Cxense Display
Findes i: #22 (December/2006) side 38
Artikeltype: Jura
Forfatter(e): Andreas Michael
   
Skal du omdanne din enkeltmandsvirksomhed til et selskab? Og hvis du skal, hvilken selskabsform skal du så vælge, og skal du omdanne virksomheden skattefrit? Spørgsmålene er mange og komplicerede. Andreas Michael fra Ernst & Young stiller skarpt.

t starte en personlig drevet virksomhed i Danmark er ikke svært – det klares ved at indsende en registreringsblanket til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det er gratis at blive registreret og der er ingen krav til, hvor meget kapital du skal indskyde i virksomheden – derfor starter mange iværksættere på denne måde.
Går virksomheden godt, kan det komme på tale at omdanne virksomheden til et selskab – f.eks. et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S). Det giver iværksætteren en række fordele, som f.eks. at man ikke længere hæfter personligt for virksom-hedens forpligtelser, og dermed kun kan tabe den indskudte kapital. Til gengæld kan man ikke fradrage underskud i den personlige indkomst, og man skal også stille med en vis mængde kapital. Fordele og ulemper ved at drive virksomhed i henholdsvis personligt regi og selskabsform bør selvfølgelig overvejes grundigt, før man træffer beslutningen om at omdanne.
Hvis en selvstændig erhvervsdrivende ønsker at omdanne en personligt drevet virksomhed til et aktie- eller anpartsselskab, skal virksomhedens aktiver, herunder goodwill, overdrages til selskabet. Overdragelsen kan gennemføres som et skattepligtigt salg af virksomheden til et selskab, eller som en skattefri omdannelse, der ikke udløser beskatning ved overdragelsen.

Forskellen kort fortalt
Valget af virksomhedsform afhænger af en række faktorer, som f.eks. forventet indtjening, hæftelsesforhold, antallet af ejere, og hvordan den nødvendige kapital fremskaffes. For at kunne vurdere, om en virksomheds-omdannelse er relevant, er det vigtigt at kende både fordele og ulemper ved virksomhedsformerne, og dem gennemgår vi i korte træk her.
Enkeltmandsvirksomheden er den mest udbredte virksomhedsform i Danmark. Enkeltmandsvirksomheden er karakteriseret ved, at der kun er én ejer af virksomheden, samt ved, at ejeren hæfter med hele sin formue – også den private formue.
Virksomhedens indehaver skal medregne alle indtægter og fradrag på sin selvangivel-se, og virksomhedens overskud beskattes med op til 63 pct. Det er muligt at aflægge regnskab til SKAT efter »virksomhedsordningen«, hvorved der blandt andet opnås fuldt fradrag for virksomhedens renteud-gifter. I virksomhedsordningen er det tillige muligt at opspare en andel af virksomhedens overskud mod betaling af en foreløbig virksomhedsskat på 28 pct. Differencen op til 63 pct. beskattes først ved hævning af de opsparede overskud. 
Et aktieselskab (A/S) og et anpartsselskab (ApS) er begge selvstændige selvstændige (juridiske) enheder. Selskabets ejere (aktio-nærerne/anpartshaverne) hæfter ikke for selskabets forpligtelser (i modsætning til den personligt drevne virksomhed), og selskabets kreditorer kan derfor alene søge sig fyldestgjort i selskabets aktiver, medmindre ejeren konkret har påtaget sig en hæftelse over for en kreditor (hvilket ofte vil være tilfældet ved f.eks. banklån). Ansvaret er altså begrænset til kapitalindskuddet, hvilket kan siges at være den grundlæggende idé bag aktie- og anpartsselskaber. Da selskabsdeltagerne ikke hæfter personligt, findes der regler, der til en vis grad begrænser deltagernes handlefrihed med det mål at beskytte selskabets kreditorer m.v. Selskabers overskud beskattes med 28 pct., mens skattemæssige underskud fremføres tidsubegrænset til modregning i kommende års overskud. Det vil sige, at et underskud i virksomheden kan trækkes fra kommende års overskud, uanset hvor langt tilbage underskuddet stammer fra.
Ønsker iværksætteren at trække overskuddet ud til privatforbrug, skal der først betales selskabsskat på 28 pct., og dernæst den normale udbytteskat.

Incitamenter til omdannelse

Valg af den optimale virksomhedsform afhænger som det fremgår af en lang række faktorer. Følgende omstændigheder taler for, at ejeren beholder virksomheden i personligt regi:
• Man har ikke de 125.000 kr., som det kræver i indskudskapital at starte et ApS
• Virksomheden forventes at give underskud. I en personlig ejet virksomhed kan underskuddet trækkes fra med op til 59 pct., og dermed reducere den personlige beskatning. I et selskab udbetaler ejerne løn til sig selv, som beskattes som indkomst, uanset om der et underskud i selskabet.
• Man ønsker at holde udgifterne på et lavt niveau. Et A/S selskab skal have en be-styrelse (gælder ikke ApS), som skal aflønnes
• Man generelt ikke har behov for fordelene ved et selskab, som er en mere kompliceret konstruktion, med krav til bl.a. vedtægter.
Omvendt kan det tale for at man omdanner til et selskab, hvis:
• Man generelt ønsker at fremstå som en mere solid og professionel virksomhed udadtil. I og med at der kræves kr. 125.000 for at starte et ApS og kr. 500.000 at starte et A/S, opfattes selskaber som mere solide virksomheder end personlige virksomheder.
• Man ønsker at tiltrække investorer
• Man har mange  mindre kreditorer, og ønsker at begrænse sin personlige risiko. Store kreditorer vil ofte bede om, at inde-
haveren kautionerer personligt for udestå-ender, for at sikre sig mod tab hvis selskabet går konkurs.
• Man ønsker at sælge virksomheden. Hvis aktierne i driftsselskabet sælges til et holdingselskab, kan holdingselskabet sælge aktierne i driftsselskabet skattefrit, efter en ejertid på tre år
• Der er flere ejere (lettere ved selskabsformen)

Skattepligtig omdannelse

Når beslutningen om omdannelse af en personligt ejet virksomhed er truffet, skal der tages stilling til hvordan omdannelsen skal gennemføres. Valget står her mellem skatte-pligtig og skattefri omdannelse.
Den skattepligtige omdannelse sker ved, at virksomheden sælges til  et selskab ejet af virksomhedsindehaveren. Salget af virksomheden skal ske til handelsværdien, og det er vigtigt at de overdragne aktiver og passiver er værdiansat korrekt for at imødegå en risiko for en skatteforhøjelse. Værdiansættelsen kan ske ved at finde handelsværdien for de overdragne aktiver på det frie marked. Dette er ikke altid muligt, hvorfor der vil være et element af skøn ved værdiansættelsen.
Det er valgfrit om ejeren ønsker beta-ling for virksomheden i form af aktier eller i form af aktier kombineret med kontanter og evt. et gældsbrev. Ved den skattepligtige virksomhedsomdannelse beskattes ejeren som om han har fået en personlig indtægt ved salget af virksomheden til selskabet. Ejeren beskattes af de genvundne  afskrivninger, goodwill og ejendomsavancer  m.v., også selvom ejeren ikke modtager en kontant betaling.
Genvundne afskrivninger opgøres som forskellen mellem salgsprisen (handelsværdien) og den nedskrevne værdi. Genvunde afskrivninger på fast ejendom kan ikke over-
stige de faktisk foretagne afskrivninger. “
Ejendomsavance opgøres efter ejendoms-avancebeskatningsloven, hvorefter ejendommens salgssum fratrækkes anskaffelsessummen, reguleret for blandt andet forbedringer, tillæg pr. ejerår m.v.  Beskatningen mod-svares af, at selskabet kan afskrive på den fulde værdi (handelsværdien) af driftsmidler, goodwill mv. Men det er vigtigt, at ejeren har midler til at betale den personlige skat, der kan opstå ved en skattepligtig omdannelse. Udløser overdragelsen skat, vælger man normalt at gennemføre en skattefri virksomhedsomdannelse.

Skattefri omdannelse
Som alternativ til den skattepligtige virksomhedsomdannelse kan en virksomhedsejer i stedet vælge at foretage en skattefri virksomhedsomdannelse. Den skattefri omdannelse sker med »succession«, hvilket betyder, at
ejeren ikke bliver beskattet ved overdragel-
sen, idet selskabet indtræder i ejerens skattemæssige stilling. Selskabet overtager altså et lavere afskrivningsgrundlag end det afskriv-ningsgrundlag, der ville være opnået ved en skattepligtige omdannelse.
Herved overtager selskabet også den udskudte skatteforpligtelse, der følger de afskrevne driftsmidler m.v., såfremt den skattemæssige værdi er lavere end handelsværdien på omdannelsesdagen. Eller sagt på en anden måde: Hvis et aktiv er mere værd end den værdi, det er bogført til i skatteregnska-bet efter afskrivninger, får det nye selskab ikke mulighed for at afskrive denne højere værdi og dermed spare skat.
Ved overdragelsen modtager virksomhedsejeren aktier eller anparter til en værdi, der fastsættes på grundlag af en beregning af værdien af de overdragne aktiver. Denne kaldes anskaffelsessummen. Anskaffelsessummen nedsættes med den avance, der ville være blevet beskattet, såfremt en skattepligtig omdannelse var gennemført. Hvis aktiernes anskaffelsessum f.eks. udgør 500.000 kr., og den udskudte skat udgør 200.000 kr., bliver aktiernes anskaffelsessum 300.000 kr. (særlige omstændigheder kan have indflydelse på opgørelse af aktiernes anskaffelsessum). Konsekvensen mærker iværksætteren, når han igen måtte sælge de aktier i selskabet, han modtager som betaling for virksom-heden – her skal han beregne sin avance på baggrund af den lavere anskaffelsessum, og dermed beskattes af et større beløb. Beskatningen af iværksætteren udskydes altså til salgstidspunktet – uanset aktiernes ejertid.
En række betingelser skal være opfyldt, for at man kan anvende loven om skattefri virksomhedsomdannelse. For det første skal omdannelsen ske til et nystiftet selskab eller til et skuffeselskab (et allerede stiftet »tomt« selskab). Hele vederlaget skal desuden bestå af aktier eller anparter, dvs. ejeren må ikke få udbetalt kontakter eller have kontante tilgodehavender, netop fordi der skal betales skat den dag gevinsten realiseres.
Datoen for omdannelsen skal være den dag, der følger efter udløbet af ejerens seneste årsregnskab (typisk pr. 1. januar), og omdannelsen skal være foretaget senest seks måneder efter denne dato.
Alle aktiver og passiver skal overdrages. En ejendom kan dog holdes udenfor. Udskudt skat skal afsættes i åbningsbalancen.
Selskabsretlige dokumenter vedrørende omdannelse og skattemæssige specifikationer skal indsendes til skattemyndighederne se-nest en måned efter omdannelsen.
Virksomheder med flere ejere (I/S’er) kan også omdannes til et selskab.

Valget mellem de to former

Fordele og ulemper ved de to ordninger må vejes nøje, før der træffes beslutning om omdannelse. Det er ikke altid en fordel at gennemføre overdragelsen som en skattefri omdannelse. Valg af omdannelsesform afhænger f.eks. af, om der kommer goodwill og genvundne afskrivninger til beskatning. Medfører virksomhedsomdannelsen f.eks. en stor goodwill, kan dette tale for at an-vende reglerne om skattefri virksomheds-
omdannelse. Hvis der er omfattende genvundne afskrivninger på driftsmidler, skal man være opmærksom på den nedsatte beskatning af genvundne afskrivninger for personer (90 pct. for personer, 100 pct. for selskaber), hvilket kan tale for en skatte-pligtig omdannelse. Det er vigtigt at der foretages en konkret beregning af, hvilke skatter der udløses ved en afståelse, før et valg træffes. Der kan ikke gives en fast anvisning for valg af omdannelsesform, da valget ofte vil være udtryk for en afvejning af flere hensyn.

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign