Cxense Display
Findes i: #20 (September/2006) side 58
Artikeltype: Kommentar
Forfatter(e): Christian Vintergaard
   
Videnstunge virksomheder har et enormt spild-output af ideer. De bør blive bedre til at opfange de ideer, der ikke lige ”passer” ind i det de laver.

En stor del af danske virksomheder må i dag betegnes som videnstunge. Således rummer flere og flere virksomheder en forskningsmæssig tyngde, der placerer dem i superligaen for viden. Men udnyttes viden i disse virksomheder altid i kommerciel henseende, eller ender den i lige så høj grad i nutidens forskningsbaserede rasteplads: skrivebordsskuffen?
Mange virksomhedsledere vil i dag sikkert vedkende sig, sat lidt på spidsen, at ligegyldigt hvad virksomheden laver, så kan virksomhedens daglige produktion »reduceres« til en ganske stor mængde viden. Nogle vil sågar bryste sig af dette.
Viden kan være indlejret i analyser, der fører til nye overvejelser, der således generer ny viden. Det kan være ny kold salgsstatistik fra det Østasiatiske marked for støvsugere. Det kan være beslutninger der sætter handlinger i gang. Det kan så-
gar være det at vedkende sig, at der er noget man ikke ved. I dette indlæg er viden dog ofte indlejret i forsknings- og udviklingsaktiviteter, som i høj grad har en fysisk eksistens og kan patenteres.
De fleste virksomheder vil i deres forskning og udvikling påregne et specielt resultat af aktiviteten, som kan inkluderes i dens nuværende aktiviteter. Sagen er »desværre« blot, at kun en minimal del af aktiviteterne rent faktisk ender med det resultat som man regnede med.
Som eksempel på værdien af disse
forskningsmæssige »bi-produkter« kan nævnes medikamentet Viagra. Forskning-en som førte til Viagra var indledningsvist rettet mod folk med hjerteproblemer, da medikamentet kunne øge blodcirkulationen. I de kliniske forsøg viste det sig dog hurtigt at produktet havde andre egenskaber, som senere er blevet en millionforret-ning for producenten. Dette eksempel er dog en succeshistorie, da den utilsigtede forskning rent faktisk blev værdsat og om-sat til en ny kommerciel forretningside.     

De fleste ideer går tabt
Men hvorfor er der så meget viden der ikke omsættes til lignede succeshistorier? De fle-ste af iværksætterlæserne på disse sider vil sikkert vedkende sig, at de tit har fået ideer, samt at de tit er kommet på ubelejlige tidspunkter. De fleste vil sikkert også krybe til korset, og erkende at de fleste af disse ideer gik tabt – og langt flere kom lige forbi vores næser, man opdagede dem bare ikke.
Men hvordan reagerede vi på dem vi fik? Hvordan reagerer vores virksomhed? Forsvandt ideen som morgendug for hjernen, da vi fik den nyeste drillemail i vores indboks? Så vi år senere ideen reali-seret i et anfald af global poetisk uretfærdighed af en anden på den anden side af Jorden, med milliongevinst til følge?
Hvad nu hvis vi tillader os at antage,
at dette forhold gælder for de fleste mennesker? Hvad siger det så ikke om det enorme spildte ide-output der må være i den videnstunge organisation, som per definition har flere potentielle ideer end du og jeg? Hvad siger det ikke om, hvor mange potentielt gode ideer, der går tabt?
Hvorfor går de tabt? Det kan måske skyldes, at der ikke er rammer til at samle dem op. Hvad gør min organisation, hvis jeg går videre med den? Hvis jeg selv er leder, hvad gør jeg så, hvis en af mine ansatte kommer med en sådan god, men lidt skæv ide? Fortæller ham, at han skal koncentrere sig om det han laver nu? Det er ikke en smart strategi, i hvert fald ikke ifølge Lord John Browne fra BP Group. Han mener, at forretning i dag handler om at organiserer sig, så ansatte tør udforske muligheder og ikke være bange for risikoer. Herunder, vel sagtens, risikoen for at deres chef råber ad dem.
Så lad os derfor alle tænke over, hvordan vi håndterer ikke bare de ideer, der har et sigte der passer på det vi laver nu, men også de ideer, der ikke passer. Et firma som 3M har taget skridtet, og lader deres ansatte bruge op til 15 pct. af deres tid på egne forretningsideer. Et direkte resultat, som du med stor statistisk sandsynlighed er fysik tæt på i dette øjeblik, er Post-It. En idé, som en ansat fik da han manglede noget der ikke faldt ud til at markere sider i sin salmebog. Hvad ville du have gjort hvis du havde set at din underordnede sad og rodede med noget så mærkeligt, som hvordan han indleder sin salmebog?
Tænk over det! For den bedste måde at få gode ideer på, er at få mange ideer. Det gælder både for dig og mig som individer – og det gælder også for de organisationer vi arbejder for.

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign