Cxense Display
Findes i: #10 (December/2004) side 42
Artikeltype: Tema
Forfatter(e): Vivian A. Voldgaard
   

Kroppen kalder på handling, når stressniveauet er højt, og symptomerne begynder at melde sig. Men langt de fleste mennesker har mere end svært ved at få styr på balancen igen.
»Det er ikke et spørgsmål om perso-nens egen skyld eller om stærke og svage sider. Kroppen arbejder ud fra nogle grundlæggende biologiske reaktioner, og dem kan man ikke nødvendigvis selv styre,« lyder forklaringen fra overlæge, dr.med. Bo Netterstrøm, projektleder på Stressklinikken på Hillerød Sygehus. De to nervesystemer, der styrer kroppens funktioner hedder det parasympatiske og det sympatiske nervesystem. Det sympatiske er det nervesystem, der sætter gang i kroppen, når en trussel nærmer sig. Det frigør stresshormonerne kortisol, adrenalin og noradrenalin, og forbereder hele kroppen på kamp eller flugt. Det parasympatiske nervesystem er kroppens genopbygningssystem, der styrer ressourcerne og holder styr på, hvad der mangler, og hvad der skal genopbygges. Når vi slapper af og laver ingenting, er det det parasympatiske nervesystem, der dominerer.
Hvis stresshormonerne er på for højt et niveau gennem længere tid, begynder kroppen at sende signaler om, at belastningen er for stor. Hjertet slår hurtigt, blodet løber hurtigere, nogle mennesker oplever forstyrret hjerterytme, stikken eller smerter i brystet og muskelspændinger. Blodtrykket stiger, opmærksomheden stiger, så øjnene rent fysisk kun fokuserer på det, der er lige for, og indholdet af sukker og fedt i blodet stiger med risiko for hjerte-karsygdomme til følge.
Når de mange symptomer dukker op en efter en, er det et tegn på, at det såkaldte kortisolskjold er ved at falde. Kortisol er det hormon, der styrer blandt andet søvnen, og det kaldes også et tolerancehormon. I korte perioder med stress forstærker kortisol immunforsvaret, men fortsætter belastningen, sker det modsatte: Immunforsvaret bliver hæmmet, og nogle forskere mener, at netop kortisol er med til at nedbryde hjerneceller i hukommelsescentret og følelsescentret. Fornemmelsen af ulyst, afmagt, trusler og frygt udløser kortisol.
Adrenalin er det stresshormon, som i kampsituationer mobiliserer ekstra styrke til musklerne. I gamle dage, da stressende perioder ofte var forbundet med hårdt, fysisk arbejde, blev adrenalinen arbejdet ud af kroppen igen. Men hormonet passer meget dårligt ind i den moderne livsstil med travlhed foran computerskærmen. Hjernen kører på maksimal ydelse i timevis, mens kroppen sidder stille og altså ikke kommer af med de overskydende stresshormoner. Og for meget adrenalin i kroppen udløser symptomer som aggressivitet, irritabilitet og hjertekarsygdomme.
Hvis stresshormonerne er forhøjet over længere tid, opstår der en reel risiko for at
dø af stress. Der er i udlandet set flere eksempler på fænomenen Karoshi. Det er japansk og betyder »pludselig død af arbejde«. For få år siden viste en opgørelse, at 143 japanere og to svenskere i løbet af et år døde pludseligt på grund af arbejde.

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign