Cxense Display
Findes i: #43 (Maj/2009) side 37
Artikeltype: Bøger
Forfatter(e): Jesper H. Andersen
   

Talrige bøger er allerede udkommet om Stein Bagger-skandalen her ganske kort tid efter at afsløringen begyndte. Han forsvandt 1. december, og midt i februar kom første bog. Dette er en af mange værker, der udkom godt en måned senere, 23. marts. Nu skal man ikke i sig selv kritisere en bog for at være skrevet i hast – Jack Kerouac skrev ”On The Road” på tre uger – men der er nu alligevel noget ynkeligt i at udgive en bog om en skandale, før alle sagens akter er kendt. Det er under ingen omstændigheder det optimale tidspunkt at skrive en bog på, hvis det var oplysning af læserne, der var forlagets intention. De fleste kender jo de store træk fra andre medier. Den eneste interesse, et forlag kan have i at være hurtigt ude, er således at maksimere salget. Det er til at forstå fra et forretningssynspunkt, men desværre bekræfter en læsning hvad man kan forvente af dette hastværk. Der er ikke de store nyheder på siderne, til gengæld er der fyldord og sniksnak og spekulationer og spørgsmål snarere end svar. Man må håber, at et eller andet forlag har beholdt værdigheden og satser på at udgive den sidste bog.

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign