Cxense Display
Findes i: #39 (Januar/2009) side 34
Artikeltype: Internet
Forfatter(e): Jesper H. Andersen
   
Der er flere og flere muligheder for at købe domænenavne, bl.a. med smarte endelser som .eu og snart også dit helt eget topleveldomæne. Men hvad kan det betale sig at investere i?

Da jeg forleden skulle ind på iværksætterfirmaet Zmags hjemmesiden, åbnede jeg frejdigt en browser og tastede www.z-mags.dk. Det skete der ikke noget særlig ved, udover at jeg fik en besked om, at serveren ikke kunne findes. Ah, tænkte jeg, de bruger nok .com, så jeg tastede www.z-mags.com. Nu skete der noget – jeg kom ind på et website med en række reklamer, hvor jeg fik oplyst, at z-mags.com ikke var registreret. Så tog jeg næste logiske skridt, og tastede z-mags i Google, hvorefter jeg hurtigt fandt frem til firmaets hjemmeside. De hedder ikke Z-mags, men Zmags, og deres domænenavn er uden bindestreg. Måske logik for andre burhøns end undertegnede, men i alle fald en lille anekdote, der illustrerer det spørgsmål, vi stiller i denne artikel: Hvilke domænenavne skal du sikre dig til din virksomhed? Bindestreg eller ej er kun én blandt mange overvejelser – andre tæller hvilke Top Level Domains (TLD), du vil kunne findes på (et TLD er endelsen, som f.eks. .dk, .com eller .eu). Skal du kun købe .dk eller måske .com, eller er det også værd at investere i .eu, .net, .info, .biz, og måske andre lokale TLD’er som .fr, .se, eller hvilke lande du nu sælger dine varer i? Og hvad med stavefejl – hvis du nu havde været jubii.dk, ville du så have købt jubi.dk, jubiii.dk, og måske juubi.dk?
    Spørgsmålet har flere dimensioner, oplyser direktør for Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH), Morten Kamper:

Få indtastes direkte

”Det handler om online kommunikation, markedsføring og varemærke. Man skal blandt andet sikre sig, at nogle ikke hedder det samme som en selv, og så skal man kunne findes. Og er det så nok at du har dit eget navn, eller skal du også have navnet med danske bogstaver og stavefejl?,” spørger han.
    Hvad det sidste angår, tager han det ret roligt:
    ”Jeg vil tro, at man skulle kunne finde de fleste ved at google dem. Det er få domæner, der bliver indtastet direkte i browseren. Det er ikke noget, jeg har statistik på, men jeg føler mig ret sikker på det,” siger han.
    ”Men domænet betyder noget internationalt. Skal du sælge noget i Sverige, skal du have et .se-domæne og skrive på lokalsproget. Men når det er sagt, er der også mange, der nøjes med et .com eller et .net eller .org-domæne, og som så har sprog- og lande-versioneringer ud fra det domæne, som f.eks. ”.com/dk”. Jeg skal ikke kunne sige, hvad der er rigtigt og forkert.”
    Hos firmaet Dandomain, der bl.a. sælger domæne-navne, ser direktør Jesper Aggerholm ikke nogen udvikling i tendensen til, hvilke TLD’er folk køber navne til.
    ”Hvis man laver et nyt produkt, er der mange, der ”låser” de internationale domæner (som .com og .info, red.). Men hvis du vil låse alle lande, så er det en rimelig bekostelig affære. Der er 240 lande, man kan registrere domæner i, så man må vælge hoveddomænerne og de globale. Og afarterne – kan du stave noget med bindestreg, bør du også låse dem,” råder han.
    En af årsagerne til, at man skal købe (eller ”låse”, som Jesper Aggerholm kalder det) de internationale domæner er også, er at det kan være ret svært at fravriste ”sit” domæne fra andre, der måtte have registreret det.
    ”Med dk-domæner er det ikke noget problem – her kan man klage til DIFO. Men med eu-domæner skal du til domstolen i Prag, og det er ret dyrt. .com-retsager skal føres i USA, og er du dansker er det næsten umuligt. Der er ikke faldet ret mange domme, for omkostningen og tidsforbruget er stort, og mange gange kan det ikke svare sig,” vurderer han.

Køb de internationale

Skal Jesper Aggerholm give et opsummerende råd, er det at købe sit domænenavn med de globale endelser, samt lokaldomænerne i de lande, man går ind i.
    ”Hos mindre virksomheder ser man generelt ikke domænestrategier, men de store firmaer som f.eks. Bestseller går ud og sætter sig på domænerne, hvis de skaber et nyt brand. Hvis man bruger en milliard på at bygge et brand op, gider man ikke slås med nogen, som lukreerer på at have et domæne, men som iværksætter er man godt kørende med .com og .eu.”
    En ny udvikling på nettet er, at der formentlig snart bliver åbnet for lancering af nye TLD’er, så firmaer kan få deres eget TLD (f.eks. .nokia eller .ericsson). Man kan også forestille sig, at et firma vil sætte sig på et TLD som f.eks. .shop og så sælge domæner til dette TLD. Sikkert er det dog, at det bliver dyrt at etablere sit eget TLD – i omegnen af 185.000 dollars pr. ansøgning.
    ”Faktisk findes underdomænet .co.dk, som er købt til salg af subdomæner. Men der er ikke mange, der har købt et domæne med den endelse – så kan du jo blive ved, og hvor går grænsen. Det virker også forkert, at man skal eje alt for at være dækket ind,” siger Jesper Aggerholm.
    ”I bund og grund kan du brande et hvilket som helst domæne. Mange finder dig også via søgemaskiner, og så er domænet blot en blandt mange parametre. Søger du på bil, kommer de domæner, hvor bil indgår, først op. Men leder du efter fælge og dæk bliver man ikke fundet på domænenavnet, men måske på noget andet.”        Faktisk mener Aggerholm, at det er langt vigtigere, at et domænenavn kan staves og udtales. Hvis man har et svært efternavn, som ingen kan stave, og man så bruger det til domænenavn, er der ingen der kan huske det.
    ”Jo mere sigende, og jo nemmere det er at huske, jo bedre. Brug den sunde fornuft,” slutter Jesper Aggerholm.

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign