Cxense Display
Findes i: #89 (Juni/2015) side 24
Artikeltype: Socialt Iværksætteri
Forfatter(e): Anders Tang
   
Iværksætteren har talt med Lars Jannick Johansen, der er direktør i Den Sociale Kapitalfond. Samtalen lader ikke megen tvivl tilbage om, at det er en mand, der har meget på hjerte, og som brænder for de sociale iværksættere i Danmark. Lars indleder med at fortælle om, hvordan man i Den Sociale Kapitalfond definerer en social iværksætter:

”Der er mange forskellige definitioner, men det, som vi er optagede af, er virksomheder og iværksættere, som har flere bundlinjer, og som målrettet og gerne ambitiøst går efter at løse samfundsproblemer i måden, de driver forretning på. Det kan både være ved de produkter og services, de laver, men det kan også være gennem måden, de driver deres virksomhed på. Vi er særligt optagede af den gruppe, som er gode til at inkludere udsatte mennesker”. Han forklarer, at de sociale iværksættere, som Den Sociale Kapitalfond fokuserer på, især kommer tre steder fra:

Nogle er stiftet for direkte at løse et socialt problem. Lars fortæller begejstret om et godt eksempel i form af virksomheden Specialisterne, som holder til i Ballerup: ”Det er en virksomhed, som uddanner og ansætter unge mennesker med autisme til at lave softwaretjek og dataregistreringstjek. De udnytter, at mange mennesker med autisme har en sindssyg god sans for detaljer og mønstergenkendelse. Virksomheden er simpelthen stiftet for at skabe arbejdspladser til den her målgruppe”.

Lars peger på virksomheder, der beskæftiger sig med det grønne område, som en anden spændende gruppe, hvor han særligt fremhæver det, der sker inden for cirkulær økonomi: ”Det vi oplever er, at vejen fra at være grøn til også at være social ikke er særlig lang, fordi det typisk er værdidrevne iværksættere. Hvis det er en cirkulær virksomhed, så er der ofte en del halv- eller helmanuelle arbejdsfunktioner, som egner sig godt til at ansætte udsatte ledige. Det ser vi også som et eksempel på et spændende vækstområde”.

Slutteligt fremhæver Lars, at små- og mellemstore virksomheder i Danmark (op til 100 medarbejdere) har en stærk tradition for at tage et særligt socialt ansvar. Han fremhæver bl.a., at 27 % af de små- og mellemstore virksomheder i Danmark har ansat udsatte ledige og tidligere udsatte ledige. I Den Sociale Kapitalfond oplever de, at endnu flere gerne vil tage ansvar på dette område: ”Et godt eksempel på det er ”Gamle Mursten”, som i øvrigt arbejder inden for netop cirkulær økonomi. De har en semiautomatisk, patenteret proces til at genbruge gamle mursten, og så ansætter de udsatte ledige. Det er ved at være en rigtig fin forretning, som også har et stort skaleringspotentiale, og som både har en social og miljømæssig bundlinje samt en kommerciel bundlinje. Dem vurderer Lars også har et spændende potentiale.

Hemmeligheden bag succes

Den Sociale Kapitalfond har en vision om at hjælpe virksomheder til at forene kommerciel og social succes. Lars uddyber: ”Hvis vi skal have flere danske iværksættere og virksomheder til at tage et større socialt ansvar, må vi finde ud af, hvor og hvordan det kan forenes med forretningsmæssig succes på konkurrencemæssige vilkår. Vores mål er at skabe rollemodeller for lige præcis det”.

Lars fortæller, at det blandt andet er vigtigt at være bevidst om, hvilken målgruppe af mennesker man gerne vil hjælpe, så de mennesker man arbejder med også matcher det, som virksomheden laver:

”Et godt eksempel er Telehandelshuset i Høje Tastrup, som har blinde phonere, og dermed finder nogle evner hos en målgruppe, som virksomheden kan bruge. Det handler om at finde nogle markeder, hvor man ikke alene konkurrerer på pris men også på kvalitet - gerne niche-markeder.” Slutteligt forklarer Lars, at det også kræver rigtig gode ledere, som både forstår at tænke og arbejde kommercielt, men samtidig har en særlig rummelighed og forståelse for mennesker, som i udgangspunktet har en nedsat arbejdskapacitet.

De succesfulde sociale iværksættere

”Jeg synes, der er mange, spændende cases”, svarer Lars i første omgang på spørgsmålet, hvor jeg beder ham udpege nogle af de, som skiller sig særligt ud som sociale iværksættere. Lars peger dog på tre eksempler, som rummer essensen. Han vender først tilbage til Telehandelshuset i Høje Taastrup:

”Sidste år kunne de faktisk være blevet kåret til gazellevirksomhed, hvis de havde været et ApS, men de er et S.M.B.A. så det kunne de ikke.  De har i løbet af de sidste fire år fordoblet deres omsætning. De har både en uddannelsesdel og en telemarketingdel, men hvis du kigger på deres telemarketingdel, så har de over de seneste par år mere end fordoblet antallet af udsatte phonere. De er blevet en god forretning, hvor de tjener fornuftige penge, og samtidig tager de et stort socialt ansvar. Det er en virksomhed, som vi vurderer, har rigtig stort potentiale”.

Det andet eksempel, som Lars fremhæver, er Bornholms Mosteri, som Den Sociale Kapitalfond har investeret i: ”Virksomheden producerer noget af Danmark bedste økomost. Og det er jo kun med til at gøre historien og brandet endnu stærkere, at produktet ikke kun er økologisk og smager super godt, men at det også er en social virksomhed, som opkvalificerer og ansætter udsatte ledige, bl.a. psykisk sårbare mennesker”, uddyber Lars

Slutteligt fremhæver Lars en lidt større virksomhed, nemlig Creativ Company i Holstebro: ”De har rundet et trecifret millionbeløb i omsætning og har en rigtig fin bundlinje.  Samtidig er 15 % af deres medarbejdere udsatte ledige, så de har integreret det at være sociale med en meget stærk forretning, hvilket i øvrigt har styrket deres brand og har gjort, at de er super gode til at tiltrække medarbejdere”.

Udfordringer og muligheder

Ud over den gængse konkurrence, som alle iværksættere møder, så peger Lars på en særlig udfordring, som man skal være opmærksom på som social virksomhed:

”Når man som social virksomhed oven i alle andre udfordringer skal inkludere udsatte mennesker, som ikke har en optimal arbejdskapacitet til at starte med, og man skal hjælpe dem til at finde og udfolde deres potentiale inden for rammerne af det at drive virksomhed, så er det endnu sværere. Det kræver lederteams som både har forståelse for det kommercielle og for det sociale”.

Der er dog ifølge Lars også fordele ved at have en speciel profil: ”I dag handler det i mange brancher om at differentiere sig på markedet, og en måde at differentiere sig på for virksomhederne kan være ved at have et særligt stærkt brand og en særlig profil. For en række virksomheder kan det være noget socialt”.

Han fortæller, at det kan være en fordel, da man typisk får en masse goodwill fra samarbejdspartnere og leverandører: ”I de sociale virksomheder, vi arbejder med, oplever vi typisk, at kunder køber dem, ikke fordi de er sociale, men kunderne overvejer dem en ekstra gang, fordi de er det. PFA hyrer ikke Telehandelshuset som underleverandør, fordi Telehandelshuset er social, men de får måske lov at pitche frem for alle de andre”, slutter Lars.

Om den Sociale Kapitalfond:

Stiftet i 2011 af TrygFonden.

Fonden har tre aktiviteter: Investeringer i sociale virksomheder med penge fra TrygFonden: Det Sociale Vækstprogram – et forretningsudviklingsprogram for socialøkonomiske virksomheder – for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering under Beskæftigelsesministeriet; Social StartUp – en accelerator med kapital og kompetence til sociale iværksættere med projektstøtte fra VELUX FONDEN i samfinansiering med VILLUM FONDEN

Investeringsportefølje på fem virksomheder.

Omsætningen voksede i 2014 med gennemsnitligt 25 % i virksomhederne, svarende til 9 mio. kr.

Den Sociale Kapitalfond har 11 medarbejdere samt en praktikant.

Denne artikel har været bragt i magasinet Iværksætteren #1 / 2015. Du kan læse mange flere artikler i magasinet, som alle Plus+ medlemmer af Dansk Iværksætterforening modtager. Læs mere om medlemskabet og bliv medlem her.

  

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign