Cxense Display
Findes i: #11 (Februar/2005) side 50
Artikeltype: Kommentar
Forfatter(e): Søren Hougaard
   
Alle taler om innovationen og foretagsomhed, men hvor skal den egentlig komme fra? Vores iværksætterkultur afspejler vores værdisystem, og her ligner vi Sydamerika – eliten går ikke iværksættervejen. Flere skal turde være anderledes og blive iværksættere, mener Søren Hougaard i dette nummers kommentar.

På tværs af de politiske skel er der enighed om, at fremtidens velfærd afhænger af samfundets evne til at skabe innovation. Af dets kreativitet. Af evnen til at etablere robuste, nye, vækstorienterede virksomheder. Statsministeren sagde det utilsløret i sin åbningstale i Folketinget: »Danmark skal først og fremmest være et iværksættersamfund«. Dette proklama er i dag politisk ufølsomt!
Det store problem er imidlertid, at politikere, brancheorganisationer og økonomiske eksperter alle bliver lange i spyttet, når der skal gives et svar på, hvor innovationen og foretagsomheden egentlig skal komme fra. Hvor findes de nye kilder, af hvilke fremtidens virksomheder skal udspringe?
Sagen er, at man skal lede i et lands værdisystem, hvis man skal forstå, hvorfor iværksættelse trives bedre i nogle geografiske områder og kulturer end i andre. Det er værdisystemet, der skal forandres, hvis vi ønsker mere innovation og langsigtet velfærd.
Denne analyse kan sætte én på sporet af et afgørende grundtræk ved iværksættelse: Modet til at være anderledes. Den afvigende som iværksætter. Vi kunne passende tale om det marginale menneske.

Nord- og Sydamerika
Betegnelsen det marginale menneske vil for de fleste give udpræget negative associationer om udstødthed, tabermentalitet, noget ude af trit med troen på den rummelighed og solidaritet, som er vores samfunds kendemærker.
I visse værdisystemer og kulturer kommer dynamikken fra samfundets perifere, marginaliserede grupper, og ikke fra samfundets elitære kerne eller middelklasse. Forskere har gennem generationer søgt at besvare spørgsmålet: Hvorfor har Nordamerika oplevet en iværksætterdrevet og meget betydelig økonomisk vækst, mens Latinamerika ikke har? Og i tilknytning hertil: Er der forskel på iværksætterprofilen i Nord- og Latinamerika? Svarene er ikke enkle, men strømpilene tydelige: I Sydamerika er det emigranter og umiddelbare efterkommere af indvandrere, der skaber innovation og iværksættelse – det er det marginale menneske. I Nordamerika rekrutteres iværksættere primært i familier med en forholdsvis lang colonial historie. Derimod er der ikke markant forskel på iværksætternes uddannelsesniveau. Det nordamerikanske værdisystem understøtter tilsyneladende iværksættelse i langt højere grad end det sydamerikanske, præget som de er af andre, stærke normer, eksempelvis familiens betydning, holdningen til risiko, mistro, den religiøse tradition, strukturer og betydningen af loyalitet, det patriarkalske system.
Undersøgelser af brasilianske og Nordamerikanske drenge har vist, at præstationsmotivet, som uanset hvad betyder meget for iværksættelse, er markant mere udtalt hos de nordamerikanske børn. Det gælder i alle sociale lag.

Vil gerne, tør ikke
I Danmark er iværksættere fortsat på mange måder marginale. Blandt iværksættere er indvandrere overrepræsenteret, og mange andengenerationsindvandrere (drenge) har selvstændighed som et klart mål. Det marginale menneske er ikke pr. definition udstødt, men normbryder. En outsider, der ikke er socialt dybt integreret i samfundskonventioner, føler sig ikke så bundet af holdninger og værdier. Det marginale menneske tror ikke, det er muligt at nå eliten konventionelt og går derfor andre veje.
Understøtter eller modarbejder det danske værdisystem innovation? Er det afvigende at blive iværksætter? Skal fornyelsen komme fra det marginale menneske – mindretal, etniske grupper, de uintegrerede? På papiret understøtter de nationale kulturtræk kompetencen til innovation: Flade hierarkier, udpræget netværksforståelse, antiautoritære forestillinger, fokus på kreativitet og individualitet, lavt religiøst pres, stor homogenitet, udpræget samarbejdsorientering. Innovatører burde bestemt ikke anskues som det marginale menneske, og hele samfundets kontraktstruktur har just til formål at rumme det marginale menneske inden for fællesskabet, at integrere alle. 
En analyse gennemført af forskere på Aalborg Universitet afdækkede følgende: Blandt de adspurgte unge var der mange, der ønskede at blive selvstændige, men som svarede, at de ikke turde, når det kom til stykket. »Vil gerne, tør ikke«.
Det marginale menneske har lettere ved at træde ud og afvige, fordi tabet af fællesskab er relativt begrænset. De studerende i Ålborg oplever, at de ville miste fællesskabet og blive marginaliserede – hvis de forlader flokken, rollen, modellen – uanset om de får succes eller fiasko.

Indvandrerne vil og tør

Et samfunds værdisystem og dets innovationskraft er således tæt forbundne størrelser. Uden iværksættelse ingen innovation. Måske trænger det moderne samfunds værdisystem til et eftersyn i forhold til iværksættervilkår. Eller også kan vi blot håbe, at samfundet provokerer nok marginale mennesker.
En ung, succesfuld iværksætter, jeg beundrer en hel del, bruger mange kræfter på at holde foredrag i skoler for de helt unge. Hans budskab er det enkle »Just do it«. Hans tese er, at samfundet – ikke mindst uddannelsessystemet – langsomt men sikkert dræner den enkelte for tro på sig selv i rollen som iværksætter. Intuition, engagement, dynamik går fløjten og erstattes af forudsigelige og almindelige kompetencer og færdigheder. Bagest sidder indvandrerpigerne med tørklæder; bud-skabet er ikke vedkommende for dem. Midt i klasselokalet sidder danskerne med lidt skeptiske, tøvende miner. De vil gerne pirres og underholdes, men… Helt fremme, ja dér sidder drengene med de mærkelige arabiske navne, og ved du hvad: »De er helt fremme i skoene. De vil«. Længe leve det margi-nale menneske.

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign