Cxense Display
Findes i: #20 (September/2006) side 8
Artikeltype: Jura
Forfatter(e): Linda Giessing
   

For nylig fik jeg en artikel, en avisside, på pdf fra Horsens Folkeblad vedrørende et arrangement omkring min opfindelse Perform. Jeg fik at vide, at jeg måtte have artiklen på min hjemmeside i tre måneder, men ikke hvad der skete hvis jeg glemte at slette den.
Det ville være fint at vide hvordan jeg står, så min hjemmeside er juridisk ok, og hvad jeg risikerer, hvis jeg ikke overholder regler, som måske er uklare.
Venlig hilsen Poul-Ernst Meier

SVAR: Almindelige artikler og interviews i dagblade m.v. er som udgangspunkt beskyttede værker i henhold til reglerne om lov om ophavsrettigheder (Ophavsretsloven). Det betyder, at den som frembringer et værk – typisk en forfatter i dit tilfælde – har ophavsretten til det pågældende værk. Råden over dette værk i form af at gøre det tilgængeligt for almenheden kræver tilladelse fra ophavsretsmanden. Offentliggørelse af artikler fra aviser og blade på din hjemmeside vil blive betragtet som offentliggørelse for almenheden, hvad enten det er som pdf, almindelig tekst eller ved indscanning, og kræver således tilladelse fra de journalister, der har skrevet dem. Hvis du ønsker at offentliggøre et beskyttet værk på din hjemmeside, skal du derfor kontakte indehaveren af ophavsretten og anmode om lov til at benytte den pågældende artikel på din hjemmeside. Får du tilladelsen fra indehaveren, skal du huske, at du skal angive indehaveren ved navns nævnelse.
 

Svar leveret af Ret&Råd - www.retraad.dk

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign