Cxense Display
Findes i: #5 (December/2003) side 6
Artikeltype: Bøger
Forfatter(e): Susanne Hoeck
   

De færreste akademikere forestiller sig en fremtid som selvstændige, mens de uddanner sig. Men med en høj arbejdsløshed er det nødvendigt at tænke utraditionelt, hvis man vil undgå en tilværelse som jobløs, og springet til selvstændig er ikke så farligt som det lyder. Det er konklusionen på en ny bog, der særligt henvender sig til akademikere med iværksætterdrømme. Journalisten Bodil Pedersen har interviewet 13 selvstændige med så forskellige baggrunde som folkeskolelærer, kemiingeniør, jurist, cand. merc og arkæolog om, hvordan det er lykkedes at skabe sig et godt arbejdsliv ved at bruge sin uddannelse på en utraditionel måde.
»Gå selv« slutter af med et afsnit, hvor begreber som mod, frihed, idéer, risiko og netværk bliver fint taget op dog uden at der bliver gået i dybden. Heller ikke bogens faktuelle afsnit med henvisninger til, hvor iværksættere kan få hjælp, er særligt fyldestgørende. Bogens styrke er snarere, at den understreger, at alle uddannelser i princippet kan føre til en spændende og tilfredsstillende tilværelse som selvstændig, hvis man har en god idé og lysten og modet til at tage springet.
Gå Selv – brug din uddannelse utraditionelt af Bodil Pedersen, Tekst & Idé, 249 kr.

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign