Cxense Display
Findes i: #41 (Marts/2009) side 34
Artikeltype: Uddannelse
Forfatter(e): Jesper H. Andersen
   
Kan man uddanne studerende til iværksættere? Ja, mener direktør for iværksætterakademiet Torben Bager – men det skal være undervisning, hvor man lærer mens man handler. Rapport fra fronten inden for iværksætteruddannelse.

”Træner vi folk i at synge og spille, kan de fleste nå et vist niveau. Men ikke alle bliver verdensstjerner.”
Men denne analogi til musikkens verden svarer direktør for iværksætterakademiet IDEA, Torben Bager, på spørgsmålet om, hvorvidt alle kan lære at blive iværksætter.
”Næsten alle har potentiale til noget entrepreneurielt, men med forskellige kompetencer. Nogle til at få ideer, andre til at lede. Man kan bringe alle op på et højere niveau, men det er ikke det samme som at de får lyst og interesse, og bliver superstjerner,” uddyber han.
”Tanken om, at det er medfødt og en udvalgt skare kan det, og resten af os kan ikke, er meget firkantet. I meget skriveri [om iværksætteri, red.] ligger denne antagelse implicit, men der er rigtig mange forskellige iværksættere, og forsøg på at lave test på personlighed og personlige egenskaber har jo ikke ført til noget,” fremhæver han.
Vi er taget til Kolding en onsdag i februar, hvor det har sneet – i sig selv en grund til at komme lidt på landet, hvor det hvide himmeldrys ikke kun er ensbetydende med grumset sjap, men vi har nu også, som det allerede er fremgået, et par store spørgsmål på blokken.
På Syddansk Universitet, nogle skridt uden for bymidten og få hundrede meter fra Jyllands sidste kongeborg, Koldinghus, har iværksætterakademiet IDEA hovedkvarter. IDEA arbejder med Torben Bager i spidsen for at ”øge kvaliteten og omfanget af undervisningen i entreprenørskab og innovation ved de videregående uddannelser i Danmark”. Direktøren ville sikkert modsætte sig, hvis vi sagde, at iværksætterundervisningen herhjemme blev regeret fra Kolding, men så lad os i stedet sige, at der fra IDEA og til alle rigets afkroge flyder viden om og ressourcer til undervisning i entrepreneurship og innovation.
Ud over at afklare, om Torben Bager mener, at der er idé i at forsøge at uddanne iværksættere (vi havde nok en idé om svaret forinden), er tanken, at vi skal høre om, hvordan man underviser i iværksætteri i dag, og hvorfor man gør som man gør. Men først et par krøller mere på spørgsmål ét.

Kan man?
”Man har forsøgt at forske i, om man kan træne ”opportunity recognition” – det at se og vurdere forretningsmuligheder. Kan man undervise i det, og sætte ideen op og evaluere, uden at det er for alvor? Kan man blive bedre til det?,” spørger Torben Bager.
Og svarer:
”Hovedresultaterne er, at det kan man. Det er som at spille violin eller cykle. Du bliver bedre til det ved at prøve igen og igen. En seriel iværksætter, der har lavet ni virksomheder, kan godt lave den tiende. Han ved, hvor vigtig kunden og markedet er. Det kommer til at ligge på rygraden, også for ingeniøren og teknikeren, der ellers har svært ved at tænke kunden ind første gang.”
Men det hører med til billedet, at den typiske akademiske iværksætter ikke hopper ud i iværksættergerningen lige efter skoletiden, selv om der er nogle, der starter undervejs – f.eks. Bill Gates. De fleste tager en periode, hvor de får lidt jord under neglene og indsigt i en branche. Og det er der god fornuft i:
”Først når man har god berøring med sit felt og er inde i sin branche, kan man se, hvor der kan laves en value proposition, der vil noget. Uddannelse spiller en rolle, men det at have været ude i en branche slår stærkere ud som overlevelsesfaktor. ”

To slags uddannelse

Når man taler uddannelse af iværksættere, foretager man gerne et overordnet skel mellem uddannelse og efteruddannelse/praktisk træning. Den første gruppe er studerende i dagundervisning. De er typisk unge og har en studieinteresse som noget tungt og vigtigt – evt. med en sidegeschäft mens de studerer, så de også får en mere praktisk vinkel. Den anden gruppe indeholder iværksætterkurser, højskoler og andre former for træning, der er meget ”hands-on” og henvender sig til folk, der skal klædes på, typisk fordi de allerede er i gang, eller påtænker at starte en virksomhed. De praktiske kurser kan være om helt basale ting – der er faktisk folk, der knækker halsen fordi de glemmer, at der skal betales moms
”Der er nogle helt elementære fodfejl, man kan rette op på. Folk kan nogle gange komme dumpende ind temmelig uvidende om alting i business, og her kan man nogle gange redde noget,” siger Torben Bager.
Men det kan også være mere avanceret træning, som f.eks. Iværksætterhøjskolen eller Growth Booster-programmet, hvor man plukker de iværksættere til side, som har de største udfordringer og potentialer, og klæder dem på inden for emner som internationalisering eller IP-rettigheder (patenter mv., red.) – kurser, som de næsten ikke har tid til, men alligevel har brug for.
IDEAs primære fokus er dog på den akademiske uddannelse.
”I skoletiden har vi den luksus, at vi kan tillade os at lege lidt med det, og simulere og prøve en idé af, som om det var rigtigt. Vi kan få erhvervsfolk til at kigge på det, og få erfaringer, som er tæt på virkeligheden.”

Handling vinder
Det står hurtigt klart i samtalen med Torben Bager, at handling spiller en stor rolle i de filosofier, der ligger til grund for uddannelsen af iværksættere herhjemme.
Iværksættelse består af to meget forskellige faser – skabelsesfasen, hvor man er søgende og måske laver en forretningsplan, og handlingsfasen, hvor man med Torben Bagers ord ”strammer ballerne og får gjort det.”
”Undersøgelser viser, at de som er god til handlinger på dimensioner som at få et sted, en produktion, visitkort, og andre praktiske ting som disse – de er i stand til hurtigt at skabe en vifte af aktiviteter, og de kommer videre. Dem som bøvler med abc og ikke når videre til defg, de kommer ikke videre. De bliver ved med at prøve,” siger  han.
”Det forrettende, at sætte iværk, handlekraft, det er vigtigt. Det er ikke nok med store ideer og at kunne tænke vildt og anderledes. Og jo længere du kommer frem, jo mere bliver det driftslogik og effektivisering. Det bliver tungere og tungere. Man skal kunne sætte i system og økonomi og videnprocesser skal køre effektivt og fokuseret, med fokus på bundlinie og værdi for kunden.”
Som et eksempel på manglende styring nævner han tøjfirmaet Munthe + Simonsen, der længe red på en bølge, hvor de ekspanderede vildt.
”Men det var også risikabelt, for de havde ikke styr på økonomien. De havde overforbrugt uden rigtigt at opdage det, og så endte det med betalingsstandsning. De kunne noget i den kreative fase, men havde kraftige svagheder i det driftsmæssige. Nu er der kommet mere købmandsskab i forretningen, så de lærte noget. De lavede et lille plus i 2007 og laver et større i 2008.”
Selv om Torben Bager kalder forretningsplanen for betænkelig, fordi man hele tiden opdager nye muligheder undervejs, hører han ikke til dem, der er direkte imod forretningsplaner.
”Mange siger, at mange store iværksættere startede uden forretningsplan. Men det gjorde de måske i virkeligheden ikke – mange gange er der en planlægning, som ikke er nedskrevet, men som kunne blive nedskrevet. Blot blev den det ikke, fordi man ikke havde tid,” ræsonnerer han.
”En forretningsplan kan hjælpe med en systematik til, hvad der skal tænkes igennem. Der kan også for højtuddannede være mange ting, man overser, så det at komme rundt i kompasset og sikre sig, at man ikke glemmer et vigtigt hjørne, er værdifuldt. Forretningsplanen kan også være et redskab til at rejse penge, selv om det i virkeligheden mest er personen, investorerne kigger på. Men man skal have en forretningsplan for at komme ind ad døren.”
Også her gælder handlingsprincippet:
”Hvis ikke forretningsplanen er handlingsorienteret, kan man komme helt galt af sted,” advarer han.
Handling i klasseværelset
Traditionelt handler undervisningen på de akademiske uddannelser lidt groft sagt om at gå til forelæsninger og læse bøger. Men hvad betyder handlingselementet, når det kommer til den konkrete undervisning i iværksætteri?
”Man kan ikke kun undervise om det. Den mere traditionelle undervisning er utilstrækkelig, så man kommer ud i noget, som interagerer mellem teori og praksis. Det er essentielt,” siger Torben Bager.
På læringsfagsprog har vi fat i begreber som ”Action Learning” og ”Blended Learning”.
”Man har en vis indsigt, og laver så praksis, og reflekterer og eksperimenterer med at gøre det bedre. Blended Learning er når man både gør det og kloger i det samtidig i samspil med andre.”
Der eksisterer nogle akademiske skel i læringsteorien, som gør, at begrebet Action Learning ikke helt dækker det, som Torben Bager gerne vil sige. Action Learning er et vigtigt fundament, men også lidt begrænsende i forhold til de spring i tanken eller konceptet, som man nogle gange gør inden for iværksætteri for at nå frem til radikale nyskabelser.
”I langt det meste undervisning bruger man viden i fh.t. kendt praksis, og traditionelle akademiske studier handler om teorier og om at forstå virkeligheden. Men inden for iværksætteri taler man om ”praksis på vej”. Man arbejder med den viden, der kommer, som ikke er der endnu, og med det, som projektet bliver til. Det er en skabelses- og tilblivelsesproces,” forklarer Torben Bager.
”Det praktiske forstås bedst via konkrete praktiske forløb. Det kan de studerende godt lide, for her sker der pludselig noget med dem selv. Det er anderledes end at putte en masse viden i knolden. Her skaber du noget nyt, vi lever livet fremad, som Kierkegaard siger. Derfor vil vi også gribe om fremtiden inden for iværksætterundervisning. Det er der, hvor vi har det store bidrag til universitetssystemet.”

Gør det rigtigt
Konkret sigter undervisningen i iværksætteri mod at give de studerende nogle kompetencer og et mindset, som gør dem i stand til at agere senere.
”De skal tilegne sig viden, men også prøve at være i det – i mikroform, for alvor, men med små penge. Det skal ikke være den store satsning, men det er en meget nyttig erfaring at lave sin egen biks,” siger Torben Bager
Nogle steder skal de studerende som et led i uddannelsen starte en virksomhed og udvikle den mens de kører kursusforløbet og lærer det normale stof. Det gælder bl.a. på et kursus på humaniora på Københavs Universitet. Også på Young Enterprise-programmet – som dog typisk ligger før den videregående uddannelse – er konceptet at starte en mikrovirksomhed, og gøre det rigtigt.
”Vi prøver også at gøre det på en særlig HA-uddannelse i entreprenørskab og innovation ved Syddansk Universitet, hvor man skal ud og have en studieplads i typisk en mindre virksomhed, hvor de studerende kommer tæt på ledelse og forretningsgangen. De får real life med om bord.”
”Så det handler om at bruge det derude, og lade de studerende sidde på skuldrene af rigtige iværksættere og få foretagsomheden ind i undervisningen. Det er man typisk lidt averse for på universitetet, hvor det skal være ikke-praktisk. Det mener jeg er en misforståelse, for læringsmæssigt er det praktiske understøttende,” siger Torben Bager.

Det sprudler og brager
En af de fremherskende aktiviteter inden for iværksætteruddannelse er såkaldte ”camps”, hvor et antal studerende blandet med undervisere og erhvervsfolk samles et andet sted end studiestedet med det formål at løse nogle iværksætterrelaterede opgaver under hårdt tidspres, f.eks. på 48 timer. Over de sidste tre år har over 40 camps været afholdt i Danmark, hvilket gør os til et ret fremmeligt land på området.
”Man sætter folk sammen i grupper og lader det sprudle og brage med idégenerering og idésorteringsprocesser. Her arbejder man inde i det kreative felt med at lade folk generere ideer og vurdere dem systematisk, og tage skridt ud i at organisere noget – de første skridt ud i at gøre det. De skal selv prøve det,     og fornemme den styrke, de har i sig selv,” siger Torben Bager.
”Der er ikke mange, der ikke synes det er spændende. Det kan være anstrengende og udmattende. Efter en camp stønner og gisper de. Men de har også fornemmelse af at prøve noget nyt og af at have kreativt potentiale. Det gør noget ved deres egen opfattelse af personlighed og styrker, som de ikke vidste, de havde. Ved at prøve tingene i praksis, ved blod, sved og tårer, kommer erkendelsen af, hvad de kan og ikke kan. Og samtidig lærer de at arbejde tværfagligt og at spille sammen med erhvervsfolk i innovative processer.”

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign