Cxense Display
Findes i: #45 (September/2009) side 28
Artikeltype: Internet
Forfatter(e): Morten Vadskjær
   
Detaljer har større betydning på din website, end du måske er klar over. Billeder, knapstørrelser, tekster – alt kan optimeres for at sikre dig et højere salg. Morten Vadskær fra Kondomaten.dk fortæller hvordan.

Ved du, hvorfor dagligvarebutikkerne placerer mælken bagerst i lokalet og slik, batterier og kondomer ved kassen? Det gør de, fordi de har testet varernes pla-ceringer og fundet ud af, at disse place-ringer er dem, der skaber det største salg. F.eks. glemmer folk typisk, at de mangler batterier, men når de står i køen, får de øje på batterierne og kommer i tanke om, at de da skal have batterier. Og når man står i køen og keder sig, er på vej hjem fra arbejde og blodsukkeret er lavt, så fristes man nemt til at købe noget slik.
Inden dagligvarebutikkerne er kommet frem til, hvor mælken skal stå, har de testet dens placering i årevis. De tester stadig – og kunsten at placere ting rigtigt har fået betegnelsen “space management”. Altså at udnytte den plads, man har til rådighed, bedst muligt. Desværre for supermarkederne er det besværligt, langsommeligt og dyrt at teste sådan noget – og dertil kommer, at deres resultater er meget unøjagtige. F.eks. vil onsdag lige efter påske være betydeligt bedre omsætningsmæssigt, end en hvilken som helst anden onsdag. Uanset hvor mælken står placeret.

Alle faktorer tæller
Men man nøjes ikke med at teste varens placering. Producenten har også eksperimenteret med varens emballage. Farve, tekst, udformning og billeder er altsammen afgørende for, om de fanger kundens opmærksomhed og efterfølgende også ender med at blive lagt i kurven.
Har man en hjemmeside, kan man udføre lignende test endnu mere præcist og oven i købet gratis. Med simpel teknik (og en gratis løsning fra Google), kan man nu vise forskellige variationer af en hjemmeside til sine brugere. Det kan være forskellige baggrundsfarver, knap-farver og -størrelser, overskrifter, billeder – you name it. 
Tror du, det virker? Det gør det! Jeg har for nyligt kørt en test med tre forskellige farver knapper på min hjemmeside. Det har vist sig, at jeg med en grøn knap får ca. 6,6 pct. flere videre i betalingsproceduren. Med en årlig omsætning på kr. 500.000 er det kr. 33.000 mere om året. Det tog mig et kvarter at sætte testen op.

A/B tests og multivariate tests
Man opdeler tests i to kategorier. Den ene er A/B test – også kendt som splittest – og den anden er multivariate test. I en A/B test sætter man to (eller flere) helt forskellige sider op mod hinanden. I en multivariate test blander man forskellige elementer. F.eks. kan man have tre forskellige overskrifter og tre forskellige billeder man tester i kombination. Det vil sige, at man har ni forskellige kombinationer såsom overskrift A med billede 1, overskrift A med billede 2 etc. Når siden har fået nok besøgende, vil man finde ud af, at kombinationen overskrift B med billede 3 er dén kombination, der giver den bedste konvertering. Så kan man jo vælge den kombination eller være lidt mere ambitiøs og vælge at prøve med nye billeder og overskrifter for at se, om man kan finde en bedre kombination.

Let af sætte op
Indtil for nyligt var test-software ekstremt dyrt og så kompliceret at bruge, at du også skulle bruge penge på en konsulent. I dag er det gratis og så nemt at bruge, at hvis du har bare lidt forstand på html, så kan du selv opsætte de vigtigste tests på din hjemmeside. Har du en hjemmeside, så kender du sikkert Googles webanalyse-værktøj, Google Analytics.
Googles testværktøj hedder Google Website Optimizer og stammer fra samme “værktøjskasse”, som Google Analytics. Google Website Optimizer er ikke helt så strømlinet som Google Analytics, men det er stadig ekstremt nemt og intuitivt at bruge. Derudover har der siddet professionelle matematikere og statistikere og gjort alt benarbejet for dig, så du skal ikke selv ud i at beregne, hvilken løsning, der performer bedst. Herunder kan du se et eksempel på, hvordan Google Website Optimizer præsenterer resultatet. Der er ikke så meget gætteri – der er simpelthen 87,3% sandsynlighed for, at den grønne knap gør det bedre end den røde (original).
Så vil du selv i gang med at teste din hjemmeside, så er alt, hvad du skal bruge en konto til Google Website Optimizer – og sådan én får du gratis på www.google.com/websiteoptimizer
Test er den eneste måde, hvor du kan forbedre din hjemmeside, mens du ligger i hængekøjen. God fornøjelse!
 

Om artiklens forfatter
Morten Vadskær er uddannet datamatiker og har i over otte år drevet e-handel herhjemme med hjemmesiden www.kondomaten.dk. Han deler ud af sine erfaringer som e-købmand på sin blog http://blog.v4d5.net.

Til september arrangerer han kursus i brug af Google Website Optimizer i både Århus og København. Kurset koster kr. 790,- men går du ind på adressen www.v4d5.net/gwo-kursus/ivaerksaetteren får du kurset til kun DKK 590,-

Relaterede

Sæt din yndlingsvase på auktion (1) // Købologi for viderekommende (1) // Pæne billeder til websitet (1) // Den strategiske designer (1) // Amning og ambitioner (1) // Spam internettets forbudte frugter (1) // Selvfølgelig er hun iværksætter (1) // Brug dig selv som varemærke (1) // Lego-konge af cyberspace (1) // Automatik med sikkerhedsventil (1) // Konkurrenterne får baghjul (2) // Gang i netsalget (1) // Moderne mælkemand savner konkurrenter (1) // Klogere på forretning (1) // Outsource dig til frihed og rigdom (1) // En vellykket fest (1) // 3D-film til talentudvikling (1) // Grib dit marked (1) // Hvem siger nej til 19,8 millioner? (2) // Hvad skal du og dit firma twitte om? (1) // 4 timer om ugen er nok (1) // 15 minutters berømmelse – når medierne hjælper salget på vej (1) // Den ultimative salgsressource (1) // Det rene pral (1) // Er der penge i folks mobiloptagelser? (2) // Bamser, badeænder og bundlinje (1) // 3 bøger om søgemaskineoptimering (1) // Tjekket tøj i store størrelser (1) // Videoslaget, der skal vindes fra København (1) // Skal jeg nu betale for min brug af royalty-free billeder? (1) // Din grønne købmand (1) // Opskriften på en succesfuld netbutik (1) // Må jeg sælge min nyhedsmail? (1) // Innovation på skolebænken (1) // Den rette hylde (1) // Det digitale stempelkort (1) // Forkælelse til din bærbare (1) // Hvad kan man starte uden en krone på lommen? (1) // Nyt liv til gamle bøger (1) // Husk din yndlingsvin (1) // 7 Adwords fejl der kan koste dig dyrt (1) // Det er aldrig for tidligt at blive iværksætter (1) // Sådan får du et lækkert design til næsten ingen penge (2) // Dit PR-arbejde skal have hjerte og skabe værdi (1) // Bliv synlig i det digitale landskab (1) // They can shout: Graduateland (1) // Kan dine kunder finde dig online? (1) //
Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign