Cxense Display
Findes i: #57 (Februar/2011) side 33
Artikeltype: Bøger
Forfatter(e): Jesper H. Andersen
   

Hvis dit billede af forsvarets ledelse er “kæft, trit og retning”, så er der basis for en nuancering. Den kan du få i bogen “Giv agt!”, der går tæt på, hvordan ledelse foregår i Forsvaret i dag, med det formål at inspirere ledere i det private erhvervsliv.
I Forsvaret er opgaver til for at blive løst, og ledelsen retter sig mod at udstyre de mennesker, der løser opgaverne, med de nødvendige redskaber og kompetencer. Når tingene går galt, kan det i yderste konsekvens koste liv, og derfor lægges der stor vægt på at befalinger er præcise, at planer gennemføres ned til mindste detalje, at deadlines overholdes, og at rollefordelingen er klar. Kort sagt, at alle ved, hvem der gør hvad, og at alle fokuserer på samme mål.
Bogen er skrevet af ledelsesekspert Jette Skeem, der har interviewet en række nuværende og tidligere officerer, der nu arbejder i det civile. Resultatet er en bog med fokus på praktisk anvendelige redskaber som f.eks. briefing, feedback, 1/3-reglen, 5-punktsbefaling, og leder- og medarbejderudviklingsredskaber. En anden af Forsvarets styrker er indsigt i, hvordan man leder medarbejdere når de oplever personlige kriser eller stressede perioder. Det giver bogen ligeledes råd om.

“Giv agt! - Sådan leder du dine tropper”, af Jette Skeem, L&R Business, 2010, 196 sider, kr. 475,-, www.lrbusiness.dk

 

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign