Cxense Display
Findes i: #43 (Maj/2009) side 15
Artikeltype: Jura
Forfatter(e): Jesper Bierregaard
   
Det skal være nemmere og billigere for små selskaber at oprette og drive virksoheden. Derfor er regeringen i færd med at ændre selskabslovgivningen, formentlig med effekt fra 1. januar 2010. Advokat Jesper Bierregaard fra Advokat-firmaet Dahl ser på, hvad det betyder for iværksættere.

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen fremsatte den 25. marts 2009 et nyt lovforslag om ændring af selskabslovgivningen. Formålet med lovforslaget er at tilvejebringe en mere moderne og fleksibel selskabslovgivning, bl.a. til gavn for iværksætterne.
I denne artikel beskrives en række af de mest centrale dele af de foreslåede regler. Der er dog i skrivende stund politisk uenighed mellem regeringspartierne og Dansk Folkeparti om centrale dele af lovforslagets indhold, især vedrørende nedsættelsen af kapitalkravet for anpartsselskaber og mulighederne for adgang til lovlige aktionærlån til aktionærer og ledelsesmedlemmer.
Der er heller ikke fastsat et konkret tidspunkt for, hvornår de foreslåede regler skal træde i kraft, men det ventes at være fra 1. januar 2010.
Lovforslaget bygger på en betænkning om modernisering af selskabsretten, der udkom i november 2008. Moderniseringsudvalget blev nedsat i 2006 og fik til opgave at komme med forslag til nye regler, der skulle sikre, at Danmark kom i front internationalt på det selskabsretlige område. Udvalget var meget bredt sammensat med repræsentanter fra erhvervsorganisationer, ministerier, Bagmandspolitiet samt juridiske eksperter og havde Danske Banks bestyrelsesformand, Alf Duch-Pedersen, som formand.
Siden betænkningen blev offentliggjort i november 2008 har de foreslåede regler været livligt debatteret i pressen og blandt fagfolk.
Særligt har Udvalgets forslag om helt at fjerne kapitalkravet for anpartsselskaber mødt kritik fra flere sider, ligesom mulighederne for at lade et selskab yde lån, sikkerhedsstillelse m.v. over for aktionærer og ledelsen har været kritiseret – ikke mindst i lyset af finanskrisen og den seneste tids finansielle skandaler.
Politisk set har kritikken medført, at en række af de forslag, som Moderniseringsudvalget var fremkommet med i betænkningen, er taget ud i selve lovforslaget. Det gælder blandt andet Moderniseringsudvalgets idé om at etablere et anpartsselskab uden kapital. På dette punkt har regeringen – i stedet for en ophævelse af kapitalkravet – indgået et kompromis med Dansk
Folkeparti således, at mindstekravet til selskabskapitalen fastsættes til kr. 50.000. Som nævnt er der imidlertid fortsat politisk uenighed herom, idet Dansk Folkeparti ikke er indstillet på at reducere det nuværende kapitalkrav for anpartsselskaber på kr. 125.000.
Det, der ifølge Moderniseringsudvalget var ment som den mest gennemgribende reform af selskabslovgivningen i årtier, er således ifølge manges opfattelse reduceret til en forkølet række småjusteringer uden væsentlige forandringer.

Lovforslaget – forenkling af reglerne

Reformen af selskabslovgivningen lægger op til en komplet nyskrivning af aktieselskabs-loven og anpartsselskabsloven, der er de to vigtigste erhvervslove, vi har i Danmark i dag. I det nye lovforslag foreslås én fælles lov frem for de to nuværende, der med tiden er kommet til at ligne hinanden mere og mere. Der indføres samtidig nye begreber såsom eksempelvis kapitalejer, der skal være en samlebetegnelse for aktionærer og anpartshavere, og kapitalandele, der tilsvarende skal være en samlebetegnelse for aktier og anparter.
I dag gælder stort set de samme regler, uanset om selskabet er et stort selskab med mange ejere eller om selskabet er et lille nystartet firma. Det kan indebære en del unø-digt – og omkostningskrævende – bøvl for de mindre selskaber. Med reformen ønsker regeringen at gøre det nemmere og billigere for små selskaber at oprette og drive virk-somhed ved at fjerne krav og formalia, der egentligt er rettet mod større selskaber.
Med den nye selskabslov opbygges reglerne efter en såkaldt byggeklodsmodel. Det betyder, at der er en række regler, som alle selskaber skal overholde, men jo større og mere kompliceret ens selskabsstruktur er, des flere regler skal selskabet overholde.

Nemmere at stifte et selskab

Med den nye selskabslovgivning bliver det nemmere at stifte og registrere et selskab på nettet. En digital løsning skal hjælpe iværksætteren med at få det rigtige med i selskabets vedtægter.
For anpartsselskaber gælder der særlige fordele ved den nye selskabslov, som ikke er mulige med de nugældende regler. Anpartsselskaber vil eksempelvis kunne købe egne anparter, og det gør det lettere at lave et generationsskifte.

Kapitalkrav

For anpartsselskaber foreslås kapitalkravet nedsat fra de nugældende kr. 125.000 til kr. 50.000, som nævnt indtil videre uden støtte fra Dansk Folkeparti. For aktieselskaber skal kapitalkravet være uændret kr. 500.000.
For at det danske erhvervslandskab ikke skal være tilgroet med useriøse og underkapitaliserede selskaber, modsvares lettelsen af kapitalkravet af en pligt for ledelsen til at sikre, at selskabet har en forsvarlig selskabskapital i forhold til den type virksomhed, der drives.
Moderniseringsudvalgets forslag om, at det skulle være muligt at stifte et anpartsselskab med blot kr. 1, er som nævnt ikke videreført i lovforslaget. Moderniseringsudvalgets tanke med at fjerne kapitalkravet for anpartsselskaber var, at andre EU-lande, bl.a. England og Irland, længe har haft tilsvarende regler uden at dette har givet anledning til problemer. Samtidig giver EU-reglerne i dag mulighed for, at danske iværksættere som alternativt til et dansk ApS blot kan stifte et engelsk selskab – med blot ét pund som selskabskapital – og derefter oprette en dansk filial af det engelske selskab, som lovligt kan drive virksomhed her i landet.
Forslaget om at fiksere kapitalkravet til kr. 50.000 er som nævnt resultatet af et politisk kompromis mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Økonomi- og erhvervsministeren har udtalt, at tiden i lyset af den finansielle krise endnu ikke er moden til helt at afskaffe kapitalkravet i danske anpartsselskaber. Kapitalkravet foreslås dog trods alt nedsat for at gøre det lettere for de små selskaber at komme i gang. Desuden understreges det, at ethvert kapitalselskab – også anpartsselskaber – er forpligtet til stedse at vurdere den økonomiske situation og sikre, at kapitalberedskabet er forsvarligt. Forsvarlighedskravet kan – afhængigt af det enkelte selskabs aktiviteter – derfor føre til et potentielt erstatningsansvar for ledelsen, såfremt selskabets kapitalbehov er større end kr. 50.000.

Kapitalandele ”på klods”

Efter de nugældende regler er det et krav, at hele selskabskapitalen indbetales til selskabet ved stiftelsen af selskabet – enten kontant eller ved indskud af værdier (apportindskud).
Ifølge Moderniseringsudvalget har udviklingen medført, at det er hensigtsmæssigt at give adgang til at tegne aktier eller anparter på kredit i lighed med reglerne i de fleste andre EU-lande. I England er det f.eks. muligt for anpartsselskaber at have en selskabskapital, der alene består af garantitilsagn fra tegnerne.
I lovforslaget foreslås det, at mindst 25 pct. af selskabskapitalen skal indbetales. De resterende 75 pct. kan aktionæren eller anpartshaveren få kredit med. Kreditten skal være på anfordringsvilkår. Det betyder, at selskabets ledelse til enhver tid skal have ret til at kræve det udestående beløb indbetalt med blot to ugers varsel. Selskabet må ikke afhænde eller pantsætte sit krav mod kapitalejeren.
Der skal dog altid indbetales minimum kr. 50.000 i selskabet. Dette har betydning for anpartsselskaber, idet kreditreglen først slår fuldt igennem for anpartsselskaber, der har en selskabskapital på mindst kr. 200.000. For aktieselskaber skal selskabskapitalen være mindst kr. 500.000. For aktieselskaber betyder kreditreglen, at stifterne kan nøjes med at indbetale 25 pct. – dvs. kr. 125.000 – ved stiftelsen og få kredit med resten. Hvis aktier-ne/anparterne tegnes til overkurs – dvs. over kurs 100 – skal hele overkursen indbetales, hvilket er en skærpelse i forhold til Moderniseringsudvalgets forslag. Mulighederne for at få kredit med indbetaling af selskabskapital afhænger således af, til hvilken kurs man vælger at tegne de nye kapitalandele.

Stifter man eksempelvis et aktieselskab med en nominel aktiekapital på kr. 500.000 til kurs 200 (dvs. én million kroner i alt) kan man kun få kredit med maks. 75 pct. af den nominelle aktiekapital – dvs. kr. 375.000 – hvorimod de resterende kr. 625.000 skal indbetales ved stiftelsen. Vælger man i stedet at stifte selskabet med en nominel kapital på én million kroner til kurs 100, kan man få kredit med op til 75 pct. af beløbet, dvs. i alt kr. 750.000, hvorimod de resterende kr. 250.000 skal indbetales ved stiftelsen. I sidstnævnte eksempel har kapitalejeren således mulighed for at yderligere kredit på i alt kr. 375.000 i forhold til førstnævnte eksempel.

Adgangen til at tegne aktier/anparter med kredit gælder kun, hvis selskabet stiftes med kontante midler. Hvis selskabet stiftes ved indskud af andre værdier end kontanter skal hele selskabskapitalen indbetales – dvs. også den del af kapitalen, der måtte være stiftet med kontante midler.

Aktionærlån og selvfinansiering

Hvad angår aktionærlån, så er hovedreglen i lighed med i dag et forbud.
Men lovforslaget åbner for, at lån fra selskabet kan gives på betingelse af, at der er sket en forsvarlig kreditvurdering, at lånet er godkendt på en generalforsamling, at der betales rente på markedsvilkår og at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i øvrigt registrerer lånet. Under samme betingelser skal et selskab kunne yde lån eller stille sikkerhed i forbindelse med køb af selskabets aktier (selvfinansiering).
Adgangen til aktionærlån er kritiseret fra flere sider for at medføre øget risiko for misbrug af selskabets kapital.
Dansk Folkeparti er skeptisk overfor at tillade en åbning af selskabernes pengekasse for aktionærerne og forlanger yderligere stramning af reglerne. Dansk Folkeparti kræver således som minimum, at der også skal udarbejdes en revisorerklæring om, at selskabet har de fornødne midler til rådighed for aktionærlånet, og at udlånet sker på markedsvilkår.
For iværksættere kan adgangen til aktionærlån imidlertid være meget gunstig, da det giver mulighed for at tage midler ud af selskabet uden beskatning.
Efter de nugældende regler kan kapitalejere således kun trække midler ud af selskabet enten som udbytte eller som løn. Hos kapitalejeren beskattes udbytte som aktieindkomst med op til 45 pct. skat og løn beskattes som almindelig personlig indkomst med op til 63 pct. skat (efter de nugældende regler).
Der indføres samtidig en ny bestemmelse i skattelovgivningen, hvorefter SKAT i skattemæssig henseende kan omkvalificere et aktionærlån som udbytte eller løn – med deraf følgende beskatning af aktionæren – såfremt aktionærlånet efter SKATs opfattelse ikke er ydet på markedsmæssige vilkår. Man bør derfor overveje at forelægge lånevilkårene for SKAT og tage skattemyndighederne i ed på, at betingelserne er opfyldt. Dette kan evt. gøres via et såkaldt bindende svar, der koster et gebyr til SKAT på nogle få hundrede kroner.

Køb af egne andele

Efter de nuværende regler må anpartsselskaber ikke erhverve anparter, som er udstedt af selskabet selv (egne anparter). Aktieselskaber må gerne erhverve egne aktier, dog maks. 10 pct. af aktiekapitalen.
I lovforslaget foreslås det at ligestille aktie- og anpartsselskabers adgang til at erhverve egne kapitalandele. Et aktie- eller anpartsselskab skal således kunne erhverve egne kapitalandele, så længe købesummen for kapitalandelen ikke overstiger selskabets frie reserver, dvs. de midler, som selskabet alternativt kan udlodde som udbytte til kapitalejerne.
Forslaget liberaliserer således et selskabs muligheder for at opkøbe egne andele, hvilket kan være en fordel i forbindelse med eksempelvis generationsskifte.
Offentligt ejerregister
Lovforslaget indeholder en bestemmelse om, at enhver, der ejer mere end 5 pct. af aktierne eller anparterne i selskab, skal registreres i et offentligt register. Reglen indebærer, at oplysninger om eneaktionærer bliver offentligt tilgængelige via ejerregistret.
Reglen om offentlighed foreslås indført af bl.a. med henblik på at forbedre mulighederne for at efterforske økonomisk kriminalitet, da de nugældende regler vanskeliggør korrekt identifikation af, hvem der ejer aktier og anparter i selskaber. Reglen om offentlighed er omvendt kritiseret for at bryde med en tradition om beskyttelsen af privatlivets fred. Grænsen på de 5 pct. er derfor fastsat som et kompromis mellem på den ene side de, som ønsker at værne om privatlivets fred, og på den anden side de, som ønsker fuldstændig offentlighed om enhver kapitalbesiddelse.

Kommende ændringer

Afslutningsvist kan det nævnes, at regeringen i marts 2009 har fremsat en såkaldt afbureakratiseringsplan for erhvervslivet, der har til formål at gøre det lettere at starte og drive erhvervsvirksomhed i Danmark.
Som led i planen skal virksomheds- og momsregistreringen for nystartede virksomheder foregå samlet i én og samme postgang via en kommende ny internetbaseret selvbetjeningsløsning. Hensigten er, at man som nystartet virksomhed skal kunne få sit registreringsbevis pr. mail efter få timer. Disse initiativer planlægges iværksat allerede i løbet af 2009.
Regeringen vil desuden i 2010 fremsætte lovforslag om lempelse af revisionspligten for virksomheder. Lempelsen vurderes at ophæve revisionspligten for ca. 69.000 virksomheder

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign