Cxense Display
Findes i: #12 (April/2005) side 16
Artikeltype: Jura
   
Hvad gør du, hvis en anden har registreret »dit« domænenavn? Advo-katerne fra Advokatfirmaet Von Haller ser i dette nummers juridiske artikel på mulighederne for at gennemtvinge en overførelse af navnet.

Domænenavne indgår i dag som et væsentligt element i virksomheders markedsføring. En søgning på internettet efter en virksomhed eller et produkt tager typisk udgangspunkt i navnet, og virksomheder har derfor god grund til at registrere deres virksomhedsnavn(e) og måske varemærke(r) som domænenavne. Men nogle gange kan ens navn være registreret af andre – ofte med henblik på loyalt brug, men til tider med mere illoyale motiver. Uanset motiverne kan det, hvis registranten ikke ønsker at overdrage domænenavnet frivilligt, blive nødvendigt at forsøge at gennemtvinge en overførelse. Dette kan ske via de almindelige domstole eller via Klagenævnet for Domænenavne, som er det klageorgan, man ved registreringen af domænenavne anerkender som kompetent tvistløsningsorgan for .dk-domæner. Proceduren ved klagenævnet er som udgangspunkt både hurtigere og billigere end en domstolssag og vil i langt de fleste tilfælde være at foretrække frem for en retssag. Domænetvister kan blandt andet opstå mellem konkurrerende virksomheder samt mellem virksomheder og »domænepirater«, virksomhedens egne forhandlere, eller indehavere af såkaldte hadesider/hade-domæner. Sagerne afgøres oftest efter reglerne i varemærkelovens § 4 og/eller markedsføringslovens § 1, der indeholder et generelt forbud mod illoyal markedsadfærd, og § 5, som forbyder brug af forretningskendetegn, som kan forveksles med andres forretningskendetegn.
I denne artikel ser vi på et par eksempler på sagstyper ved klagenævnet og beskriver kort  klageproceduren ved klagenævnet. Konkurrerende virksomheder
Det hænder, at virksomheder bevidst vælger at registrere et eller flere domænenavne, som enten er identiske eller forvekslelige med deres konkurrenters virksomhedsnavne eller varemærker. Dette sker typisk med det formål enten at lede opslag på domænenavnet, herunder fra konkurrentens nuværende og potentielle kunder, over til sin hjemmeside eller blot med henblik på at blokere konkurrentens brug af domænenavnet.
Et eksempel på en sådan sag er sagen vedrørende domænenavnet vestegnens-køreskole.dk.
Klager i sagen drev køreskolevirksomhed i Taastrup og var registreret i Det Centrale Virksomhedsregister under navnet »Vestegnens Køreskole v/Gert Arildsen«.
Indklagede drev ligeledes køreskolevirksomhed og havde tidligere benyttet virksomhedsnavnet »Vestegnens Køreskole«, herunder på Internet via domænenavnet vestegnens-koreskole.dk, men havde efter indsigelser fra klageren ændret navn til »Køreskolen Vest«. Indklagede ville imidlertid ikke ophøre med brugen af domænenavnet vestegnens-koreskole.dk til sin hjemmeside, medmindre klageren betalte indklagede 5.000 kr.
Klageren fik medhold i sin påstand med baggrund i, at brugen af navnet var egnet til at skabe forveksling mellem to konkurrerende virksomheder i strid med markedsføringslovens § 5. Siden dette var bevidst, var der også tale om illoyal markedsadfærd og en overtrædelse af markedsføringslovens § 1.
Anderledes gik det for skoproducenten og indehaveren af det velkendte varemærke »ECCO«, som i en klagesag ikke fik overdraget domænenavnet ecco.dk. Registranten havde således siden først i 1960’erne – og før klagerens registrering af varemærket ECCO (1981) – gjort brug af betegnelsen »ECCO« for sin virksomhed inden for rejeindustrien, og havde derfor en loyal interesse i registreringen og brugen af domænenavnet ecco.dk.

Domænepirater
Domænepirater registrerer domænenavne med henblik på videresalg. Sådanne regi-
streringer kan eksempelvis være foranlediget af offentlige udtalelser om virksomhedsstiftelser eller virksomheds-navneændringer, introduktion af nye produkter, eller af det forhold, at piraten ved en søg-ning i DK Hostmasters database har konstateret, at domænenavnet (endnu) ikke er registreret. Piraten er således i sådanne tilfælde kommet »først til mølle« med registreringen af kendetegnet som domænenavn. I andre tilfælde registreres forretningskendetegnet i forvekslelige stavemåder og -former, eksempelvis med bindestreg, bogstavombytning eller lignende. Visse (urutinerede) pirater tager direkte kontakt med kendetegnsindehaveren og oplyser, at domænenavnet kan erhverves mod betaling, mens andre (mere rutinerede) pirater passivt afventer kendetegnsindehaverens købstilbud. Ved kendetegnsindehaverens uopfordrede købstilbud er det selvsagt vanskeligere at dokumentere, at domænenavnet kun er erhvervet med henblik på videresalg til kendetegnsindehaveren.
Et eksempel på en sag, som kan betragtes som en »piratsag«, er sagen vedrørende domænenavnet taabel.dk. Klageren i sagen havde blandt andet varemær-keret til betegnelsen »Taabel«, som klageren havde benyttet gennem en årrække.
Indklagede, der drev erhverv med domænenavnsregistreringer, havde 6 år før klagesagens opstart i et brev til klageren oplyst, at indklagede egentlig havde planlagt at benytte domænenavnet selv, men at han nu fra anden side havde fået et tilbud på domænenavnet. Indklagede overvejede derfor nu at sælge domænenavnet, men da klageren tidligere havde vist interesse for domænenavnet, syntes indklagede, det var rimeligt at give klageren mulighed for at komme med et bud på domænenavnet.
Da klageren ikke var indstillet på at byde på domænenavnet, indbragte klageren sagen for klagenævnet. Indklagede valgte herefter at viderestille opslag på domænenavnet taabel.dk til en hjemmeside med stærkt pornografisk materiale.
Klageren vandt sagen med den begrundelse, at det forekom usandsynligt, at indklagede skulle have registreret betegnelsen »taabel« ved et tilfælde eller på anden måde uden kendskab til klagernes kendetegnsrettigheder, og at det derfor måtte formodes, at indklagede havde kendskab til klagerens brug af betegnelsen ved registreringen af domænenavnet, og havde til hensigt at sælge det til klageren.

Klageproceduren ved klagenævnet
Enhver har mulighed for at indbringe en klage for klagenævnet, men man skal være opmærksom på, at en række formalier og krav skal opfyldes. Klagenævnet har udarbejdet en klagevejledning og et klageskema, som kan findes på klagenævnets hjemmeside. Det er ikke et krav, at man benytter vejledningen og skemaet, men det er, navnlig hvis man ikke har procedureerfaring, meget anbefalelsesværdigt. Det er således parternes opgave at tilvejebringe de oplysninger, der er relevante for sagens korrekte afgørelse, og en omhyggelig brug af vejledningen og skemaet sikrer i vist omfang, at man som klager får de mest basale og nødvendig oplysninger med i sit klageskrift. Herved sikrer man sig blandt andet til en vis grad, at klagen ikke findes uegnet til nævnsbehandling og afvises.
I klagen skal der anføres en påstand, en sagsfremstilling og nogle anbringender.
Påstanden er det, man ønsker at opnå med klagen, eksempelvis at den nuværende registrant tilpligtes at overdrage det omtvistede domænenavn til klager. I påstanden skal man således ikke argumentere for sit krav, og den kan derfor skrives meget kortfattet.
Sagsfremstillingen er en angivelse af sagens faktum. Det er her vigtigt at få anført alle relevante fakta, idet det som nævnt er sagsparternes opgave at oplyse sagen. Hvis man eksempelvis mener at have kendetegnsret til en bestemt betegnelse, skal man derfor oplyse, om man har registreret eller gjort brug af dette forretningskendetegn, eksempelvis varemærke eller virksomhedsnavn, og hvor, hvornår og hvordan kendetegnet har været anvendt. På samme måde er det vigtigt at
redegøre for eventuelle konkurrencemæssige forhold, korrespondancer eller lignende man måtte have haft med registranten. Endelig er det vigtigt så vidt muligt at dokumentere alle faktuelle oplysninger i sagen. Man kan ikke forvente, at klagenævnet undersøger oplysningerne eller uden videre lægger dem til grund. Tværtimod kan manglende dokumentation indebære den risiko, at nævnet ser bort fra oplysningerne og i værste fald lægger modpartens oplysninger til grund.

Argumenterne
Anbringender er de argumenter, man ønsker at anføre til støtte for sin påstand. Et anbringende kunne eksempelvis være, at man har varemærkeret til en given betegnelse, og et andet (hertil knyttet) anbringende kunne være, at registrantens brug af det omtvistede domænenavn indebærer en krænkelse af dette varemærke. Det er i denne forbindelse, at sagsfremstillingen og dokumentationen heraf får sin store betydning. Nævnet kan således som udgangspunkt ikke lægge en parts anbringender – i de nævnte eksempler varemærkeretten og krænkelsen heraf – til grund, hvis de faktiske forhold, som ligger bag anbringenderne, ikke er oplyst og i et vist omfang dokumenteret. Det koster for erhvervsdrivende 500 kr. i klagegebyr at få behandlet sin sag, som dog tilbagebetales, hvis man får helt eller delvist medhold, eller hvis sagen afvises. Bortset fra særlige tilfælde er der ikke andre omkostninger ved klagen, og man vil som udgangspunkt ikke kunne blive pålagt at dække en vindende modparts sagsomkostninger.
Sagsbehandlingen foregår skriftligt ved fremsendelse af klageskrift efterfulgt af udveksling af skrifter mellem parterne. Når den skriftelige behandling er færdig, overgår sagen til nævnets afgørelse. En
klagenævnssag afsluttes normalt indenfor fire måneder, hvilket er væsentligt hurtigere end en domstolssag.

Overvej betydning og kompleksitet

Som det fremgår ovenfor, er der ikke noget krav om brug af advokat eller anden form for juridisk rådgiver i forbindelse med en klagesag. Det er det dog altid værd at overveje sagens betydning og kompleksitet, før man beslutter at føre sagen selv. Klagenævnets tidligere afgørelser er en god ledetråd i sådanne overvejelser, da afgørel-serne giver et godt indtryk af, hvad der forventes og forlanges af sagsparterne. Afgjorte sager kan findes på www.domaene-klager.dk og udvalgte afgørelser kommenteres på www.vonhaller.dk.

Advokat, LL.M., Benjamin Lundström er partner i Advokatfirmaet von Haller (www.vonhaller.dk) og beskæftiger sig bl.a. med erhvervsretlig rådgivning til små og mellemstore virksomheder - herunder virksomheder under opstart. Benjamin Lundström er engageret i iværksætteri og sidder bl.a. i bestyrelsen for Dansk Iværksætter Forening og i juryen for Venture Cup.

Juridisk konsulent Simon Hutters er ansat i Advokatfirmaet von Haller (www.vonhaller.dk) og beskæftiger sig navnlig med rådgivning vedrørende immaterialret, IT-ret og IT-kontrakter, persondataret, e-handel, domænenavne og varemærkeret.

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign