gøre brug af optoutreglen. Dermed vil e-handelsfonden fortsat signalere, at e-mærket er et kvalitetsmærke med fokus på forbrugerens interesser. Virksomheder, der henvender sig til kunder via e-mail og SMS, skal derfor være opmærksomme på, at det kun er i overensstemmelse med vilkårene for e-mærket, hvis modtagerne forinden aktivt har givet deres tilladelse til denne form for markedsføring.

Relaterede

Det er mit navn... (1) // Amning og ambitioner (1) // Selvfølgelig er hun iværksætter (1) // Brug dig selv som varemærke (1) // Manden der ikke kunne lade være (1) // Konkurrenterne får baghjul (1) // Se din hjemmeside som en pakke vaskepulver (1) // Grib dit marked (1) // Hvem siger nej til 19,8 millioner? (1) // Hvad skal du og dit firma twitte om? (2) // 15 minutters berømmelse – når medierne hjælper salget på vej (1) // Den ultimative salgsressource (1) // De store linier i forbrugertrends (1) // Er det domænesnylteri? (1) // Planket af de store (1) // Det rene pral (1) // Er der penge i folks mobiloptagelser? (1) // Bamser, badeænder og bundlinje (1) // 3 bøger om søgemaskineoptimering (2) // Må man låne - måske bare lidt? (1) // Det mobile medielandskab (1) // Genvej til bedre fildeling (1) // Optimer din biograftur (1) // Må jeg sælge min nyhedsmail? (1) // Bliv dus med internettet (1) // Det digitale stempelkort (1) // Byg bare Babelstårnet færdigt (1) // Graduateland visker grænserne ud (1) // Husk din yndlingsvin (1) // Når golfbolden ruller (1) // 7 Adwords fejl der kan koste dig dyrt (1) // Minister vil ruske liv i slappe websider (1) // Sådan får du et lækkert design til næsten ingen penge (1) // Dit PR-arbejde skal have hjerte og skabe værdi (1) // Husk, at du (næsten) aldrig starter fra nul (1) // Bliv synlig i det digitale landskab (1) // They can shout: Graduateland (2) // Kan dine kunder finde dig online? (2) //
Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign