Cxense Display
Findes i: #60 (Juni/2011) side 24
Artikeltype: Tema
Forfatter(e): Jesper H. Andersen
   
LanguageWire var først på pletten med at udnytte teknologien til at skabe en mere effektiv oversættertjeneste. Det har givet firmaet en holdbar fordel og solid føring i en traditionelt tænkende branche, og nu er der skarpt fokus på den internationale ekspansion.

Det var en rigtig lækkerbidsken for tre unge gutter med iværksætterblod på tanden: En branche, der ikke havde fornyet sig på trods af den accelererende teknologiske udvikling. Vi skriver år 2000, midt i de glade dotcom-dage, før det rigtigt var gået op for folk, at den gigantiske boble af overvurderede teknologivirksomheder ville knække sammen med et brag da sommeren blev til efterår.

”Vi satte os sammen i maj, med et ønske om at være selvstændige. Vi havde forskellige ideer, og en af dem var oversættelse. Det virkede til at være det mest spændende, med mange muligheder,” fortæller en af de tre stiftere af Language-Wire, Thor Angelo, som vi møder i firmaets lækre lokaler i en baggård i det indre København, ikke langt fra Rådhuspladsen.

”Vi kom fra internetverdenen, hvor vi lavede web til andre, og havde selv prøvet at købe oversættelse. Branchen var enormt umoden i Danmark, til forskel for de store markeder. Der var næsten ingen internationale spillere, alt var meget lokalt, og priserne varierede ekstremt, fordi de blev beregnet forskelligt. Det er sådan man kan se, at et marked er umodent. Det svarer til, at én ismand tager sig betalt pr. kugle, og en anden pr. gram. Nogle tog pr. side, nogle pr. ord – men internationalt betalte man altid pr. ord. Det gjorde det nemt for os at komme i gang i Danmark. Vi var friske på den måde, vi gjorde det på,” siger Thor Angelo.

Der skulle finansiering til at udvikle produktet, og under dotcom kunne man ikke tænke stort nok.

”Vi fik at vide, at man ikke kunne søge to millioner kroner, men skulle søge 20 millioner. Det lykkedes aldrig, for da vi skulle ud, var følehornene ved at blive trukket til sig. Det er vi glade for i dag, for de andre brændte dem af for hurtigt.”

I stedet fik LanguageWire 1 million kroner fra en business angel til at starte op på i løbet af efteråret 2000.

”Det var nok til at ansætte en programmør. Vi fik ikke løn selv. Så gik vi i gang på den gammeldags garagemåde, tre stiftere og vores programmør. Vi ringede simpelt-hen op til folk for at høre, om vi kunne hjælpe.”

 

Email var ikke nok

Internettet kom til Danmark i 1995, og selv om det i dag næsten kan være svært at huske verden før nettet, var det endnu ikke særlig stort for 11 år siden, da LanguageWire startede op.

”Email var lige kommet, og man kunne pludselig meget nemt outsource en oversættelse. Før skulle man faxe, og fik resultatet tilbage på en fax, som så skulle skrives ind igen. Men nu kunne man sende en Word-fil og få en tilbage, som man kunne bruge umiddelbart,” beretter Thor Angelo.

”Vores konkurrenter omfavnede email – men vi tænkte, at det ikke var godt nok. Man kan ikke få overblik i indbakken over, hvad der er sendt og aftalt.”

Derfor lavede LanguageWire en global platform til at håndtere opgaven, der stadig den dag i dag danner basis for firmaets produktion.

”Vi er meget digitale, og det at vi havde en global platform, hvor kunderne kan logge ind og bestille opgaver og hente og aflevere tekster døgnet rundt, kloden rundt, gjorde, at vi skilte os ud. Vi er inde og overvåge og sikre kvaliteten hele tiden, og vores projektledere kan se alt, hvad der sker. Kunden behøver ikke ringe.”

95 procent af LanguageWires konkurrenter har ifølge Thor Angelo ikke et system, der fungerer så godt, og de små oversættere har slet ikke noget system – de kører bare via emails.

 

Den anden hemmelighed

Det at indse, at man via teknologi kan skabe et bedre produkt, virker måske ikke så overraskende på nutidens teknologivandte iværksættere. Hvad der derimod er interessant at hæfte sig ved, er måden som LanguageWire skruede deres forretning sammen på.

”Vi har aldrig haft intern oversættelse. Vi bruger freelancere og små bureauer,” siger Thor Angelo.

”Af flere grunde. Man er for det første meget mere fleksibel, men det har også vist sig at være et spørgsmål om kvalitet. Oversættelse handler om at få den rette mand til jobbet. Kommer man ikke fra branchen, tænker man ikke over det, men hvis man skal have noget oversat, er det ikke bare engelsk til tysk – der kræves også en fagkompetence, en spidskompetence. F.eks. en gammel læge, der kan oversætte medicinske tekster fra engelsk til tysk. Vi har 5.000 freelancere over hele verden, så vi kan sætte et team op til en kunde, der f.eks. er bedst til medicin. Havde vi i stedet ansatte, ville vi spørge de interne først, og så får man ikke nødvendigvis de rigtige til opgaven,” lyder logikken.

Derfor er udvælgelsen af de helt rigtige oversættere til hver opgave en del af LanguageWires kerneydelse. Teknologien og muligheden for at finde den bedste le-verandør til en oversættelse har tilsammen dannet grundlaget for LanguageWires forretning helt fra den spæde start. Og alle kan arbejde sammen og se hinanden – kunden og leverandøren kan snakke sammen direkte, uden at det behøver at gå igennem LanguageWire. Thor Angelo og hans tilbageværende makker, adm. direktør Henrik Lottrup, er nemlig ikke bange for, at kunder og leverandører skal finde sammen og fortsætte samarbejdet uden om LanguageWire.

 

Softwaren er vigtig

”Der er meget kvalitetskontrol og projekt-ledelse og opbygning af terminologi, som gør, at vores del i værdikæden har meget værdi. Oversætter man til 5, 10 eller 20 sprog er det et hyr at holde styr på alle oversætterne. Måske har man også korrektur inde over, så det er 30 mennesker, der skal arbejde lige efter hinanden med stramme deadlines. Det kan kunden ikke gøre selv. Men det frygtede vi også den gang vi startede, så det handler om, at vi i dag har lanceret en masse softwareprodukter og moduler rundt omkring oversættelsen, så vi sælger en løsning, og ikke en oversættelse. Vi rykker ind og hjælper virksomheder med nogle processer”.

Et eksempel er systemet WeAllEdit, hvor man kan uploade dokumenter fra opsætningsprogrammet Adobe InDesign og invitere redaktører ind til at redigere i teksten direkte i webbrowseren, uden lokal installation. Det bruges både internt hos LanguageWire, og af kunder, der ikke bruger firmaet til oversættelse, men som kun er interesseret i systemet.

”Et andet eksempel er noget, vi kalder for Live Translation. Google Translation kan give en øjeblikkelig oversættelse. Kvaliteten er ikke så god, men vi har imødekommet, at vores branche skal blive hurtigere og hurtigere, så nu har vi et produkt, hvor du kan få en oversættelse på 15 minutter, med højest 100 ord. Har du de små hurtige overskrifter, kan du selv bestille det på nettet, og så tager det 5-10 minutter, højest en halv time, til ti sprog. Vi har taget en håndfuld af de bedste freelancere på ti sprog, der får en pop-up når der kommer en live-opgave, og så tager de den med det samme. Det sker 20-30 gange om dagen. Det er endda billigere end normale oversættelser, for vi bruger ikke så meget tid på det, det er ekstremt nemt for os, og oversætteren får ikke flere penge. Der er ikke så meget håndtering.”

Men hvorfor ikke bare sætte prisen højt og tjene mere på de simple opgaver? Til det siger Thor Angelo:

”Normalt har vi et preferred supplier team til hver kunde. En af de vigtigste ting, vi lover kunden, er altid at bruge de samme oversættere. Hver eneste kunde har sit eget unikke netværk af en franskmand, spanier, tysker, osv., som de bruger hver gang. Det betyder, at vi skal sørge for, at Pedro kan, når kunden har brug for det, og at vi er i dialog med kunden hver gang. På liveopgaver overruler vi det, og bruger de bedste oversættere vi har generelt. Så derfor er der en forskel. Det er ikke en dårlig kvalitet, men det er noget andet, man skal forvente. Det kan ikke bruges på en dybt teknisk atomkraftværksdims, det er kun til generelle ting. Det gør folk så, så vi får ingen klager.”

 

Vinder maskinerne?

Med de hastige fremskridt der gøres inden for maskinoversættelse er det relevant at spørge, om Thor Angelo ser udviklingen som en trussel for hans forretning?

”Jeg tror ikke, maskinoversættelse nogensinde vil erstatte det, vi laver,” siger han.

”Det har været der i 50 år. I gamle dage brugte man regelbaseret maskinoversættelse, og prøvede at lære en computer, hvordan sproget fungerede. Google har gjort det statistikbaseret, og fodret computere med millioner af sætninger, der er oversat, og så bruges der statistik til at finde ud af, hvordan en sætning skal oversættes. Det klippes så sammen, og så siger man, gad vide om det ikke er det her,” forklarer han.

”Hvis man ser på, hvad maskinoversættelse er lavet til og bliver brugt til, så er det det, der hedder pull-information. Hvis jeg f.eks. skal købe vin i portugal på en portugisisk hjemmeside, så kan man bruge Google til at forstå det. Så anbefaler jeg hjemmesiden til dig, og så er der flere og flere der trækker informationer fra den. Så tænker vinslottet, sikke mange danske kunder – lad os oversætte hjemmesiden til dansk. Så er det push-information, og den form vil altid have brug for at blive tjekket efter. Man tør ikke andet.”

Han spår dog også, at LanguageWires oversættere på et tidspunkt vil kunne bruge maskinoversættelse til at blive mere effektive, ved at man får maskinen til at oversætte først, og så retter efter.

”Men der er vi ikke endnu. Oversættere vil stadig hellere oversætte fra bunden, det er lige så hurtigt. Men vi følger udviklingen. Det handler ikke om, at vi bliver erstattet, men om, at det kommer ind i produktionen engang i fremtiden.”

Udviklingen har dog en anden effekt, nemlig at LanguageWire begynder at lugte mere og mere af at være et softwarehus.

”Vi har omsætning på ren software, der fylder mere og mere. Vi er brandet som oversættelse, men nu leverer vi mere løsninger i stedet for simpel oversættelse. Vi er ved at rebrande os selv til at være mere løsningsorienterede og hjælpe med workflow og effektivitet,” siger Thor Angelo.

Blandt andet kan LanguageWire nu integrere med en lang række systemer, f.eks. CMS-systemer, hvor kunderne har behov for at have artikler på flere sprog.

 

Krisen slog hårdt

Det, at LanguageWire har valgt en branche, hvor konkurrencen var svag, har givet dem en let gang på jord fra starten og frem til i dag.

”Vi startede med dotcom i sindet, men endte med at være en normal virksomhed, der tænker i organisk vækst og overskud. Vi havde overskud det første år, og har haft det lige siden,” lyder det.

Den nylige finanskrise blev dog en lektion i lidt hårdere tider for virksom-heden.

”Krisen ramte os hårdt og før alle andre – allerede i sommeren 2008, før man egentlig snakkede om krise. Da vi kom tilbage fra sommerferie i 2008, kom omsætningen ikke i gang igen – den blev bibeholdt på sommerferieniveau. Vi vidste ikke, der var krise – det var først i august den blev kaldt for en finanskrise. I september skete der stadig ingenting – vi lå på 60-70 procent af vores normale omsætning, og først i oktober, da bankkrisen kom, kunne vi lægge to og to sammen. Da så vi, at det var en global krise, som rammer alle, så vi skar til og fyrede ti medarbejdere over to omgange. Vi kunne mærke krisen helt frem til 2009, hvor vi lå langt under budget på alle måneder, men i januar 2010 kom vi ud af krisen, før alle andre. Folk vil i gang igen for at komme først lige så snart krisen er ovre. Internationaliseringsplaner sættes på hold under krisen, men så skal de afsted igen. Vi har lært af modgangen, og lært at kigge på omkostninger og de gamle dyder fra opstarten. Nu er vi tilbage, og har flere ansatte en før.”

 

Nu handler det om
ekspansion

Af de tre stiftere – Anders Philipsen, Henrik Lottrup og Thor Angelo – er som nævnt kun de to sidste tilbage i dag. Anders Philipsen blev købt ud, men den business angel, der lagde penge på bordet til opstarten, er stadig medejer. De tre partnere ejer hver en tredjedel af firmaet, der siden stort set er vækstet organisk.

”Vi har rundet 80 fastansatte i London, Oslo, Stockholm, København, Hamborg og München. Udviklingen ligger i Kiev hos Ciklum, men projektledelsen foregår her i København. Det er lidt cowboyland dernede, selv om Ciklum er et dansk firma,” fortæller Thor Angelo.

Omsætningen i 2010 lå på 109 mio. kr., med et overskud før skat på 16 mio. kr. Firmaet har med Thor Angelos ord en ”super platform”, så fremadrettet handler det om ekspansion. Bestyrelsen oprustes – der hentes hele tiden folk ind med de kompetencer, der er behov for. Lige nu er det salg og ekspansion generelt.

”Det sværeste, når man går ind i et nyt land, er at finde den rigtige mand, der skal være country manager. Vi går ikke ind, hvis vi ikke har den rigtige mand, så vi er på udkig efter en god mand i hvert land. Det haster ikke – vi tager dem, som de kommer.”

LanguageWire går strategisk efter de største markeder i Europa, og vil gerne ind i alle europæiske lande – helst med et nyt land hvert år, og modellen hedder 100 pct. ejede datterselskaber.

”Men vi har også rigtig meget fokus på de eksisterende. Det er mega-markeder som Tyskland og UK. I Tyskland har vi 13 mand i dag – først var der sælgere, og så kom projektlederne. Vi skal være 40-50 mand dernede,” siger Thor Angelo.

Firmaet har også haft kig på USA – et marked, der er lige så stort som det europæiske. Det asiatiske marked er derimod endnu ikke særlig stort, men det vil komme, spår iværksætteren.

Internationalt kommer konkurrencen især fra globale spillere, mens konkurrenterne på de lokale markeder slet ikke kan følge med.

”De har en gammel mentalitet. Vi købte Interset, der var nogle af de største for fem år siden, og som var kæmpestore i Danmark, Norge og Sverige. Men de havde ikke den interne teknologi, og døde i løbet af et par år. Vi købte resterne. Der er sket en revolution i branchen i de sidste fem-ti år, og enten er du med, eller også er du ikke. Når vi går ind i UK, som er et vildt marked, så kommer vi med noget, der er revolutionerende derovre. Vi kan også gøre os gældende på de store markeder, har vi fået bekræftet.”

 

Stadig spændende

”Vi har en ret simpel forretning. Der er intet lager eller produktion. Vi har mennesker, og de er super vigtige. Vi har tre mand ansat i HR til 80 mennesker, for vi ansætter meget, og tager virkelig hånd om folk. De er de vigtigste.”

Groft sagt beskæftiger LanguageWire to slags ansatte: Account Managers til at sælge, og projektledere til at styre oversættelsesopgaverne. Markedsføringen sker ved anbefalinger og opsøgende arbejde.

”Man kan ikke lave massekommunikation i vores branche. Det er en lidt snæver målgruppe, og oversættelser er ikke noget man tænker over, med mindre man har behovet. Man kan ikke ringe folk op og spørge, om de vil have en oversættelse nu. Så vores markedsføring er mere en support til vores sælgere end leadgenerering.”

Henrik Lottrup står som adm. direktør for den overordnede ledelse, organisation og ekspansion. Thor Angelo sidder med forretningsudvikling, it og salg af løsninger.

”Jeg bevæger mig i markedet, dels som salgsstøtte til store kunder, og får derfra også nys om markedet og om, hvad der sker. Jeg er opfinderen og forretningsudvikleren.”

Thor Angelo er godt tilfreds med den måde, forretningen kører på nu.

”Det er skidespændende. Selv efter 11 år er det mere spændende end nogensinde,” siger han.

Derfor er et salg af forretningen heller ikke oplagt lige nu.

”Man skal tænke over, at hvis man sælger – hvad så? Man kan ikke bare lige gøre det igen, selv om vi har startet op én gang. Vi laver det, vi helst vil. Vi har en masse ansatte og en god hverdag. Kliché-agtigt kan man sige, at alt er til salg, men lige nu er det meget dyrt til salg. Oversættelsesbranchen er en kedelig branche – vi er ikke det værd, vi gerne vil have.” •

 

Relaterede

Det er mit navn... (2) // Spam internettets forbudte frugter (1) // Manden der ikke kunne lade være (2) // Vagthund i cyberspace (1) // Klogere på forretning (1) // Hvad skal du og dit firma twitte om? (1) // 4 timer om ugen er nok (1) // I slipstrømmen af de store (1) // Præciser din internetsøgning (1) // Sprouter.com: Et nyt internationalt social media-site for iværksættere (1) // Softwareudvikling med kenyansk islæt (1) // Da regnskabet gik på nettet (1) // De store linier i forbrugertrends (1) // Er det domænesnylteri? (1) // På kanten af fremtiden (1) // Planket af de store (2) // Gode historier i kedelig indpakning (1) // Lever du livet farligt på nettet, eller opdaterer du dine programmer? (1) // Er der penge i folks mobiloptagelser? (2) // Internationalt varemærke? (1) // Bamser, badeænder og bundlinje (1) // 3 bøger om søgemaskineoptimering (1) // Let's do the Hub (1) // Må man låne - måske bare lidt? (1) // Det mobile medielandskab (1) // Genvej til bedre fildeling (1) // Vakuumpakket iværksætteri (1) // Optimer din biograftur (2) // Danmark som udkantsområde (1) // Bliv dus med internettet (2) // 123hjemmeside erobrer Europa fra Danmark (1) // Nørdernes nye base (1) // Graduateland visker grænserne ud (1) // Sådan får du dine produkter hjem fra Kina - til tiden, og i rette kvalitet og pris (1) // Hvorfor flytter danske iværksættere til Silicon Valley? (2) // Husk din yndlingsvin (1) // Når golfbolden ruller (1) // 7 Adwords fejl der kan koste dig dyrt (1) // Matematik med mening (1) // Minister vil ruske liv i slappe websider (2) // Pistoler, piger og pilsnere (1) // Skal virksomheden tænkes nordisk? (1) // Husk, at du (næsten) aldrig starter fra nul (1) // They can shout: Graduateland (1) // Kan dine kunder finde dig online? (1) //
Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign