Cxense Display
Findes i: #44 (Sommer/2009) side 18
Artikeltype: Jura
Forfatter(e): Benjamin Lundström
   
Retssager er dyre og tidskrævende, det er ingen hemmelighed. Men nu tilbyder domstolene et alternativ: Retsmægling. Den 1. april 2008 trådte nye regler om retsmægling i kraft, og nu er retsmægling for alvor ved at komme i gang ved domstolene til stor gavn for borgerne.

Retsmægling er en frivillig konfliktløsningsmetode, som tilbydes af domstolene, og hvor en neutral retsmægler hjælper parterne med selv at finde en tilfredsstillende løsning på konflikten. Der er altså ingen dommer, der træffer afgørelse i sagen, og der er ingen vidner eller andre beviser, der skal føres. Derimod er der en uvildig person med særlig uddannelse i mægling (typisk mediation), som er udpeget af retten til at mægle i sagen.
Retsmægleren har enten baggrund som advokat eller dommer, men har i forbindelse med retsmæglingen alene til opgave at facilitere en konstruktiv dialog mellem parterne og hjælpe dem til at undersøge konflikten, herunder de bagvedliggende interesser og behov. Retsmægleren skal ikke tage stilling til konflikten eller træffe afgørelse i sagen og skal ej heller yde nogen form for juridisk rådgivning. Sagen er bogstavelig talt givet tilbage til parterne, som har den fulde rådighed over konflikten, og således i enighed selv kan bestemme, hvordan konflikten skal løses.
Ordningen hviler på fuldstændig frivillighed, så der kommer kun en løsning på sagen, hvis begge parter aktivt ønsker det. Ligesom det er frivilligt, om man ønsker at deltage i en retsmægling, kan hver af parterne på ethvert tidspunkt vælge at afbryde retsmæglingen.
Jamen, virker det så? Ja, det gør det. Forud for retsmæglingsordningen kørte der en forsøgsordning ved fem retter, og erfaringerne herfra var så gode, at politikerne valgte at gøre ordningen permanent og landsdækkende. Dette er i tråd med den internationale udvikling, hvor såvel udenretlig mediation som retsmægling har vundet frem. Statistikken fra forsøgsordningen viste, at næsten to tredjedele af sagerne blev forligt ved retsmægling. Selvom et forlig ikke er det eneste succesparameter, viser det dog, at man i en stor andel af sagerne har kunnet spare en langvarig og dyr retssag og måske oven i købet er nået frem til en bedre løsning på sagen, end hvad en dommer kunne være nået frem til inden for lovens snævre rammer.

Hvem kan benytte retsmægling og hvordan?

Som nævnt er retsmægling et tilbud ved domstolene. Det betyder, at man kun kan benytte retsmægling, hvis man har indledt en retssag ved domstolene. I praksis er det hensigten, at retten skal gøre parterne opmærksom på retsmægling, så snart stævning er modtaget. Hvis parterne er enige om at deltage i retsmægling, vil retten udpege en retsmægler. Der fastsættes dernæst en dato for retsmæglingen, som således vil foregå kort tid efter, at der er udtaget stævning. I en traditionel retssag vil advokaterne skulle bruge en del tid på at udveksle synspunkter i form af processkrifter og bevisdokumenter, og efter den skriftlige forberedelse afsluttes sagen med en hovedforhandling (før kaldet domsforhandling) i retten. Derefter overvejer dommeren sagen og afsiger efter nogle uger en dom. Såfremt en af parterne ønsker at anke dommen, starter sagen i princippet forfra efter nævnte mønster, indtil der er afsagt dom ved 2. instans. Hele denne langvarige proces, som kan tage flere år, er man fri for ved retsmægling, hvor fokus jo ikke er på juraen, advokaterne eller dommerne. I retsmæglingen er fokus ene og alene på parterne og på en frivillig løsning af konflikten.

Ingen taber
Selve retsmæglingen er typisk overstået på én dag, ligesom resultatet vil være tilpasset begge parters interesser. Parterne har således mulighed for at undgå risikoen for at ”tabe” sagen. Det er ofte hørt, at begge parterne i en retssag – såvel vinder som taber – føler, at de i en eller anden forstand er tabere. Enten fordi prisen for at få ret har været for stor, eller fordi dommen går vedkommende direkte imod. I en retsmægling er der derimod fuld kontrol over resultatet, og den ”afgørelse”, der kommer ud af retsmæglingen, er alene parternes afgørelse og således en afgørelse, som de begge er tilfredse med. Dette er en af de helt unikke ting ved retsmægling i forhold til en traditionel retssag
Da parterne selv afgør sagen, kan parterne med retsmæglers hjælp skræddersy en løsning, som passer til parternes individuelle interesser og behov frem for en løsning, der passer ind i de juridiske rammer, som tilfældet er med domme. Et ofte anvendt eksempel herpå er ”tvisten om appelsinen”. I dette eksempel strides to parter om retten til en appelsin. En dommer vil kunne tilkende den ene af parterne appelsinen, hvorved der vil være en klar vinder og en klar taber. I stedet kunne man forestille sig en retsmægling, hvor parterne med retsmæglers hjælp finder ud af, at den ene part skal bruge skrællen til kage og den anden appelsinkødet til juice. Striden forliges ved, at appelsinen skrælles, og den ene part får skrællen og den anden frugtkødet. En vaskeægte win-win situation, som en domstol ikke kunne have frembragt.

Hvad koster det?
Retsmægleren er udpeget af domstolen, og honoraret betales af statskassen. Sagsøger har betalt en retsafgift for at udtage stævning, men selve retsmæglingen er gratis. Parterne betaler egne rådgivere, hvis de deltager, men det er frivilligt, om man vil tage sin advokat med til retsmægling. Advokaterne spiller en meget tilbagetrukken rolle ved selve retsmæglingen, da det ikke er juraen, men parterne, der er i fokus. Advokater, der har erfaring med retsmægling, kan dog spille en vigtig rolle i processen bl.a. ved at motivere parterne og ved at analysere forskellige løsningsmodeller samt afveje disse overfor alternativer. Jeg har personligt meget gode erfaringer med, at parternes advokater deltager i retsmæglingen.

Fortrolighed
Mens en retssag er offentlig, foregår en retsmægling for lukkede døre og er undergivet fortrolighed. Parterne har således som udgangspunkt selv kontrol over de informationer, der vedrører sagen.
Retsmægleren er undergivet en streng tavshedspligt. Retsmægleren vil kunne holde separate møder med én af parterne uden den anden parts deltagelse, og det, der fremkommer under sådanne møder, skal retsmægleren holde hemmeligt, medmindre andet aftales. Formålet med de separate møder er, at retsmægleren kan have en fortrolig samtale med den ene part med henblik på at bistå til forståelse af konflikten og dens mulige løsning.

Mediation
Tit og ofte er konflikten på et optrappet niveau, når der først indledes en retssag. Dette forøger ikke chancerne for at finde en tilfredsstillende løsning på konflikten, selvom erfaringerne viser, at løbet på ingen måde er kørt for et forlig på det tidspunkt. Jo før en konflikt løses, jo bedre er det dog, og derfor er der også hjælp at hente, før en sag bliver til en retssag. I Danmark findes der professionelle mediatorer, som mod honorar kan bistå parter med konfliktløsning udenfor retligt regi. De danske advokatretsmæglere er alle uddannet som mediatorer og medlemmer af foreningen Danske Mediatoradvokater, som tæller ca. 200 mediatorer. Ved henvendelse til Danske Mediatoradvokater (danskemediatoradvoker.dk) kan man få udpeget mediatorer i konkrete tvister. Mediationsinstituttet (mediationsinstituttet.dk) foretager også sådanne udpegninger.

 

MERE INFO: Du kan læse mere om retsmægling på domstol.dk
 

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign