Cxense Display
Findes i: #53 (Maj/2010) side 32
Artikeltype: Bøger
Forfatter(e): Jesper H. Andersen
   

Uffe Elbæk er grundlægger af og tidligere rektor for KaosPiloterne gennem 15 år. I ”Ledelse på Kanten” serverer han 13 historier fra sin karriere som ”idealistisk forandringsagent”, fra bagscenen af det kulturelle græsrodsmiljø og ud i verden gennem tre årtier. Dette er hans beretning om sejre og fejltrin igennem årene, og om, hvad de har bibragt ham af erfaringer på såvel den personlige som professionelle front.
Uffe Elbæks virke spænder fra hans arbejde med kaospiloterne til social aktivisme, iværksætteri, politik og en stilling som direktør for World Outgames 2009. Han beskrives som såvel leder som forandringsagent, og byder på både personlige historier og faglig refleksion, modeller og øvelser - og en rundtur til steder som Århus, Moskva, Kiruna, San Francisco, Durban, Dublin, Reykjavik, Havana, Hong Kong, London og København, hvor han bor i dag.
En bog om utraditionel ledelse og iværksætteri, der er drevet af ønsket om at komme helt ud til kanten.

Ledelse på kanten af Uffe Elbæk, Gyldendal Business, 2010, 191 sider, kr. 300, www.gyldendalbusiness.dk

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign