Cxense Display
Findes i: #61 (Oktober/2011) side 38
Artikeltype: Kommentar
Forfatter(e): Marianna Lubanski
   
Iværksætteri og lysten til at etablere egen virksomhed er drivkraften i dansk erhvervsliv. Derfor er det vigtigt at gøre Danmark attraktiv for udenlandske iværksættere, som kommer med ny viden og netværk.

Iværksættere er afgørende for et lands udvikling. Næsten alle gode ideer og store virksomheder er begyndt som iværksætteri, og det er i høj grad fra iværksættere, fremtidens gode ideer, arbejdspladser og vækstområder skal findes.
Vi har i Danmark tradition for en meget flad erhvervsstruktur med mange mindre og mellemstore virksomheder, som i takt med udviklingen af den første gode idé bliver til mere innovation og flere arbejdspladser. Kombineret med, at det er rigtig nemt at etablere sin egen virksomhed gør, at der ikke er så langt fra ord til handling for iderige mennesker i det danske samfund. Vi har da også en imponerende stor andel nye iværksættere, der hvert år starter egen virksomhed. Vi har dog udover mangel på finansiering en udfordring i at få flere iværksættere til at overleve de første hårde år og blive til vækstiværksættere. Her kan udenlandske iværksættere bidrage.

Udlændinge kommer med ideer og netværk
Udenlandske vækstiværksættere kan hjælpe på flere områder. Som de danske er de ofte etableret i deres hjemlande og har gjort sig nogle erfaringer om, hvordan man kommer igennem de første år og får gang i en stabil vækst. Derudover kommer de med nye ideer, teknologier og netværk. Danske iværksættere kommer ikke altid ud over rampen, fordi de mangler netværk, markedskendskab eller finansiering. I et tæt samarbejde med andre udenlandske iværksættere kan de få bedre fat i andre markeder. Dette kan måske føre til større eller mere komplekse ordrer, hvor dansk teknologi eller services bliver koblet sammen med en udenlandsk teknologi eller ydelse. Dermed bliver resultatet en samlet løsning, der er mere attraktiv for større globale kunder.
Iværksættere fra andre lande kommer med en anden tilgang til det at drive og udvikle virksomhed, som især kan være med til at styrke vores mindre virksomheder. Her giver erhvervsklynger et godt forum for at stå stærkere i konkurrencen; klyngernes styrke er, at alle medlemmerne i den bidrager til det fælles bedste og gør den enkelte stærkere. Og kan vi få udenlandske virksomheder med i dem, så opnår vi udover viden også mulighed for få adgang til markeder og kontakter, vi ellers ikke ville have fået. Udfordringen i den sammenhæng er at identificere og tiltrække relevante udenlandske vækstiværksættere til Danmark.

Hvorfor Danmark?
Klyngestrukturen er godt udbygget i Danmark, og engagementet i dem spiller godt sammen med andre danske spidskompetencer i den globale konkurrence. Danske iværksættere ligger inde med en stor idérigdom, og de har adgang til detaljeret viden om kundernes behov, krav og tendenser, ligesom der er gode samarbejdsmuligheder med viden institutioner. Det gælder især på klima- og energiområdet, hvor vi er førende på eksempelvis vind, smart grid og elbiler.
Det danske samfund er et fantastisk testland, fordi vi på grund af vores it-villighed og -parathed har store mængder data om befolkningen, som er attraktiv for andre. Danskere er til sammenligning med andre meget åbne over for ny teknologi, og det er et stort aktiv i samarbejdet med udenlandske virksomheder. Udenlandske virksomheder inden for områder, hvor vi er førende, og hvor de kan være med i test og demoprojekter i verdensklasse, oplever Danmark som attraktivt.

BOX
Copenhagen Capacity er Region Hovedstadens investeringsfremmeorganisation og hjælper gratis og fortroligt udenlandske virksomheder med at slå sig ned i hovedstaden og resten af Sjælland. Samtidigt kan Copenhagen Capacity hjælpe danske virksomheder med at skabe kontakt til potentielle samarbejdspartnere rundt om i verden.
Copenhagen Capacity er ny partner i netværket Aditus. Målet er at opnå større viden om hullerne i de danske værdikæder og tilføre noget relevant og globalt i disse til gavn for dansk vækstiværksætteri!
Hvis du som dansk iværksætter mangler en udenlandsk samarbejdspartner for at udvikle eller sammensætte en global løsning, så hører vi gerne fra dig, siger Marianna Lubanski.

Relaterede

Det frie initiativ (1) // Overtag en potentiel guldgrube (1) // Købers marked (1) // Holges gamle spand (1) // En god idé åbner ingen kassekredit (1) // Hvilken iværksættertype er du? (1) // Hvis bare jeg havde en idé (1) // Fra helsekostsælger til byggematador (1) // Med kurs mod et internationalt marked (1) // EU tager ikke iværksættere alvorligt (1) // Skal jeg etablere mit selskab i Danmark og England (1) // Bred bund skaber nye stjerner (1) // Gode patenter koster millioner (1) // Skorstens-Meier fik en god idé (1) // Den amerikanske drøm gik i opfyldelse (1) // Nu vil vil islændingene være iværksættere igen (1) // Handling gør forskellen – Syv trin i kreativ forretningsudvikling (1) // Socialt og kommercielt entreprenørskab (1) // Kan jeg starte firma med en partner på 17 år? (1) // Tre måneder med fuld skrue (1) // 15 minutter med Julie Meyer (1) // I slipstrømmen af de store (1) // ”The gate- keepers have lost their keys” (1) // Flere vækstiværksættere med udenlandsk baggrund (1) // Kan vi bruge “Earn Out”-modellen? (1) // Må vi oprette dansk I/S fra Sverige? (1) // Du skal passe dit firma! (1) // Business Angels redder Silicon Valley ud af krisen (1) // Softwareudvikling med kenyansk islæt (1) // Skal jeg til retsmøde i Tyskland? (1) // Da regnskabet gik på nettet (1) // Ejeraftaler får skud for boven i den nye selskabslov (1) // En verden af muligheder (2) // Tilbud: Få 9.000 nye iværksættere (2) // Hvordan starter jeg A/S eller ApS? (1) // Manual til forretnigner i Indien (2) // En god weekends arbejde (1) // Vælg virksomhed eller selskab med omhu (1) // Tre måneders intensiv opstart (1) // Mesterlære for iværksættere (1) // ”Lige” over grænsen... (2) // Iværksættermillioner samler støv i Bruxelles (1) // Hvorfor flytter danske iværksættere til Silicon Valley? (1) // Husk din yndlingsvin (1) // Pistoler, piger og pilsnere (1) // Sådan får du et lækkert design til næsten ingen penge (1) // Debatindlæg: Oplev verden som digital nomade (1) // Bloddonation og global impact (1) //
Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign