Cxense Display
Findes i: #17 (Februar/2006) side 18
Artikeltype: Jura
Forfatter(e): Thomas Henckel
   
De fleste iværksættere starter med en enkeltmandsvirksomhed eller et ApS eller A/S, men der kan være store fordele ved at vælge det mindre kendte P/S. Dem fortæller statsautoriseret revisor Thomas Henckel om her.

Anpartselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S) er velkendte for de fleste iværksættere, og vælges ofte som selskabsform, når en ny virksomhed ser dagens lys. Men der findes endnu en mulighed, som i mange tilfælde kan være relevant at overveje for iværksættere – et partnerselskab, eller P/S.
Civilretligt er et partnerselskab en selvstændig juridisk enhed, men dette er ikke tilfældet skatteretligt. Det er denne forskel mellem det civilretlige og det skatteretlige, der er årsagen til fordelene ved et partnerselskab.
Den væsentligste fordel ved et aktie- eller anpartsselskab er den som udgangspunkt begrænsede hæftelse, som indebærer at man kun kan tabe den kapital, man har investeret i virksomheden. Med andre ord har kreditorerne ved en konkurs ikke ret til at komme efter iværksætterens øvrige formue og aktiver. Typisk vil banken dog være den største kreditor, og vil kræve en kaution fra ejeren, som betyder at denne alligevel hæfter for i hvert fald en del af virksomhedens gæld. Derudover er det en fordel for aktie- og anpartsselskaber, at der er en ret klar lovgivning for selskaber.
Ulempen ved et aktie- eller anpartsselskab er til gengæld, at hvis ejeren får udbetalt løn fra selskabet, skal der betales skat heraf, uden at der samtidig opnås en skattebesparelse ved et eventuelt underskud i selskabet i de første år.
Hvis ejeren eksempelvis har en lønindkomst på 200.000 kr. og virksomheden har et underskud på 120.000 kr. skal der ved valg af aktie- eller anpartsselskab betales skat af 200.000 kr.
Vælges personlig virksomhed, skal der kun betales skat af 80.000 kr., idet skatten af den hævede løn nedsættes med underskuddet i virksomheden og kan der-med udskydes til senere. Ulempen er til gengæld, at ejeren hæfter ubegrænset for virksomhedens gæld.

Partnerselskabet

Et partnerselskab – også benævnt et kommanditaktieselskab – kombinerer mange af de fordele, der er ved et aktieselskab og en personlig virksomhed. Det gælder især hæftelse for virksomhedens gæld, mulighed for at ejeren kan trække virksomhedens underskud fra i sin indkomstskat, samt ved klare aftalerammer. Et partnerselskab vælges som oftest, hvis der er behov for ekstern kapital, viden eller andre ressourcer, som man ikke selv er i besiddelse af, men hvor man gerne vil bevare kontrollen over selskabet.
I et partnerselskab er der to typer ejere, der benævnes komplementar og kommanditaktionærer. Der er kun én komplementar, som hæfter ubegrænset for partnerselskabets gæld, dvs. på samme måde som i personlige virksomheder. Denne hæftelse kan dog undgås ved at lade komplementaren være et anpartsselskab (se figuren), hvorved hæftelsen er begrænset til anpartsselskabets kapital. Kommanditaktionærerne hæfter derimod kun med det kapitalindskud, de har indbetalt, og med mindre andet direkte er aftalt, har de ikke pligt til at indbetale yderligere.
Skattemæssigt behandles partnerselskabet som en personlig virksomhed. Det indebærer, at underskud kan modregnes i anden skattepligtig indkomst hos komplementaren og hos kommanditaktionærerne. Dermed er der en ofte væsentlig likviditetsmæssig gevinst. Endvidere kan virksomhedsskatteordningen anvendes for personer. Hvis komplementaren er et aktie- eller anpartsselskab skal indkomsten i partnerselskabet medregnes i indkomsten hos det pågældende selskab.
Partnerselskaber er omfattet af aktieselskabslovens regler, og dermed er der ikke usikkerhed om hvilke »spilleregler«, der er gældende, f.eks. hvad angår bestyrelsens
og direktionens arbejdsopgaver og ansvar, valg af bestyrelse, udbetalinger fra selskab. Disse er som oftest fastlagt i en interessentskabskontrakt ved en personlig virksomhed.

Hvornår skal man vælge et P/S?

Partnerselskaber vil især være en god idé for iværksætteren, der ønsker at begrænse sin risiko ved hæftelse. Som nævnt vil banken normalt kræve personlig kaution fra ejeren, men der kan være behov for at undgå personlig hæftelse over for vareleverandører, offentlig gældsforpligtelser og lønmodtagerkrav. I en sådan situation kan partnerselskaber være anvendelige, hvor et anpartsselskab på 125.000 kr. påtager sig at være komplementar, og dermed har hæftelsen. Kommanditaktiekapitalen på 500.000 kr. tegnes af virksomhedsdeltageren personligt, altså af komplementaren.
En anden kategori af brugere kan være iværksættere, der har den gode idé, men som mangler kapital til at færdigudvikle og markedsføre ideen. Typisk ønsker iværksætteren ikke at afgive bestemmende indflydelse på væsentlige forhold, men ønsker reelt kun at få kapitalen til rådighed. En investor kan tilføre kapitalen, og der kan opstilles klare regler for investorens indflydelse og betaling for at stille kapitalen til rådighed. Hvis projektet bliver en succes efter visse kriterier kan det være aftalt, at investoren får flere penge, end hvis det går galt eller mindre godt. Hvis investeringen tabes, typisk på grund af konkurs, har investoren fuld fradragsret for tabet.
Visse typer af erhvervsmæssig virksomhed kan slet ikke udøves i et partnerselskab, eksempelvis taxikørsel, translatør og tolk, advokat, landinspektør, og andre typer stiller særlige krav til ejerforhold, tilladelser etc.
Oprettelse af partnerselskaber kræver involvering af en advokat og revisor, der har indgående kendskab til området.

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign