Cxense Display
Findes i: #13 (Juni/2005) side 14
Artikeltype: Jura
   
Hvis den ikke folder sig ud, får man en ny, hedder det i en gammel vittighed om faldskærme. Men det er ikke kun faldskærms- producenter der har behov for at tænke på, om deres produkter kan volde brugerne skade. Advokaterne fra Bender von Haller Dragsted gennemgår i dette nummers juridiske artikel reglerne om produktansvar.

Man hører ind i mellem om hårfarvningsmidler, biler, medicin og andre produkter, som bliver trukket tilbage, pga. de skader, som de forvolder brugerne. Rent juridisk er det risikoen for produktansvar og reglerne om produktsikkerhed, der får producenter og mellemhandlere til at tage sådanne sager meget alvorligt, men også den dårlige omtale i pressen kan få alvorlige konsekvenser. Mange iværksættere er imidlertid ikke tilstrækkelig opmærksomme på de strenge regler, der gælder for produktansvar, hvilket vi derfor vil sætte fokus på i denne artikel.
Begrebet produktansvar dækker over det ansvar, som en producent eller en mellemhandler pådrager sig for skade forårsaget af en defekt ved et produkt. Her er et par eksempler:

1) Hvis du som kroejer serverer en salmonellainficeret pariserbøf med rå æggeblomme, som pådrager gæsten en salmonellaforgiftning, vil du blive ansvarlig for gæstens skade, uanset om du har gjort alt, hvad der stod i din magt for at forhindre salmonella.
2) Hvis du har lanceret et nyt slankemiddel, som viser sig at have alvorlige uoplyste bivirkninger, som f.eks. at fremkalde hjertefejl, vil du være ansvarlig for skaderne, uanset om alle dine forsøg havde indikeret, at der ikke skulle være bivirkninger ved produktet.
3) Hvis du som forhandler sælger mobiltelefoner, hvis batterier sprænger i luften i hænderne på køberen, hæfter du for skaderne, uanset at du blot er forhandler.
Reglerne om produktansvar følger af to regelsæt i dansk ret: På den ene side Produktansvarsloven og på den anden side de principper, der kan udledes af tidligere afsagte domme på området (retspraksis). Ud over at en erhvervsdrivende bør være opmærksom på de gældende regler, bør en erhvervsdrivende også være opmærksom på, i hvilket tilfælde der er mulighed for at aftale sig ud af produktansvaret.

Lovgivning
Den danske produktansvarslov gælder kun for skade på forbrugerting, personskade og erstatning for tab af forsørger. Denne lovgivning er baseret på et EU-direktiv fra 1985.
Produktansvarsloven pålægger producenten et objektivt ansvar for et defekt produkt, der forårsager en skade. At ansvaret er objektivt betyder, at der er ansvar, blot produktet er defekt, uanset om vedkommende kan bebrejdes noget i den sammenhæng.
Mellemhandleren (f.eks. en forhandler) hæfter på objektivt grundlag for producentens ansvar, således at skadelidte selv kan vælge, hvem denne vil rette sit krav mod.
Efter produktansvarsloven har skade-lidte en selvrisiko på 4.000 kr. for skade på forbrugerting (der er ingen selvrisiko på personskader). Dermed undgår erhvervsdrivende at blive pålagt ansvar for småskader på ting. Forbrugerting er ting, der er beregnet til ikke-erhvervsmæssig benyttelse.
Skader på ting til brug i erhvervsforhold er ikke reguleret af produktansvarsloven. Dette produktansvar følger af det i retspraksis udviklede produktansvar og der er således to regelsæt på området. Producent og mellemhandler pålægges dog også her et stort set objektivt ansvar for produktskader. Derimod gælder der ingen selvrisiko for den skadelidte erhvervsdrivende.

Betingelserne for produktansvar

Mange produkter kan gøre skade, uden at produktet er defekt, f.eks. kan man skære sig på en god og skarp kniv, uden at der kan statueres produktansvar herfor. Det er en grundlæggende betingelse for produktansvar, at produktet lider af en defekt, og at denne defekt er årsag til skaden. En defekt vil sige, at produktets konstruktion, fabrikation eller instruktion herom ikke frembyder den sikkerhed, man med rimelighed kan forvente. Defekten vurderes ud fra den uforudseelige fare. Man forventer f.eks. ikke at ens tænder går i stykker, fordi man spiser et stykke brød. Er der sten i et brød, er brødet defekt, fordi det ikke frembyder den nødvendige sikkerhed. Dermed kan der blive tale om produktansvar.
Produktansvaret kan også følge af en garanti, som producent eller sælger har givet om produktets egenskaber, som senere viser sig ikke at holde, selvom produktet ikke direkte er defekt ud fra en almindelig betragtning. En producent eller en mellemhandler skal derfor være påpasselig med at afgive garantier om produktets egenskaber. Det kan også blive tale om produktansvar, hvis der ligefrem er afgivet urigtige oplysninger om produktets egenskaber, og skadelidte har handlet i tillid til disse oplysninger.

Er software et produkt?
Begrebet produkt i produktansvarsloven omfatter løsøregenstande og elektricitet. Der er ikke i loven taget stilling til, om software er omfattet. Det er et praktisk vigtigt emne både for producenter, mellemhandlere og brugere, dels fordi alle i dag er afhængige af software i det daglige, og dels fordi spørgsmålet har betydning for producenters muligheder for at afskære mellemhandleres regres-krav.
Der er ikke tvivl om, at selve mediet (fx en cd-rom) er omfattet af produktansvarsloven. Forårsager en defekt cd-rom således en skade, kan der statueres produktansvar. Det interessante spørgsmål er, om selve edb-programmet er et produkt i lovens forstand. Da loven er blevet til på grundlag af en implementering af et EU direktiv, er det EF domstolen, der i sidste instans fortolker direktivets omfang. EU Kommis­sionen har udtalt, at den mener, at software er omfattet af direktivet og i blandt danske jurister er der også enighed om, at et stykke software kan anses som et produkt. Et defekt software kan derfor godt tænkes at kunne medføre et produktansvar efter produktansvarsloven og de i retspraksis udviklede regler.

Aftaler

Vejen fra producent til forbruger kan gå fra producenten via en grossist og en forhandler. Aftaler mellem producent-grossist eller grossist-forhandler om videresalg af et produkt indeholder ofte et afsnit om produktansvar, hvor et tidligere led har fraskrevet sig erstatningsansvaret for produktskader. En producent bør således være opmærksom på, hvilke muligheder der er for at fraskrive sig produktansvaret og en mellemhandler bør være opmærksom på konsekvensen af sådanne aftaler.
Mulighederne for at lave aftaler på dette område afhænger af, om produktansvarsloven finder anvendelse. Efter produktansvarsloven kan hverken producent eller mellemhandler fraskrive sig ansvar eller hæftelse over for den skadelidte og en aftale mellem en producent og en mellemhandler vil derfor ikke have betydning for den skadelidte. Aftaler om mellemhandlerens ret til at kræve, at producenten dækker det beløb, som mellemhandleren eventuelt har måttet betale til en skadelidt indenfor produktansvarslovens område (også kaldet regres), kan heller ikke fraviges til skade for mellemhandleren. Det vil sige, at producenten ikke bare kan vælte risikoen for produktansvar over på en mellemhandler.
En erhvervsdrivende, der importerer varer fra udlandet og hvor anden lovgivning end dansk ret regulerer forhandleraftalen, skal vide, at klausuler om fraskrivelser af regres over for producenten, kan være gyldige, selvom det er ansvar for skade på forbrugerting og person. Der er derimod ikke noget til hinder for en aftale mellem flere mellemhandlere, der pålægger den ene part hæftelsen, så længe alle mellemhandlere over for skadelidte hæfter for ansvaret.
I de sager, hvor et produkt er bestemt til erhvervsmæssig benyttelse og derfor falder uden for produktansvarsloven, er der større muligheder for at fraskrive sig ansvaret over for skadelidte. Ofte fraskrives produktansvaret helt eller det maksimeres til et bestemt beløb. Det i retspraksis udviklede ansvar åbner ligeledes mulighed for, at producenten kan vælte risikoen for produktet over på en mellemhandler, således at mellemhandleren i sidste ende hænger på produktansvaret over for skadelidte. Denne situation kaldes »leverandør-klemmen«. Ved sådanne klausuler skal producenten dog have for øje, at domstolene er tilbøjelige til at fortolke almindelige ansvarsfraskrivelsesklausuler i retning af, at de ikke omfatter produktansvar medmindre ansvarsfraskrivelsen udtrykkeligt nævner produktansvaret.

Erstatningsansvar og bøde
Når der er konstateret et produktansvar, er konsekvensen, at den skadelidte kan kræve, at producenten eller mellemhandleren betaler erstatning. Erstatningens størrelse vil afhænge af den konkrete skade, men i alvorlige situationer kan der være tale om så store beløb, at producenten eller mellemhandleren bliver afhængige af, at skaden dækkes af deres ansvarsforsikringer.
Ved siden af reglerne om produktansvar, findes der en lov om produktsikkerhed, som giver myndighederne adgang til f.eks. at kræve, at farlige produkter eller en tjenesteydelse trækkes tilbage og destrueres. Overholdes sådanne påbud ikke, kan der straffes med bøde.

Ny lovgivning formentlig på vej
Inden for de seneste år har der været flere sager om produktansvar ved EF-domstolen og senest har generaladvokaten i sin indstilling til afgørelse i en dansk sag for EF-domstolen underkendt den danske produktansvarslov som værende i strid med direktivet på visse punkter.
På den baggrund forventes det, at reglerne om produktansvar vil blive ændret.
Ændringerne kommer dog næppe til at påvirke hovedprincipperne for produktansvar og der vil derfor fortsat være god grund til at træde varsom på dette område.
 

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign