Cxense Display
Findes i: #41 (Marts/2009) side 44
Artikeltype: Uddannelse
Forfatter(e): Susanne Krogh Pedersen
   
”Innovation og iværksætteri i undervisningen” er stadig abstrakte begreber for de fleste. Vi ønsker at forbedre indsatsen i stort og småt, men er sjældent konkrete. Se her et fremragende eksempel på en lærer, som har forstået at omsætte de abstrakte begreber til konkret undervisning.

Vi taler ofte om at der burde undervises i innovation og iværksætteri, men sjældent om hvad vi egentlig mener med det. Alle har en ide om hvad der menes, når vi siger matematik, men hvad er egentlig ”DNA’en” i innovations-undervisning? Måske skal en del af svaret findes i lærerens åndsnærværelse, som følgende historie viser.
    Forleden kom en kollega og fortalte begejstret om sin datters matematiklærer. Læreren havde i sin ugentlige ”afrapportering” til 2. V’s forældre fortalt om et lille spontant projekt, som illustrerer hvor ukompliceret undervisning i innovation kan være. Lærerens cykel var blevet stjålet, hvilket hun havde fortalt til eleverne Med lige dele forargelse og deltagelse var de gået i gang med at snakke om cykelalarmer. Læreren greb momentum. I stedet for at sige ”nå, men vi skal jo også lære noget om plus og minus” satte hun klassen i gang med at opfinde cykelalarmer. I små hold skulle eleverne først tale om løsninger, dernæst tegne dem og overveje materialer og pris. Eleverne havde kastet sig over opgaven med stor begejstring, og der var naturligvis blevet tegnet, regnet og tænkt over både koder, GPS’er, fingeraftryk og mange andre kreative ideer.

Lærer det abstrakte

Det er svært at lægge sådant et forløb ind i en lærebog om innovation, hvor gerne vi end ville det. Det geniale er jo, at læreren griber en pludselig interesse og dermed formår at skabe mening i noget, de fleste af os husker som formålsløs pinsel og terperi. Eleverne bliver både udfordret i forhold til samarbejde, kreativitet, realisme og det var jo matematik – regning. Det er lige præcis den slags meningsskabende undervisning, som fører til at vores børn både lærer det elementært faglige, men også det abstrakte: at sætte spørgsmålstegn ved verden og efterstræbe nye løsninger og muligheder, i stedet for blot at acceptere status quo. Det er den slags undervisning, der stimulerer kimen til iværksætteren og som vi ønsker os meget mere af.
    At have overskud til at kreere en sådan undervisning på stående fod forudsætter at læreren både er fagligt godt funderet og didaktisk veludrustet. Projektundervisningen foregår jo netop i en matematiktime, hvor læreren skal være i stand til at vurdere, hvilke relevante matematiske opgaver, der giver mening både i forhold til elevernes niveau og projektets formål. Det er derfor, at DI slår på, at elever skal undervises af linjefagslærere.
    Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark også har brug for større løsninger og en strategisk sammenhængende indsats: strukturer, der stimulerer universiteter til at styrke deres fokus på innovation, samarbejde med erhvervslivet og vidensoverførsel. Programmer, der giver unge mulighed for at stifte bekendtskab med de mange processer, der ligger omkring en virksomhedsstart. Konkurrencer, der kan pirke til iværksættertrangen og skabe rammer omkring den tidlige idéudvikling. Didaktiske metoder, som kan hjælpe lærerne i grundskolerne.
    Men det er den nærværende og kompetente lærer, som i dette eksempel, der lægger grundstenen til de kompetencer, som skaber innovationsevne og iværksætterkompetencer.
    Det er ikke nogen let opgave for den enkelte lærer, og det er ikke nogen let opgave for professionshøjskolerne, som står med ansvaret for at uddanne de kommende lærere. Det er derfor nødvendigt, at vi snart får regeringens længe bebudede tværministerielle.

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign