Cxense Display
Findes i: #19 (Juni/2006) side 44
Artikeltype: Pension & Forsikring
Forfatter(e): Mogens Steffensen
   
Opsparing til pension behøver ikke at foregå i et pensionsselskab. Forsikringsmatematiker Mogens Steffensen ser på alternativerne og deres faldgruber – og giver et godt råd om, hvordan du træffer dit valg om opsparing eller forbrug.

Iværksætteren har sat fokus på opsparing til pension for iværksættere. Det kan der
nok være brug for. Iværksættere er for-brugere for livet og som alle andre har også de behov for personlig finansiel planlægning. Det kan bare være så pokkers kedeligt og svært at sætte sig ind i – med mindre det altså er et pensionsselskab man iværksætter. Men det kan være endnu mere kedeligt at lade være! Og hvis man regner lidt groft behøver det slet ikke være så svært.

Gem 1/3 af din løn
Hvis man sparer op til pension i dobbelt så mange år som man forbruger (eksempelvis opsparing i 30 år fra man er 35 til man er 65 og forbrug i 15 år fra man er 65 til man dør) må man uden nogen hjælp fra forrentning, skattebegunstigelse, folkepension og faldende forbrug gemme 1/3 af det man tjener. Dette giver et forbrug resten af livet på 2/3. Hver af de fire hjælpeforanstaltninger nedsætter den nødvendige opsparing: Med renten vokser opsparingen delvist af sig selv; skattesystemet animerer til opsparing gennem et højere fradrag på indbetaling end beskatning af udbetaling; en eventuel (!) folkepension fungerer som et bundfradrag i behovet for pensionsudbetalinger; og endelig regner man sædvanligvis med som pensionist kun at forbruge en del af hvad man forbruger som erhvervsaktiv. Alle disse foranstaltninger gør at kravet om at opspare 1/3 af indtjeningen nedsættes. Alt afhængig af forudsætningerne bliver 1/3 nedsat til et sted mellem 10 og 30 pct. og at der er ikke noget korrekt svar kan f.eks. ses af pensionsselskabernes såkaldte pensionsmålere. De findes på selskabernes hjemmesider og  peger i vidt forskellige retninger fordi forskellige forudsætninger bruges. Et eksempel på en konkretisering kan læses i sidste nummer af Iværksætteren.

Opsparing i bolig og værdipapirer
Men hele opsparingen behøver selvfølgelig ikke foregå i et etableret forhold til en pensionskasse. Hvis man afdrager på et kreditforeningslån, eksempelvis over de samme 30 år fra man er 35 til man er 65, opspares jo 1/30 af lånets størrelse om året (det er ikke helt rigtigt men over 30 år kan man godt tænke sådan) og dette kan fraregnes i det øvrige opsparingsbehov. I et hus til 11⁄2 mio. opspares således 50.000 om året og det pynter jo noget på regnestykket: Med en husstandsindtægt på 1⁄2 million har man jo allerede de første 10 pct. i kassen! Dertil kommer at en stigning i husprisen fungerer ligesom renters rente på den etablerede opsparing. Alt dette forudsætter naturligvis at man som pensionist er parat til at spise mursten i form af såkaldte nedsparingslån og ikke mener at rønnen skal stå klar som studie-bolig til børnebørnene når man stiller skoene. Der kan også spares op i såkaldte frie midler i form af aktier og obligationer. Dem har man lettere og billigere adgang til end den institutionelle pensionsopsparing hvis man har brug for dem før pensionsalderen – til gengæld er de ikke så skattebegunstigede.

Opsparing i egen virksomhed
Som virksomhedsejer har man endnu en streng at spille på. I stedet for at trække overskuddet ud af virksomheden til forbrug og privat opsparing kan man lade pengene blive i virksomheden. Her kan de igen gå til forbrug (højtbelagt, design og cabriolet til direktøren) eller opsparing (investering i projekter med henblik på højere fremtidig indtjening). Virksomhedens opsparing kan selvfølgelig også ligge i frie midler som aktier og obligationer og adskiller sig derved ikke væsentligt fra de frie midler som er trukket ud af virksomheden. Måske er det her på sin plads at minde om at vi her beskriver et elementært og overfladisk tankemønster og ikke de ridser i overfladen der følger af en kompliceret skatte- og regnskabslovgivning. Det centrale er, at man kan tænke på sin virksomheds økonomi som en parallel til sin personlige økonomi. Det der spares op i virksomheden kan på lige fod med anden fri opsparing i hus og aktier fraregnes i behovet for at opspare penge i en pensionskasse. Der er bare et par faldgruber i netop den forbindelse.

Opsparing i bil og risikoprojekter
Som ung ihærdig iværksætter kan man blive forblændet af sine egne ideer og begå nogle fundamentale fejl. Nogle bilder sig selv ind, at højtbelagt, design og cabriolet faktisk ikke er forbrug men projektinvestering med begrundelsen at det er en forudsætning for gode og bæredygtige forhold til handelspartnere og kunder. Der kan være noget om snakken, men mange overestimerer nok ubevidst effekten som undskyldning for et højere forbrug. Et endnu større problem kan være evnen til at sætte værdien på egen projektinvestering. Ofte vil udbyttet af sådanne projekter være meget risikofyldt og det afspejles i den ’sande’ værdi af opsparingen: En iværksætter sætter kr. 200.000 af overskuddet ind i et nyt projekt og tror han har opsparet kr. 200.000. I virkeligheden har han måske overvurderet chancerne for et afkast fordi han som iværksætter er kronisk optimist og fordi de kr. 200.000 jo kommer fra en succes så kan han overhovedet tabe? En objektiv investor ville måske kun estimere projektets værdi til kr. 100.000 og så har han altså i virkeligheden kun sparet kr. 100.000 op! Dømmekraften kan gå fløjten under beruselsen af succes.

Alle opsparere er forskellige
Betragtningerne ovenfor skal naturligvis justeres efter detaljerne i ens egen individuelle situation. Og på yderligere et punkt spiller individuelle forskelle en vigtig rolle. Den matematisk-økonomiske disciplin ’personal finance’ beskæftiger sig med individets optimale finansielle planlægning. Her har individets risikovillighed stor indflydelse på de optimale beslutninger. Man kunne godt tro, at det forsigtige individ sparer meget op, mens det risikovillige individ sparer mindre op. Men det er faktisk forkert. Det forsigtige individ bliver ikke tændt af spekulative og risikofyldte investeringer så han – det er nemlig ikke altid en kvinde – forbruger relativt meget af indkomsten når den tjenes. Og det han så sparer op, placeres relativt risikofrit (hus og obligationer). Det risikovillige individ går gerne glip af forbrug i dag hvis det øger chancerne for investeringsgevinster. Så hun – det er nemlig ikke altid en mand – forbruger relativt lidt og sparer resten op i risikable investeringer (aktier og iværksætterprojekter).

Alle iværksættere er risikovillige
Hvis du genkender dig selv bedst i beskrivelsen af det risikovillige individ – og det gør du nok hvis du modtager dette blad – så er sagen klar: Spar meget op! Lad gerne fornuften tale og spar et grundbeløb op i et traditionelt institutionelt pensionsforhold. Men gem noget til højt spil om gode ideer, dine egne eller andres – det er helt ok, det er din natur. Men lad for alt i verden lad være med at ødsle mammon bort til unødvendigt forbrug. Det ville jo være bittert at købe et par sko man godt kunne undvære og så mangle pengene dagen efter hvor man får den gode ide!

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign