Cxense Display
Findes i: #51 (Marts/2010) side 30
Artikeltype: Bøger
Forfatter(e): Bogresume.dk
   

Hvem bør læse denne bog?
Raving Fans (Vilde Fans) er uundværlig læsning for alle, der vil lære at skabe kundeservice i topklasse. Bogen afslører hemmeligheden bag, hvordan du får dine kunder til at blive vilde fans af din virksomhed og dine produkter.

Om forfatteren
Ken Blanchard er mest kendt for sin bog “The One Minute Manager”, som han skrev sammen med Spencer Johnson. Bogen er solgt i mere end 13 millioner eksemplarer, og er oversat til 37 sprog.
Sheldon Bowles er en verdensberømt foredragsholder, bestseller-forfatter og succesfuld entreprenør. Han begyndte sin karriere som avisreporter, og blev siden kendt for forvandlingen af Domo Gas til en af Canadas førende benzinselskaber.

Resumé
I Raving Fans, A Revolutionary Approach to Customer Service, anviser Ken Blanchard og Sheldon Bowles en helt ny tilgang til at forstå kunderne og deres behov. Det handler om at levere på basis af forpligtelse.
Kundeservice bør være rettet mod at føle sig forpligtet til kontinuerligt at forstå og opfylde alle kundernes behov. For at opnå dette skal du igennem følgende tre stadier:

1. Bestem dig for, hvad du ønsker med din virksomhed. Første stadie består i, så detaljeret som muligt, at visualisere billedet på en perfekt forretning, hvor kunden er i centrum som forbruger af det, virksom-heden producerer. Sammenlign derefter for at finde forskellen mellem visionen og virkeligheden.

2. Find ud af, hvad kunden ønsker. Andet stadie består i at lytte opmærksomt til kunderne – finde ud af, hvad de har behov for. Ved at afdække kundernes behov, og klarlægge afstanden mellem din egen vision og deres forventninger, kan du forandre og fintune virksomheden til at tilbyde en bedre service.

3. Levér varen – plus én procent. Sidste stadie består i altid at give kunderne, hvad de ønsker – plus én procent mere! En-procents-reglen sikrer, at virksomheden ikke blot tilbyder kvalitetsservice, men konstant arbejder på at forbedre sig.
Raving Fans er en fortælling om en områdechef, der indvies i hemmeligheden om, at tilfredse kunder ikke er nok til at gøre et firma succesrigt. Områdechefen opdager hurtigt, at hans rejse mod forståelse af ægte kundepleje kun lige er begyndt. Bogen tager os gennem de ting områdechefen lærer, dvs. hvad en kunde virkelig behøver og ønsker, hvordan en virksomheds eller en afdelings vision kan defineres, og hvordan effektive systemer kan applikeres, så kunden ikke bare bliver tilfreds, men ligefrem transformeres til en vild fan af virksomheden og dens kundeservice.

Boginfo

Raving Fans – A Revolutionary Approach to Customer Service Af Ken Blanchard og Sheldon Bowles, ISBN 978-000725205, 160 sider

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign