Cxense Display
Findes i: #56 (December/2010) side 29
Artikeltype: Bøger
Forfatter(e): Jesper H. Andersen
   

Du kender sikkert problematikken: Kan man trække udgiften fra eller ej. Spørgsmålet opstår et hav af gange, når man starter eget firma, og i stedet for at ringe til revisoren eller bogholderen hver gang, er et billigere alternativ at anskaffe sig ”Bogen om fradrag”. Bogen er netop udkommet i anden udgave, som har de nye regler der følger af skattereformen med, og et nyt kapitel om virksomhedens anskaffelser og afskrivninger. Derudover er reglerne selvfølgelig beskrevet i hovedtræk, og ikke mindre end 32 delkapitler med eksempler på fradrag som f.eks. vennetjenester, frynsegoder, bespisning på arbejdspladsen, sundhedsudgifter, faglitteratur (du kan trække dit iværksættermagasin fra!), gaver, og – hvad der sikkert interesserer de fleste – restaurantregningerne, når du har været ude og flotte dig overfor potentielle kunder eller fremtidige partnere. (jha)


”Bogen om fradrag” (2. udg.), af Søren Revsbæk og Anette Sand, Regnskabsskolen, 168 sider, www.bogenom.dk, kr. 169 (ebog) / kr. 195 + ekspedition (trykt bog)

 

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign