Cxense Display
Findes i: #47 (November/2009) side 23
Artikeltype: Internet
Forfatter(e): Mikael Kristiansen
   
Arbejd bedre og fremstå mere professionel ved at bruge cloud computing services.

Der bliver talt meget om cloud computing, og der findes mange – og ofte meget tekniske – forklaringer på, hvad det er, og hvad man kan bruge det til. Softwarefirmaet Oracles CEO Larry Ellison sagde sidste år, at han nærmest ikke har nogen idé om, hvad folk taler om, når de taler om cloud computing. “I can’t think of anything that isn’t cloud computing with all these announcements.”
Forklaringen på Ellisons polemiske udtalelse er formentlig, at alle de store teknologivirksomheder de seneste par år har konkurreret om, hvem der er mest cloud. I den sammenhæng stryger de om sig med raffinerede begreber som Software as a Service (SaaS), Infrastructure as a Service (IaaS), Platform as a Service (PaaS), utility computing m.fl. Men uanset hvor uenige folk er med hensyn til den præcise definition, så er én ting sikker, og det er, at cloud computing betegner en tendens til, at folk bruger software og computerkraft, de hverken selv har installeret eller har stående lokalt. Denne tendens rummer store muligheder, ikke mindst for iværksættere. Det vender vi tilbage til.
Computerkraft i skyen
Lad os starte fra bunden. Cloud betyder som bekendt sky, så det er altså noget med computere i skyen. Umiddelbart giver det ikke meget mening, indrømmet, men det skyldes en gammel konvention blandt computernørder om, at man, når man tegner netværksdiagrammer, illustreres internettet med en sky. Man slipper så for at skulle beskrive, hvad der nærmere betegnet og teknisk set sker inde i skyen.
Skyen er med andre ord en metafor for internettet.
Cloud computing dækker over alle former for brug af internettet til at lagre data og hoste applikationer (have programmer liggende, i stedet for på ens egen computer, red.). Der er imidlertid ikke bare tale om, at hardware og software flyttes fra brugerne til interne eller eksterne datacentre. De mange nye cloud computing-tjenester lokker typisk med løfter om et noget nær grænseløst potentiale for innovative samarbejdsformer; nye, smarte måder at dele filer og indhold på kombineret med en kraftigt øget produktivitet. Det vrimler med produkter med eksotiske navne som Evernote, Dropbox, Yammer, Google Apps, Basecamp, Hoist og Soonr, og der er så mange, at det kan være svært at finde ud af, hvad der er op og ned. Vi ser nærmere på et par af disse cloud-produkter i denne artikel – og på flere i næste nummer af IVÆRKSÆTTEREN.

Soonr

En af de mange nye spændende cloud computing services, der er skudt op de seneste år, hedder Soonr. Soonr tilbyder fildeling og automatiseret backup, og visionen er at gøre folk mere mobile og uafhængige af desk- og laptopcomputere, og samtidig gøre det lettere at arbejde sammen i grupper og på farten. Martin Frid-Nielsen er CEO for Soonr. Han er dansker, men har siden slutfirserne arbejdet med software i Sillicon Valley i USA, hvor Soonr’s hovedkvarter også ligger i dag.
Martin Frid-Nielsen giver os følgende forklaring på, hvad cloud computing betyder for ham:
”Udover at det er min levevej, betyder det at vi ser en forskydning af computer-power og -resources fra desktoppen og mod internettet. Den universale tilgang til højhastigheds internet, smart-devices og den nye mobile life-style er drivkræfterne bag dette fænomen.”
Bedre og hurtigere internetforbindelser samt flere og bedre muligheder for trådløs adgang til internettet er nogle af forudsætningerne for, at cloud computing har fået så stor udbredelse. Et tydeligt tegn på, at netop forbindelsen til internettet er blevet så afgørende, så vi, da den taiwanesiske computerproducent Asus i slutningen af 2007 lancerede en ny type bærbar computer, Asus Eee. Computeren vakte opsigt, fordi den var så lille og let, brugte styresystemet Linux (i stedet for Windows), havde solid-state drive (i stedet for traditionel harddisk) og var markant billigere end andre laptops. Efter at Asus lancerede Eee, eksploderede markedet for denne type små, billige bærbare computere, der fremover kom til at gå under betegnelsen netbooks.
I modsætning til den tidligere tendens til, at computerproducenterne konstant søgte at lancere kraftigere computere, markerer netbook’en en ny tendens. Mange brugere kan åbenbart godt nøjes med mindre computerkraft. Det, de primært efterspørger, er en computer, de kan bruge til at gå på internettet med, for oppe i skyen er der al den computerkraft, de har brug for, og mere til.

Betal efter forbrug

Noget af det tiltrækkende ved den uendelige computerkraft i skyen er, at adgangsbarrieren til den er forbavsende lav. Det koster med andre ord hverken en herregård eller et datacenter at komme i gang. Ifølge Martin Frid-Nielsen gør dette forhold livet lettere for iværksættere:
”I de senere år har vi generelt set, hvordan det er blevet lettere og billigere at starte ny virksomhed gennem f.eks. specialisering, outsourcing og internetbaseret markedsføring. Cloud computing fortsætter denne trend. Firmaer kan gøre mere, uden at det kræver kapital upfront – cloud service-modellen er jo netop, at man betaler for en ydelse løbende. Det andet er, at cloud computing services som Soonr vil hjælpe med at effektivisere arbejdsgangen og styrke firma-branding. F.eks. kan man med Soonr lave brandede e-rooms, som deles med kunder og underleverandører, fremfor at sende emails med attachments som alligevel drukner i email-oceanet. Endelig vil jeg sige, at cloud computing i sig selv skal ses som et kæmpe område af nye muligheder for iværksættere.”
Det smarte ved cloud computing er, at man ikke på forhånd behøver at træffe uigenkaldelige beslutninger om it-kapaci-tet. Cloud computing er nemlig kendetegnet ved, at man betaler efter forbrug af applikation eller tjeneste, og hvis man senere får behov for mere kapacitet, opgraderer man bare. Det er med andre ord uproblematisk at tilpasse den købte ser-vice til ens øjeblikkelige og skiftende behov, og virksomheder undgår derfor at skulle forholde sig til, hvor meget hardware og software de har brug for.
Cloud computing giver dermed illusionen om, at man har adgang til ubegrænsede compu-terressourcer efter behov, og behovet for langsigtet planlægning
 bliver dermed reduceret kraftigt. Man risikerer heller ikke at brænde inde med for meget kapacitet i form af servere, der står i et datacenter og sluger strøm til ingen verdens nytte. Man køber ganske enkelt adgang til den kapacitet, man har brug for, hverken mere eller mindre. Og skifter behovet, tilpasser man bare løsningen. Hardwarefaktoren bliver dermed slettet af ligningen, og man kan som køber af cloud computing services nøjes med at forholde sig til, hvor mange computerressourcer man har brug for her og nu.

Fremstå som en pro

En anden ting, cloud computing ifølge Martin Frid-Nielsen tilbyder iværksættere og mindre virksomheder, er muligheden for over for samarbejdspartnere og kunder at markere, at man er en virksomhed, der på trods af sin beskedne størrelse har en professionel it-infrastruktur, der kan måle sig med de store. Anders Pollas fra det danske softwarefirma Hoist peger også på netop dette forhold som en af de afgørende fordele for små virksomheder ved cloud computing.
“Man kan optræde superprofessionelt relativt hurtigt og relativt nemt, uden at man selv skal have kæmpestor forstand på og tid til at sætte alt muligt op.”
Da jeg forleden besøgte Hoists kontor i en kælder på Vesterbro i København og fortalte Anders Pollas om min idé med artiklen her, var hans umiddelbare kommentar: “Er vi overhovedet cloud nok?” Anders opfatter cloud computing som et teknisk begreb, der primært interesserer nørderne, mens det virkelig interessante er den tendens, begrebet dækker over.
”Det er ikke clouden i sig selv, der er interessant. Det er mere ideen om, at der er masser af software, der rykker fra at være on-premise (på firmaets egne servere, red.) eller desktop-software til at være web. Det er super interessant.”
Hoist er kort fortalt et redskab til teambaseret projektarbejde, som hostes af Hoist selv. Det er altså ikke et af den slags programmer, hvor man køber en disk og efterfølgende installerer programmet on-premise, dvs. hos sig selv, på ens egne servere. Hoist kører på Hoists servere, og brugerne af Hoist køber sig til kapacitet alt efter behov. De skal ikke bruge tid på teknikken. Det tager Hoist sig af.
Hoist tilbyder videnarbejdere og konsulenter en platform, hvor de selv skal fylde indhold på, men også kan påvirke selve konstruktionen. Hoist ønsker ikke at definere konceptet for platformen for stramt, men arbejder i stedet på at stille nogle formater for samarbejde til rådighed for brugerne, som de selv kan påvirke – i modsætning til mere traditionel groupware, hvor formaterne ligger mere eller mindre fast, og friheden for brugerne består i at til- og fravælge på forhånd fastlagte funktiona-liteter, som f.eks. et nyhedsbrev.
Både Anders Pollas og Jon Froda, der ligesom Anders har været med til at stifte Hoist, sammenligner Hoist med Microsofts regneprogram Excel, der stiller en platform til rådighed for brugerne, som begrænser dem mindst muligt og lægger op til, at de selv skal bygge videre på konstruktionen og lave deres egne små hacks. På samme måde som to regneark lavet i Excel kan se meget forskellige ud og bruges til radikalt forskellige formål, kan to samarbejdsområder (såkaldte spaces) i Hoist være vidt forskellige. Brugerne kan lave små applikationer i Hoist, der f.eks. fastlægger, hvordan et bestemt arbejdsflow skal være. Hver gang man i en gruppe støder på en arbejds-proces, der bliver gentaget tilpas mange gange, vil man således kunne lave en applikation. Applikationen vil fremover kunne hjælpe en med at følge samme procedure og dermed opnå en større grad af effektivitet.
Iværksættere kan ifølge Anders Pollas bruge en service som Hoist til at tilbyde deres kunder noget ekstra, nemlig faste formater for deres samarbejde.
”Alle de der formater eller hele det der modelframework, man leverer som konsulent, kan man omsætte til software på ti minutter og så give kunden det til at arbejde i.”
Man leverer således ikke bare nogle modeller til kunden i rapportform, men også en softwareløsning, der har de nye modeller indbygget.
Hvis du er interesseret i at afprøve Hoist i din virksomhed, kan du henvende dig til Hoist via deres website. Hoist afholder jævnligt workshops for nye brugere.
Læs mere om hhv. Hoist og Soonr på www.hoisthq.com og www.soonr.com
 

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign