Cxense Display
Findes i: #20 (September/2006) side 10
Artikeltype: Jura
Forfatter(e): Benjamin Lundström
   
Hvis du ejer en virksomhed og skal skilles fra din ægtefælle, kan det komme til at koste dig virksomheden. For at undgå den situation, kan man lave en ægtepagt, hvor man får særeje for sin virksomhed i tilfælde af skilsmisse. Advokat Benjamin Lundström gennemgår mulighederne.

Når man gifter sig, opstår der automatisk fælleseje. Dette betyder i store træk, at man skal dele alle ejendele – herunder f.eks. en ægtefælles virksomhed – hvis man går fra hinanden, eller hvis den ene dør. I tilfælde af dødsfald har den anden ægtefælle dog ofte mulighed for at sidde i uskiftet bo, hvilket betyder, at den efterladte ægtefælle kan fortsætte med at råde over alle boets ejendele. Arvingerne til den førstafdøde ægtefælle får så typisk først deres arv, når den anden ægtefælle dør. Problemer opstår derfor primært, når ægtefællerne går fra hinanden og kampen om formuen sætter ind. Det kan være overordentlig svært at føre en virksomhed videre, hvis den har været genstand for deling i forbindelse med en skilsmisse.

Skilsmisse
Uanset, om en virksomhed drives som enkeltmandsvirksomhed, interessentskab, aktieselskab, anpartsselskab eller på anden måde, indgår virksomheden i de ejendele, som skal deles i forbindelse med en skilsmisse. Delingen kan måske godt foregå ved, at virksomhedsejeren betaler et beløb til den anden ægtefælle svarende til virksomhedens værdi. For mange vil dette være umuligt eller give store vanskeligheder og samtidig indebære en risiko for et urimeligt resultat, hvis virksomheden efterfølgende falder i værdi eller ligefrem går ned. Pengene er i så fald mistet hele to gange. Hvis virksomheden er opbygget forud for ægteskabets indgåelse, eller endda har været i familiens slægt i generationer, kan skilsmissen medføre en ubærlig situation
på denne front. Af disse grunde – og sikkert mange andre – kan det være en god idé at overveje muligheden for særeje.

Særeje

I forbindelse med indgåelse af et ægteskab kan det overvejes, om der er behov for at fravige lovens udgangspunkt om fælleseje. Det er nemlig muligt at fravige reglerne om fælleseje ved indgåelse af en særlig aftale herom – en såkaldt ægtepagt. Overvejelserne kan i princippet både gøres før, under og efter indgåelsen af et ægteskab, men det er unægtelig lettere at indgå sådanne aftaler, mens kurven for husfreden er for opadgående end for nedadgående. Jo tidligere der tages hul på drøftelserne, jo større er chancerne desuden for, at et ønske om særeje ikke kommer i konflikt med den anden ægtefælles opbyggede forventninger om det modsatte.
En aftale om et rent særeje for alle ægtefællernes ejendele indebærer, at ingen af ægtefællerne skal dele deres ejendele, hvis de går fra hinanden og at ejendelene skal uddeles i overensstemmelse med arvereglerne ved dødsfald. Det er således ikke muligt for en efterlevende ægtefælle at sidde i uskiftet bo.
Der findes andre varianter, som f.eks. skilsmissesæreje. Skilsmissesæreje medfører, at ejendelene behandles som særeje ved skilsmisse, men som fælleseje ved dødsfald. Dette stiller umiddelbart den efterladte ægtefælle bedre, end hvis der havde været tale om særeje, idet der bl.a. er mulighed for at sidde i uskiftet bo. Hvis enken imidlertid var den formuende af de to ægtefæller og den afdøde ægtemand havde børn uden for ægteskabet, kan skilsmissesærejet have katastrofale konsekvenser, fordi enken ved mandens dødsfald kommer til at afgive en stor del af sin formue til den afdøde mands særbørn. Det ligger uden for denne artikels omfang at forklare teknikken bag dette uheldige resultat, men løsningen er heldigvis til stede: Kombinationssæreje.
Kombinationssæreje er den langt mest foretrukne særejevariant og medfører, at ægtefællerne ikke skal dele deres ejendele i tilfælde af skilsmisse samtidig med, at det kun er den førstafdødes ejendele, der bliver fælleseje ved dødsfaldet. Derved opnår men den kombination, som mange ønsker, nemlig at dele formuen med ægtefællen, hvis »døden os skiller« og samtidig sikre den længstlevende ægtefælle mest muligt.
Ægtefællerne kan på forskellige måder sammensætte, begrænse og betinge de forskellige formueordninger og mange vælger f.eks., at kombinationssærejet kun skal gælde for virksomheden.
Hvis virksomheden er omfattet af et kombinationssæreje, vil virksomhedsejeren have mulighed for at beholde virksomheden i tilfælde af en skilsmisse, da virksomheden ikke indgår i delingen. Jeg må derfor anbefale alle virksomhedsejere, at de gør sig denne overvejelse.

Ægtepagt
For at en aftale om kombinationssæreje er gyldig, skal den opfylde særlige krav og skal optages i et særligt register kaldet personbogen. Endvidere gælder der en række specielle regler vedrørende den praktiske fremgangsmåde ved tinglysningen af ægtepagter.
Personbogen føres af retten i Århus og tinglysningsgebyr er kr. 1.400.
Det er ikke en let sag at håndtere både de juridiske og praktiske aspekter af en ægtepagt, og det er derfor en god ide at lade en advokat tage sig af det. Advokatens salær vil variere alt efter den konkrete sag, men de mest simple ægtepagter synes pt. at kunne udarbejdes og ekspederes mod et advokatsalær på ned til kr. 2.500 – 3.000 inkl. moms. Sørg dog altid for at få et overslag på grundlag af din konkrete sag.
Ægtepagter kan oprettes og tinglyses både før, efter og under ægteskabet, og der gælder ingen særlige legale frister for, hvornår tinglysning skal ske – blot det sker inden separation eller dødsfald. Som tidligere nævnt, er rettidig omhu dog en god ide.

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign