Cxense Display
Findes i: #55 (November/2010) side 0
Artikeltype: Jura
Forfatter(e): Gitte Løvgren Larsen
   
I en verden præget af sociale medier og stadig stigende aktivitet på internettet er det som iværksætter særligt vigtigt at indrette procedurer, så man sikrer, at andre ikke bliver for inspirerede af ens gode ideer. Dertil kan man med stor nytte gøre brug af nogle værktøjer, som kan sammenligne og varsle om kopiering eller brug af navne, tekster m.v.

En vare som sælges uden et navn er naturligvis utrolig svær at markedsføre. Derfor er det vigtigt, at man – når man vælger navn til sine varer (uanset om det er serviceydelser, eller fysiske ting man sælger) – er meget opmærksom på, hvilket navn, man vælger. Det skal være et godt klingende navn, gerne kunne fortælle noget om virksomheden, og være til at huske. Dette betyder, at man meget ofte kan komme til at vælge et navn, som andre også har fundet attraktivt. Vælger man et navn, som andre allerede har brugt eller registreret, risikerer man at komme ud i en sag om navnekrænkelse og i yderste konsekvens at måtte opgive brugen.

Vi kan på en stadigt stigende sagsmængde konstatere, at der hersker en stor grad af idérigdom, når det gælder om at ”låne” fra andre på internettet (det gælder ikke kun navne, men også billeder, tekster og hele koncepter). 

I sager om ”rene” navnekrænkelser på internettet gør vi oftest det, at vi starter med at sikre os dokumentationen for, at navnet er brugt (ulovligt). Dette sker ved en grundig forundersøgelse af de sider, hvor navnet optræder – det kan være i alt fra annoncer for produkter, som intet har med navnet at gøre (altså et forsøg på at skabe trafik til et site, som ikke sælger de omhandlede produkter), til en analyse af typisk en konkurrents hjemmeside og de data, som ligger til grund for denne side. 

Når krænkelsen er dokumenteret, fastlægger vi i samarbejde med indehaveren af navnet strategien for, hvordan vi i den enkelte sag skal gå frem, og hvad målet er. Der kan være stor forskel på, om man ønsker at ”gå hårdt til værks” mod en stor konkurrent, som givetvis har handlet i ond tro, eller om man blot ønsker at sikre sig, at en (typisk ung) idealist, som ”er kommet til” at misbruge et navn eller logo (nogle gange fordi de faktisk er rigtig glade for det krænkede produkt!), afholder sig fra at gøre det igen. 

Vi ser også en del sager om retten til f.eks. domænenavne. Er man en ny virksomhed, er det meget vigtigt, at man tænker ”langt og stort” i relation til registrering af domænenavne, så man ikke havner i en situation, hvor man er nødt til at købe et domæne, når man først har indarbejdet sit navn (det påvirker jo meget ofte prisen i opadgående retning, hvis man som køber, er en kendt virksomhed). Igen er det vigtigt at sikre, at man har lagt den rette strategi, også når man f.eks. lader en forretningsforbindelse registrere navnet i et andet land. 

Blot som et kuriosum bør det nævnes, at et navnevalg også bør gennemgå en analyse af, hvad ordet kan betyde på andre sprog. 

 

Misbrug skal opdages

Når man har skrevet en tekst, som rammer plet med at beskrive virksomhedens styrker og tilbud, ses det ofte, at andre føler sig inspirerede til at ”låne” hele eller dele af teksten. Måske har man haft en professionel tekstforfatter, eller en storyfinder inde over, og har brugt både megen tid og penge på at få det helt rette udtryk. 

Når man har skrevet en tekst, er den beskyttet af ophavsretsloven, og det betyder, at man som udgangspunkt kan forhindre andre i at genbruge teksten i erhvervsmæssigt øjemed. Det fordrer naturligvis, at man bliver opmærksom på misbruget! Derfor bør man skabe nogle procedurer, så man løbende overvåger internettet for at finde forsøg på misbrug.

Mulighederne i f.eks. Google Dokumenter, hvor man kan dele sine dokumenter med andre, gør det naturligvis meget let for andre at bruge teksten (i en hvilken som helst sammenhæng). Teksten kan også være gjort tilgængelig via en blog. Man kan gøre meget for selv at undlade at medvirke til, at det gøres lettere for andre at misbruge ens materiale (også selvom al udvikling peger i retning af et stadigt stigende antal ophavsmænd, som helt uden skelen til muligt misbrug lægger tekster, billeder m.v. ud på nettet). Generelt anbefaler jeg, at man klart tilkendegiver på sine tekster, om de må anvendes af andre, eller om der kun må citeres (med kildeangivelse), eller hvordan man ønsker teksten behandlet. På hjemmesider bør det klart tilkendegives, at hjemmesiden er ophavsretligt beskyttet, og at misbrug vil blive retsforfulgt. 

 

Når misbruget sker

Vi bistår virksomheder, som f.eks. af en agent eller en anden forretningspartner er blevet gjort opmærksom på, at der er sket en kopiering af hele eller dele af virksomhedens hjemmeside. Nogen gange går det så vidt, som kopiering af hele udtrykket på en hjemmeside (farver, faner m.v.), andre gange er selve forretningsidéen også kopieret. Der er ofte tale om, at en ”kreativ” person har syntes så godt om en tekst eller et billede, at vedkommende har kopieret det og genbrugt det på sin egen hjemmeside. Der kan dog også være tale om, at det er en underleverandør (en grafiker eller en tekstforfatter), som har ladet sig ”inspire-re” for meget. Dette kalder på, at man sørger for at være meget skarp i sine aftaler med leverandører af materiale til brug på internettet. Ophavsretsloven forbyder ikke, at man lader sig inspirere, men kopiering er derimod ikke tilladt, og det er derfor muligt at få kopieret materiale fjernet (evt. ved en fogeds mellemkomst), ligesom man kan kræve erstatning og vederlæggelse for den uretmæssige brug. 

Skal man rejse et krav, er det vigtigt, at man kan bevise, at man ”var først”, og at man har ophavsretten. Derfor bør materiale om tilblivelsen og brugen af navne og tekster, billeder m.v. dateres og gemmes, så man kan vise den tidsmæssige sammenhæng i sagen, hvis en anden pludselig påstår at have ret til materialet. Man kan gemme daterede screen-dumps af hjemmesiden, hvilket jeg anbefaler. Har materialet været vist på messer eller i blade, bør dokumentation for dette brug også gemmes. 

 

Kopi eller ej

I praksis ligger udfordringen tit i, at man løbende redigerer i teksten på hjemmesiden, hvilket gør, at grundlaget hele tiden ændres en smule. På samme måde kan en kopist starte med simpelthen at kopiere en tekst fra ende til anden og så klippe lidt i den, sætte dele af teksten ind forskellig steder på sitet, og så efterhånden skrive lidt om her og der. Til sidst kan teksten ende med at være bearbejdet så kraftigt, at det kan være vanskeligt at se, at udgangspunktet faktisk var en klar kopi af en anden hjemmeside. En helt omskrevet tekst statuerer sjældent kopiering, men kan – alt efter omstændighederne – indgå i en sag om krænkelse af markedsføringslovens regler om god markedsføringsskik. 

 

Stavefejl kan afsløre

Når man skal bevise en krænkelse efter ophavsretsloven, er det afgørende, at man kan vise, at teksten, som oprindelig blev kopieret kan genfindes på krænkerens side. Det er ikke sjældent, at en stavefejl f.eks. går igen, eller at en ”pudsig” sammensætning af ord i en sætning kan give en indikation af, at der er (eller var) tale om en kopi. Man kan også via søgemaskiner som Google finde hjælp til evt. tidligere versioner af hjemmesiden, som viser det omstridte materiale, da Google jo tilbyder cache-versioner. Oplysningen i cache-versionen viser, hvornår data er hentet fra hjemmesiden (som altså kan være ændret efterfølgende). 

Når man konstaterer, at en anden har brugt ens materiale, er det vigtigt at tilrettelægge den rette strategi fra starten for at sikre, at misbruget ophører og samtidig sikrer beviserne til brug for en eventuel sag. Det vil også være et bevis, at Google f.eks. ranker kopistens hjemmeside højere (mere populære sites rankes højere end mindre populære sites med samme indhold). Igen skal beviset sikres, så gem søgeresultaterne og sørg for datering. 

Mange sager løses udenretligt med krænkerens betaling af en forhandlet erstatning (som typisk også indeholder advokatomkostninger) og accept af at indføre procedurer som forhindrer gentagelse af den uberettigede handling. 

 

Bøh-brev

Sagen kan – alt efter den valgte strategi – starte med, at vi sender et såkaldt ”bøh-brev”. Det er et brev, hvor vi skriver til krænkeren, at krænkeren straks skal holder op med de krænkende handlinger, ellers bliver sagen sendt til fogedretten med krav om nedlæggelse af fogedforbud. Vi rejser som oftest allerede ved første henvendelse til modparten et krav om erstatning og vederlæggelse for den uberettigede brug af eneretsmateriale.

I de situationer, hvor vi hjælper nye virksomheder, som typisk ikke har mange midler til at føre sager for (og en fogedsag kan blive en bekostelig affære, fordi fogedforbuddet kræver sikkerhedsstillelse, og skal følges op af en såkaldt justifikationssag, som er en retssag, hvor man beviser, at fogedforbuddet blev nedlagt med rette), tilrettelægger vi strategien således, at vi hele tiden har fokus på, at krænkeren skal betale alle omkostninger ved sagen (da krænkeren jo er ”skyld i” sagen). I mange sager har virksomheden, hvis rettigheder er krænket, selv forsøgt at få krænkeren i tale, meget ofte med et dårligt resultat. Det er vores erfaring, at virksomhedens interesse i hurtigt at få krænkelsen bragt til ophør, og til at få en erkendelse fra krænkeren af, at brugen var uberettiget sammen med en erklæring om, at fremtidige krænkelser ikke vil ske, ofte kan imødekommes ved hjælp fra advokaten.  

Sker det, at man som ny virksomhed bliver mødt med et krav om at ophøre med brugen af f.eks. et billede eller et navn, bør man undersøge sagen nærmere, før man skriver under på et brev om at ville ophøre eller erkende en krænkelse. Dette nævner jeg ikke, fordi jeg gerne vil have at flere fører sager, men fordi det desværre ofte ses, at der er en udbredt misforståelse af, hvad man kan kræve af en anden virksomhed, som måske har et navn, som ligner (men ikke er identisk). Lang erfaring indenfor krænkelsesområdet giver en god ballast til at lave den korrekte vurdering i disse situationer.

 

Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Gitte Løvgren Larsen, gll@siriusadvokater.dk. Gitte er partner i SIRIUS advokater (www.siriusadvokater.dk) og beskæftiger sig bl.a. med immaterialretlig og erhvervsretlig analyse og rådgivning til såvel mindre som større vækstvirksomheder.

 

 

Relaterede

Det er mit navn... (1) // Spam internettets forbudte frugter (1) // Manden der ikke kunne lade være (1) // Hvad skal du og dit firma twitte om? (1) // De store linier i forbrugertrends (1) // Er det domænesnylteri? (1) // Planket af de store (1) // Er der penge i folks mobiloptagelser? (1) // Bamser, badeænder og bundlinje (1) // 3 bøger om søgemaskineoptimering (1) // Det mobile medielandskab (1) // Genvej til bedre fildeling (1) // Optimer din biograftur (1) // Bliv dus med internettet (1) // Byg bare Babelstårnet færdigt (1) // Graduateland visker grænserne ud (1) // Husk din yndlingsvin (1) // Når golfbolden ruller (1) // Minister vil ruske liv i slappe websider (1) // Husk, at du (næsten) aldrig starter fra nul (1) // They can shout: Graduateland (1) // Kan dine kunder finde dig online? (1) //
Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign