Cxense Display
Findes i: #23 (Februar/2007) side 8
Artikeltype: Jura
Forfatter(e): Ole Krabbe
   

SPØRGSMÅL // Min virksomhed arbejder indenfor messeområdet, og i den forbindelse overvejer jeg at leje en ny type skærm ud. Idéen går på, at kunden lejer skærmen i tre dage og returnere den efter endt brug. Men skal kunden leje produktet af virksomheden, som udformer en lejekontrakt, eller skal der et forsikringsselskab ind over? Bruger de to parter deres eksisterende forsikringer. Hvad er normal praksis?
Ronny
 
SVAR // Du bør overveje at få en advokat til at udarbejde en standardkontrakt, hvor udlejers og lejers rettigheder og forpligtelser beskrives. Derudover skal du tage en snak med din assurandør om, hvordan du forsikrer de udlejede skærme mod skader og bortkomst. Det bør være dig, der tegner en forsikring, som dækker når skærmene er lejet ud til tredjemand. Din nuværende forsikring dækker formentlig ikke i den situation.
Du skal overveje at lade det være et vilkår i din standardlejeaftale, at lejer efter leje-periodens udløb forpligter sig til at levere skærmen tilbage i ubeskadiget stand og ellers betaler et selvrisikobeløb for indtrådte skader. Derudover bør din standardaftale indeholde bestemmelse om, hvor det lejede skal tilbageleveres, hvornår og i hvilken stand, ligesom det bør anføres, hvad lejer skal betale, og hvad der betales i tilfælde af forlængelse af lejeperioden mv.

Svar leveret af Ret&Råd - www.retraad.dk

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign