Cxense Display
Findes i: #23 (Februar/2007) side 8
Artikeltype: Jura
Forfatter(e): Henrik Mansfeldt Witt
   

SPØRGSMÅL // Jeg har netop lanceret www.dumpeprocent.dk og er måske kommet ud i en lille tvist. Er det lovligt at lave den slags indeks mod kørerskolernes ønske? Jeg har fået henvendelse fra et par køreskoler, der ønskes sig fjernet fra hjemmesiden, men jeg vil selvfølgelig helst have, at de bliver der.
Det er på nuværende tidspunkt muligt for brugere at vurdere køreskoler. Gør denne mulighed det ulovligt? Når dumpeprocenterne bliver offentliggjort, må man da
vel godt skrive alle køreskoler og deres til-hørende dumpeprocent?
Kristian Sørensen

SVAR // Ud fra de oplysninger du giver mig, kan jeg ikke se, om din hjemmeside er kommerciel eller ej. Det vil jeg i mit svar lægge op til, at den er.
Hvis følgende er opfyldt, så er din hjemmeside lovlig: De oplysninger, du anvender, er offentlig tilgængelige og kan lovligt anvendes til offentliggørelse på en hjemmeside. Hvis du har en loyal beskrivelse af, hvordan dine data indsamles og en mulighed for køreskolerne til at komme med korrektioner til resultaterne, så overholder du kravene i markedsføringsloven. Det vigtigste er, at dine data er korrekte, gennemskuelige og ikke misvisende. Endvidere skal hele formålet med din hjemmeside være legitimt – det vil sige, at der skal være tale om saglig forbrugeroplysning. Det er endvidere vigtigt, at alle køreskolerne behandles ens på den samme objektive måde.
Så hvis dumpeprocenterne offentliggøres til almindelig brug, må du gerne tage dem og lægge dem ind på din hjemmeside. Om du må bruge dataene direkte eller selv skal taste dem ind, kan jeg ikke udtale mig om på baggrund af de oplysninger, jeg er i besiddelse af.
For at være helt sikker på at du overholder reglerne om god markedsføringsskik, kan det være en ide at få gennemgået din hjemmeside og sikre, at du opfylder de ovenfor anførte krav.

Svar leveret af Ret&Råd - www.retraad.dk

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign