Cxense Display
Findes i: #38 (December/2008) side 22
Artikeltype: Socialt Iværksætteri
Forfatter(e): Sofie Hvidtved
   
Mikrolån og socialt entreprenørskab er to af tidens hotteste trends indenfor den globale økonomi – godt hjulpet på vej af web 2.0-bølgen. Danske MyC4 er en af de førende virksomheder indenfor feltet, og vi har taget en snak med medstifter Tim Vang om tankerne bag virksomheden og om, hvordan det har været at skabe et globalt set-up, som skal være med til at bane vejen for udryddelsen af fattigdom i verden.

2007 realiserede Tim Vang og Mads Kjær projektet MyC4, som havde været undervejs i næsten tre år. MyC4 er et eksempel på fænomenet ’socialt entreprenørskab’, hvor en virksomheds succes bliver målt ud fra den sociale indflydelse, virksomheden har på samfundet. Som investor på MyC4 kan man – udover at tjene penge – være med til at skabe nye forretningsmuligheder i Afrika. Det kan være svært at forestille sig, hvordan man kan koble profit og velgørenhed, men MyC4 opsummerer dette med ”Business must be for a profit, but profit must be for a purpose”, og med det grundlag har de opbygget en online markedsplads, hvor der indtil nu er blevet investeret små 40 millioner kroner i afrikanske virksomheder af investorer i 75 lande.

Det tilfældige møde
Eventyret om MyC4 starter i oktober 2004, hvor Tim Vang og hans kone er på vej til et seminar i London. Han er på det tidspunkt selvstændig som mentaltræner, men han havde på vej mod toppen af Kilimanjaro tidligere på året besluttet sig for, at der skulle ske noget nyt.
    ”Min kone og jeg sidder i undergrunden på vej ind mod London, og pludselig får vi at vide over højttalerne, at toget ikke kører længere, fordi der er sporarbejde forude. Vi vælger derfor at tage en taxa og sætter os ind i én, hvor der allerede sidder to andre personer. Det viser sig så at være min nuværende forretningspartner, Mads Kjær og hans kone. Det, der sker mellem Mads og mig på den tur, er bare ’two soul mates meeting’. Aldersforskellen er 11 år. Han er den drevne CEO, der et par gange har vundet prisen som Danmarks Bedste Arbejdsplads. Altså en person, der er super inspirerende, fantastisk til ledelse og ad den vej får ting til at ske. Overfor ham sidder så denne her spradebasse af en nørd. Jeg elsker Internettet og er relativ enfant terrible. Jeg lytter ikke rigtigt efter, når nogen fortæller mig, at ting ikke kan lade sig gøre. Så må vi finde en vej frem til det. Jeg ser ikke så mange stopklodser på min vej; jeg ser mere muligheder, og så er jeg god til at omgive mig med mennesker, som har det, jeg ikke selv mestrer. Havde du taget nøglen ud af den taxi, så ville taxien have fortsat, så meget energi var der i den bil.”
    De to ildsjæle bliver hurtigt enige om, at de bliver nødt til at lave et eller andet sammen, og allerede på taxaturen er der mange idéer oppe at vende.
    ”Vi er fuldt ud enige om, at vi gerne vil arbejde med mennesker; vi vil gerne arbejde med entreprenørskab, og vi vil gerne arbejde med innovation. Det lyder ganske klicheagtigt, men vi mener det faktisk. Så ved jeg jo, at Mads arbejder i Afrika, men jeg må ærligt indrømme, at jeg for fire år siden ikke kunne se ordene entreprenørskab og Afrika i samme sætning. Mit kendskab til Afrika var meget baseret på det, jeg læste i medierne om HIV/AIDS, malaria, korruption, krig, sult og andre ulyksaligheder. Jeg havde egentlig også forestillingen om, at Bono og Yunnus nok skulle redde verden. Men alligevel tænker jeg, at der jo må være noget om det, siden Mads nu har valgt at lave forretning dernede. Ved årsskiftet 2004/2005 beslutter vi, at jeg over det næste halve år skal arbejde halv tid med at udvikle et globalt koncept om vidensudveksling over nettet for udstationerede i Afrika.”
 
Værktøjet, der vil forbinde verden

Tim kaster sig ud i projektet velvidende, at halv tid hurtigt bliver til fuldtid, når først han går i gang og synes, at det er spændende.
    ”Jeg ser meget hurtigt, at der mangler en form for kapitalstrøm, for at projektet rigtigt bliver spændende og tilmed vil kunne gøre en forskel. Det skal ikke bare være et bannerdrevet site, for det er ikke det, der er målet med det her. Vi skal skabe noget, der kan skabe dynamik, og i løbet af det første halvår finder vi blandt andet ud af, at der mangler et ‘værktøj’, der kan forbinde den finansielle verden. Der er marked A, som er den vestlige udviklede verden, hvor vi tilbage i 2005 estimerede, at vi indenfor en årrække ville stå overfor et kapitalmarked, et aktiemarked og et ejendomsmarked, der er nedadgående. Hvor skal dette marked så få forrentet kapitalen på fornuftig vis? Så er der marked B, som er udviklingslandene, hvor vi har valgt at fokusere på Afrika. Situationen i Afrika er, at der ikke er nok kapital til rådighed til små og mellemstore virksomheder til at realisere alle de fantastiske forretningsmuligheder, der er i Afrika. Det bevirker, at renten ved at låne dernede bliver ekstrem høj – faktisk op til flere hundrede procent. Ligeledes er der mange, der slet ikke kan få lov til at låne i banken. Så vi tænker, at hvis vi kan koble marked A og marked B sammen med Internettet som infrastruktur, så har vi fat i noget stort. Vi var meget inspirerede af eBay og deres måde at forbinde to markeder på – én, der vil købe og én, der vil sælge. Tænk hvis vi kunne bygge en ‘auktionsmarkedsplads’, hvor man kunne hjælpe iværksættere i Afrika på vej samtidig med at vi kunne få en attraktiv forrentning.”
    De begynder at programmere platformen i december 2006, og i maj 2007 bliver den realiseret som en lukket beta, blandt andet fordi finanstilsynet først skal give grønt lys, før MyC4 kan åbne yderligere. Den lukkede beta-version kører frem til oktober 2007, hvorefter sitet bliver lanceret for offentligheden i en åben beta version, hvilket sitet stadig er i dag.
    MyC4 har i hele forløbet ladet sig inspirere af et stort netværk og vil hellere end gerne involvere folks tanker og idéer til konstant at udvikle modellen.
    ”De første par år rejste vi verden rundt for at møde adskillige hundrede interessante mennesker – lige fra Nelson Mandela til øverste top i FN, Georg Kell og Jeffrey Sachs – for at præsentere vores forretningsmodel. Mennesker af vidt forskellig karakter, som hver især kom med input til at forbedre vores model hen mod bæredygtighed. I stedet for at sidde med løftede pegefingre og sige, at det ikke kunne lade sig gøre, så blev vi konstant inspireret til at tage MyC4 til det næste niveau. Efterfølgende gik vi så tilbage og implementerede mange af ideerne samt berettede, når vi havde bygget deres respektive element ind i modellen. Det åbnede faktisk mange nye døre, at folk kunne se, at vi tog deres idéer til os.”

Bæredygtig velgørenhed
MyC4 er ikke kun et website. Der ligger også et meget stort offline-arbejde i Afrika. Blandt andet har de såkaldte Providers og Lenders i Afrika, som er dem, der henholdsvis finder, screener og laver opfølgning på de afrikanske virksomheder, samt finansielle organisationer, der håndterer pengetransaktionerne til og fra den afrikanske låntager. MyC4’s partnere får et fee for disse ydelser, og MyC4 får ca. tre procent af det samlede lån af låntager, når et lån bliver udbetalt, og når det tilbagebetales. Det er den afrikanske iværksætter, der betaler alle omkostningerne til lånet, ligesom vi kender det fra Danmark. Der er indbygget en incitamentsstruktur i MyC4, idet Providers, Lenders, investorer og MyC4 først lykkes, når den afrikanske entreprenør tilbagebetaler lånet. Så alt i alt gør alle parter mest muligt for at skabe de bedste afrikanske initiativer.
    Om MyC4 er velgørenhed eller forretning er et typisk spørgsmål til sociale entreprenører, og her er Tim meget klar i sin holdning.
    ”Det er forretning. Det er ok med mig at kalde det ‘Velgørenhed 2.0’, så flest mulige kan forstå, hvad vi laver, da det jo er en ny måde at tackle fattigdom på. Hvis ikke virksomheden er profitabel på sigt – om det så er i Afrika eller Danmark – så er det ikke bæredygtigt, og bæredygtighed er hele nøglen i MyC4. Vi har bygget vores forretningsmodel op sådan, at vi først tjener penge, når Afrika tjener penge. Det er ikke enten hjerte eller hjerne. Det er kombinationen af de to – jeg mener ikke, at det skal skilles ad.”
    ”Jeg gør det her, for jeg tror på, at forretning er det rigtige instrument til at ændre den måde, hvorpå vi håndterer fattigdom. Siden Anden Verdenskrig er der doneret noget, der ligner fire trilliarder US-dollars til Afrika. Hvis det er rigtigt, og hvis alle pengene så også er havnet i Afrika, så gad jeg godt at vide, hvorfor levestandarden er så ringe rigtig mange steder i Afrika. Der er noget galt med den model, og hvis vi bare fremskriver den og sender endnu flere penge i samme retning, hvad sker der så? Hvis man giver en mand en fisk, kan han spise én dag, og hvis du giver ham en fiskestang, så lærer han at fiske. Metaforisk tager vi den så skridtet videre og siger, at vi ikke stopper, før vi har revolutioneret fiskeindustrien. Vi ser ikke Afrika som et sted, vi skal hjælpe, fordi det er synd for dem. Vi ser afrikanerne som forretningspartnere, og det er der, at MyC4 modellen bliver rigtig stærk. Der er ikke nogen, der vinder, før Afrika vinder. Det er en symbiose af entreprenørlyst.”

Globale udfordringer

MyC4 er en global applikation, hvilket har givet adskillige udfordringer, blandt andet i forhold til lovgivningerne i de enkelte lande.
    ”Vi har jo investorer fra 75 lande, hvilket egentlig er ret bemærkelsesværdigt for et site, der kun har været live ét år. Langt størstedelen er fra Danmark, en mindre del er fra Sverige, Holland og England, og så er der et par procenter fra resten af verden. Det at være global er fantastisk spændende, men jeg tror også, at det er vigtigt at rette sine indsatser ind, så vi ikke bare bliver imponerede og skal stimulere 75 lande. Der er en masse lovgivning, som vi skal have på plads, før vi bevæger os  ind i et givent land. Så selvom man er viral, ung, smart og kører derudaf, så er der også en virkelighed, man skal leve op til – der er bestemt en hel del grundlæggende arbejde, man skal være opmærksom på.”
Det digitale demokrati
MyC4 har valgt at tage udgangspunkt i FN’s Millennium Development Goals med de otte mål, der skal opnås inden 2015, selvom Tim ikke er enig i det første mål, som handler om at udrydde 50 procent af verdens fattigdom:
    ”Det synes jeg simpelthen ikke er ambitiøst nok. Det er nok det, der er min drivkraft. Min overbevisning er, at fattigdom ikke er problemet. Det er måden, hvorpå man behandler fattigdom, der er det reelle problem. Der er energi, ressourcer og kapital nok til at ændre den negative spiral, men vi har hidtil ikke haft de værktøjer, som kan udvikle ting så hurtigt, som man kan via nettet i dag. Meget pudsigt blev vi kaldt det første digitale demokrati her forleden. Vi har på nuværende tidspunkt et kollaps i den finansielle sektor, og det er tid til nye værktøjer. Om vi så bliver den første virtuelle eller universelle bank, det ved jeg ikke, men på den måde så er FN’s mål noget håndgribeligt at tage udgangspunkt i, og som vi kan stå inde for.”

Fremtiden

MyC4 er et aktieselskab med et mindre antal aktionærer, som år for år udvides. MyC4 har dog et noget ambitiøst mål om at blive verdens første selskab, som er ejet af verden; ergo have 6,6 milliarder 1$-aktier. Måden det skal gøres på er endnu ikke helt på plads, men de arbejder på det.
    På sigt er der ligeledes planer om at videreudvikle konceptet til ikke kun at håndtere økonomiske transaktioner.
    ”Jeg tror, at MyC4 udover at håndtere finansielle ydelser også på sigt vil håndtere viden, hvor man rent faktisk kan investere viden, kompetencer og netværk i Afrika. Vi ser et rigtig stort potentiale i, at en revisor kan gå ind og investere tre timer af sin tid til at hjælpe virksomheder i Afrika. Mulighederne er enorme, og vi er stolte af, hvor vi er nået til nu.”

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign