Cxense Display
Findes i: #55 (November/2010) side 8
Artikeltype: Jura
Forfatter(e): ADVODAN
   

Vi har haft et webfirma til at udvikle og drive vores website. Men nu vil vi gerne lægge det over på en server hos en anden udbyder, som vi selv køber os ind hos, i stedet for at betale en høj pris for at have websitet liggende hos firmaet, der har programmeret det, og som ikke længere yder nogen indsats for denne betaling. Men nu siger de, at vi i så fald skal betale mere for at få frigivet websitet, selv om vi allerede har betalt for udviklingen. Kan de kræve det?

Dit spørgsmål rummer umiddelbart flere juridiske problematikker og for at besvare det fyldestgørende, kræver det en grundig gennemgang af de aftaler, der er indgået samt den eventuelle korrespondance, der har været ført mellem dig og dit nuværende webfirma. Det er nemlig aftalegrundlaget, der i betydeligt omfang afgør, om webfirmaet er berettiget til at kræve sig betaling som anført.

De juridiske problemstillinger består bl.a. i, at det programmerede website dels er beskyttet af ophavsret, og dels at den nuværende aftalepart formentlig (rent praktisk) “sidder” på alle de nødvendige filer m.v.

Sidstnævnte nødvendiggør formentlig, at aftaleparten medvirker til en “overdragelse” til en ny udbyder – og det er jo et stykke arbejde, som udbyderen kan kræve betaling for, medmindre andet følger af aftalen.

Førstnævnte – de ophavsretlige regler – kan også være et problem: Medmindre andet fremgår af aftalen, har du formentlig slet ikke erhvervet nogen anden ophavsret til hjemmesiden, end retten til (kravet på), at hjemmesiden er offentlig tilgængelig på internettet. Det betyder, at du hverken selv eller via andre f.eks. må kopiere (lave eksemplarfremstilling af) hjemmesiden til en ny udbyder, ligesom du (og din ønskede nye udbyder) ikke må gøre hjemmesiden tilgængelig for almenhed- en på internettet. Andet kan selvfølgelig følge af aftalen, men det kræver som nævnt en grundig gennemgang af jeres nuværende aftale. Hvis det forholder sig som skitseret, så kan webbureauet formentlig nærmest kræve “hvad det vil”, da de – hvis andet ikke fremgår af aftalen – ellers blot kan nægte at medvirke hertil. Eneste censurmulighed er nogle generelle urimelighedsbestemmelser i aftaleloven, som domstolene er meget tilbageholdende med at anvende. Det forudsætter desuden gennemførelse af en retssag, hvilket erfaringsmæssigt er både tidskrævende og omkostningsfuldt.

Såfremt der tillige er tale om, at firmaet kræver betaling for domænenavnet, afhænger retten hertil af, hvem der er registreret indehaver og hvilke aftaler, der er indgået herom.

Hvis domænenavnet er registreret af webbureauet på vegne af dig/din virksomhed, bør det også være registreret i dit navn. Dette kan undersøges på www.dk-hostmaster.dk ved opslag på det pågældende domænenavn. Hvis domænenavnet derimod er registreret af webbureauet selv, så vil du normalt kunne kræve det overført til dig selv – i sidste ende via en klage til Klagenævnet for Domænenavne (der er fast praksis for, at sådanne domænenavne anses for registreret på vegne af kunden). Hvis det imidlertid udtrykkeligt er aftalt, at domænenavnet ikke skulle tilhøre dig (men webbureauet), så kan de efter omstændighederne også kræve sig betaling for overførslen. Dette vil dog være temmelig usædvanligt.

Det er min anbefaling, at du opsøger en advokat, der har ekspertise indenfor web-aftaler, og derigennem får konkret rådgivning om dine muligheder på baggrund af de indgåede aftaler mv. Viser det sig, at webbureauet har de bedste kort på hånden, vil advokaten ligeledes kunne hjælpe dig med at forhandle en aftale på plads, så du slipper mest hensigtsmæssigt ud af den nuværende aftale.

Advokat Jens Gottlieb, ADVODAN Helsingør, e-mail: jego@advodan.dk, tlf.: 49 21 21 21.

 

 

 

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign