Cxense Display
Findes i: #98 (November/2016) side 16
Artikeltype: Tema
Forfatter(e): Yaara Gilan
   
Founders House direktør Zenia W. Francker har været en del af det danske startup-økosystem igennem otte år. Hun startede i Venture Cup, der forestår startupkonkurrencer på de danske universiteter, og har bygget bro imellem amerikanske virksomheder og det danske startup miljø ved den amerikanske ambassade; førend hun blev direktør i Københavns første tech co-working space Founders House og grundlagde bydelen Startup Village, som eksklusivt er for skalerbare tech-startups og vækstvirksomheder.

København har oplevet et stort momentum som det nye europæiske knudepunkt for startups. Hvad er fordelene ved et co-working space som Founders House, og hvad kan I tilbyde en ny startup?
»Der er tre primære grunde til, at ambitiøse tech-startups vælger Founders House: community, investor relations, rekruttering – det siger de selv ;-) Vi tror på, at hvis vi sætter barren højt og kun har de mest ambitiøse startups i huset, så accelererer du din virksomhed ved at være omgivet af dygtige folk, der kan give dig sparring på dit akutte problem nu og her, f.eks. implementering af nye momsregler – teknisk såvel som juridisk, introduktion til den rette investor, eller hvordan det nu lige er, at man fyrer en medarbejder.«

Som én, der har været involveret i GEW Danmark fra begyndelsen, hvad kan du så fortælle os om, hvordan det har udviklet sig gennem årene, og, endnu vigtigere, hvordan den lokale startup scene har ændret sig siden dengang?
»Den fundamentale forskel er volumen og kvalitet. For otte år siden kunne startup-scenens nøgleaktører tælles på én hånd, og for nylig fortalte politiker Jacob Engel Schmidt, at vi har 200+ tilbud til iværksættere. Hvor man tidligere ikke kunne finde sparring, er der i dag brug for kuratering, så startups møder de rigtige folk og tilbud på det rigtige tidspunkt. GEW er med til at showcase de mange muligheder og startups, så også den brede danske befolkning får indsigt i det imponerende startup-miljø, vi har herhjemme.«

På det seneste har der været en debat om, hvordan iværksættere og startups bliver fremstillet i de danske medier. Specielt i en artikelserie på finans.dk, der beskriver, hvordan nogle stiftere og investorer føler, at der er lagt for meget vægt på bundlinjen, overskud, dyre biler, osv. Founders House co-founder Tine Thygesen skriver bl.a.: ”Hvis man skulle tro medierne, så handler iværksætteri om sportsvogne, strandvejsvillaer og skatteoptimering. Pressen skriver om startups, der scorer trecifrede millioninvesteringer og personlige formuer, der opstår fra den ene dag til den anden. Vi glemmer de job, vækst og skat, der betales i samme ombæring. Den forenklede retorik graver en kløft mellem skaberne og resten af samfundet”. Er du enig? Kan medierne finjustere deres syn på startups?
»Medier er medier og må forholde sig til, hvilken historie der sælger. Ganske ligesom vores startups. Men det ville da være dejligt med flere historier, hvor man også hører om de år forinden den store investering eller exit. Altså, alt det hårde arbejde med lange dage og nætter, minimal løn, om nogen løn overhovedet, og investorernes nej, nej, nej. Det er jo den verden, vi oplever og ser startups overkomme eller omkomme i.«

Magasinet Mandag Morgen døbte for nylig Startup Village ”Silicon Njalsgade”, og andre medier kalder jer det danske Silicon Valley. Hvad var dine mål, da du satte dig for at co-founde denne TechHub? Hvad var visionen? Hvordan planlægger du at fastholde og styrke positionen som den største TechHub i Norden i de kommende år? Er det et spørgsmål om gradvis udvikling af området og om at lade naturen gå sin gang (frit marked, fast ejendom, udbud, efterspørgsel, etc.)? Hvad kan der yderligere gøres for at facilitere denne proces?
»Jeg er stolt af at være co-founder af Startup Village og referencerne til Silicon Valley. Vi bygger denne hub på vores erfaringer fra Founders House, hvor mixet af ambition, hardcore teknologi og cool mennesker skaber synergier på tværs af virksomheder. Miljøet tiltrækker flere virksomheder og også internationale folk, så vi er nu den største TechHub for skalerbare startups og vækstvirksomheder i Norden. Vi er altid åbne for at tage en dialog med ejendomsinvestorer, corporates og kommuner for at skabe vækst og synergi nye steder.«

_____________________________

Dette indlæg er bragt i magasinet Iværksætteren #6 / 2016. Du kan læse mange flere artikler i magasinet, som alle medlemmer af Dansk Iværksætter Forening modtager.

Læs mere om medlemskabet og bliv medlem her.

 

 

Relaterede

Dyrk iværksætterpotentialet hos kvinder og etniske minoriteter (1) // Vi skal leve af markedsorienteret iværksættelse (1) // Den vidensintensive iværksætter ano 2004 (1) // Aldrig for ung til iværksætteri (1) // Ernst & Youngs bud på succes og fiasko (1) // Sæt din viden i værk (1) // Gazellesyndromet slår til igen (1) // Iværksætterbølgen anno 2004 (1) // Bog: få tid til det du er bedst til (1) // Stress er livstruende - også for virksomheden (1) // Kan jeg starte firma med en partner på 17 år? (1) // Flere vækstiværksættere med udenlandsk baggrund (1) // Må vi oprette dansk I/S fra Sverige? (1) // Du skal passe dit firma! (1) // Aldrig mere oliventræer (1) // En verden af muligheder (1) // Stolthed og fordomme... (1) // Gode historier i kedelig indpakning (1) // Med bud fra kiosken (1) // Let's do the Hub (1) // Iværksættere er helte (1) // Vækst – et spring fra ti-meter-vippen (1) // “Du skal være klar til at ofre alt” (1) // Den politiske kæp i vores hjul (1) // Ejerledede firmaer er kommet godt gennem krisen (1) // Konkurser rammer hårdt (1) // Iværksættermillioner samler støv i Bruxelles (1) // Team Danmark-model kan bane vej for iværksættere (1) // Vækst og bløde værdier går hånd i hånd (1) // Tænk stort fra start - eller hvad? (1) // Iværksætteri kan også være storindustri (1) // Imperium med vokseværk (2) // Køge Iværksættermesse (1) // På kursus med statstilskud (1) // Kunsten at vinde englenes gunst (1) // Cykelbanditten bryder med traditionerne (1) // Ny fond vil investere i sociale iværksættere (1) // Danmark skal have flere succesfulde iværksættere (1) // Hvorfor flytter danske iværksættere til Silicon Valley? (3) // Mød de 6 hatte på Iværk&Vækst (1) // Rigets iværksættertilstand (1) // Mød Jesper Buch - manden med opskriften på succes (1) // Iværksætterhøjskolen (1) // Pistoler, piger og pilsnere (1) // Bocians økonomiske vejrudsigt: Nu vender det… håber vi (2) // Iværksættermentor (1) // Bliver passionerede iværksættere ramt af stress? (1) // Kom i gang med at fejle (1) //
Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign