Cxense Display
Findes i: #51 (Marts/2010) side 38
Artikeltype: Politik
Forfatter(e): Jannick Nytoft
   
Inspiration fra Frankrig kan skabe op til 9.000 nye iværksættere. Økonomien har et massivt behov for den dynamik og de arbejdspladser, som 9.000 driftige iværksættere kan skabe med alle deres ideer. Nogen af dem kan blive vækst-iværksættere, som lige nu råber på risikovillig kapital.

Frankrig fik 90.000 iværksættere på bare et halvt år, da en ny lov om modernisering af den franske økonomi trådte i kraft 1. januar sidste år. Mon ikke vi ligefrem kunne lære noget af de ellers så statsligt orienterede franskmænd? Ideen med loven er at gøre det lettere for iværksættere at afprøve nye ideer og at komme sort arbejde til livs. Forholdsvist burde Danmark til en sammenligning i runde tal kunne få 9.000 nye iværksættere, hvis vi sammenligner os med Frankrig.
Den nye iværksætterstatus som såkaldt ”auto-entrepreneur” er åben for stort set alle, fra arbejdsløse over pensionister til ansatte – og gør livet langt lettere for virkelystne iværksættere, som brænder for en idé. Statusen som ”auto-entrepreneur” er især målrettet til mennesker, som ikke nødvendigvis har lyst til at oprette et selskab og nemt vil kunne starte eller stoppe deres aktivitet.

Iværksættere uden om bureaukratiet
I Frankrig slipper de nye iværksættere under ”auto-entrepreneur”-ordningen nemmere om et kvælende fransk bureaukrati. De skal kun betale skat, når der er en indtægt, ligesom de nye iværksættere er fritaget for momsregnskab og kun skal føre en oversigt over indtægter og udgifter. Ingen udgifter kan så til gengæld fratrækkes omsætningen, som der også er lagt et loft for op til 80.000 euro.
Måske kunne mange af de godt 9.000 nye iværksættere, som Danmark kan få med en iværksætterordning lignende den franske, gå hen og blive rigtige vækstiværksættere, der virkelig kan sætte skub i dansk innovation og vækst. For ærgerligt nok er Danmark et af de lande, hvor der midt i finanskrisen sker mindst på kontoen for vækst - og videniværksættere.

Mere risikovillig kapital nødvendig
I Danmark er der nedsat et udvalg for at se på risikovillig kapital til vækstiværksættere, ligesom regering-en i erhvervspakken efter pres fra bl.a. DVCA investerede 500 mio. kr. i Vækstfonden til venture. Men Norge, Sverige og Finland har været mere handlekraftige med pakker på op imod to mia. kr. – målrettet til at sikre risikovillig kapital til deres venturefinansierede vækstselskaber inden for f.eks. IT, cleantech og life science. Disse selskaber kommer primært fra innovationsmiljøerne, og er ikke bankfinansierede. Bankpakker hjælper derfor ikke selskaberne fra dette teknologiske vækstlag, hvor måske det næste Novo eller Vestas kommer fra i fremtiden.
I DVCA foreslår vi derfor konkret handling med risikovillig kapital til danske vækst-  og videniværksættere på yderligere 2x500 mio. kr. i de kommende to år igennem en fond, som investerer på fuldt ud kommercielle vilkår i det danske vækstlag. Imens Danmark tænker over situationen i et udvalg for risikovillig kapital, er der en hurtig mulighed for folketingets flertal til at skabe flere iværksættere.
Selvom Danmark ikke er Frankrig med et så overvældende bureaukrati, er de franske erfaringer i det mindste en inspiration værd. Lidt dynamik, færre regler og risikovillig kapital er, hvad der er mere brug for i dag og ikke i morgen.

Relaterede

Det frie initiativ (1) // Overtag en potentiel guldgrube (1) // Købers marked (1) // Holges gamle spand (1) // En god idé åbner ingen kassekredit (1) // Hvilken iværksættertype er du? (1) // Hvis bare jeg havde en idé (1) // Fra helsekostsælger til byggematador (1) // Med kurs mod et internationalt marked (1) // Skal jeg etablere mit selskab i Danmark og England (1) // Bred bund skaber nye stjerner (1) // Gode patenter koster millioner (1) // Skorstens-Meier fik en god idé (1) // Den amerikanske drøm gik i opfyldelse (1) // Nu vil vil islændingene være iværksættere igen (1) // Handling gør forskellen – Syv trin i kreativ forretningsudvikling (1) // Socialt og kommercielt entreprenørskab (1) // Kan jeg starte firma med en partner på 17 år? (1) // Tre måneder med fuld skrue (1) // 15 minutter med Julie Meyer (1) // I slipstrømmen af de store (1) // ”The gate- keepers have lost their keys” (1) // Flere vækstiværksættere med udenlandsk baggrund (1) // Kan vi bruge “Earn Out”-modellen? (1) // Må vi oprette dansk I/S fra Sverige? (1) // Du skal passe dit firma! (1) // Business Angels redder Silicon Valley ud af krisen (1) // Softwareudvikling med kenyansk islæt (1) // Skal jeg til retsmøde i Tyskland? (1) // Da regnskabet gik på nettet (1) // Ejeraftaler får skud for boven i den nye selskabslov (1) // En verden af muligheder (2) // Hvordan starter jeg A/S eller ApS? (1) // Manual til forretnigner i Indien (2) // En god weekends arbejde (1) // Vælg virksomhed eller selskab med omhu (1) // Tre måneders intensiv opstart (1) // Mesterlære for iværksættere (1) // ”Lige” over grænsen... (1) // Internationalt udsyn styrker dansk iværksætteri (2) // Hvorfor flytter danske iværksættere til Silicon Valley? (1) // Husk din yndlingsvin (1) // Pistoler, piger og pilsnere (1) // Sådan får du et lækkert design til næsten ingen penge (1) // Debatindlæg: Oplev verden som digital nomade (1) // Bloddonation og global impact (1) //
Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign