Cxense Display
Findes i: #41 (Marts/2009) side 40
Artikeltype: Bøger
   

HVEM BØR LÆSE DENNE BOG
Du lærte sikkert tidligt, at det er vigtigt at fokusere på at overvinde dine svagheder.
    Hvis du f.eks. havde flair for sprog i gymnasiet, men ikke havde styr på matematikken, ville du typisk terpe matematik eller måske endda få ekstratimer. Din styrke indenfor sprog ville blive ignoreret – for hvorfor forbedre noget, du allerede er god til?
    I bogen ansporer forfatterne dig til at ignorere denne indoktrinering  og i stedet udnytte dine styrker – det du allerede gør bedst – til at opnå større succes og glæde.

OM FORFATTEREN

Donald Clifton er bestyrelsesformand for Gallup International Research og Uddannelse.
    Paula Nelson er iværksætter og kendt af millioner af mennesker som kommentator på CNN Business News.

RESUMÉ

I dag synes alle at følge en uskreven regel om, at alle bestræbelser bør være fokuseret på at forbedre noget, der ikke virker. Som et resultat bliver dine styrker nedprioriteret for måske helt at blive ignoreret. Når alt kommer til alt: Hvorfor bruge tid på noget, der virker? Denne tankegang hæmmer imidlertid succes.
    Det er forkert at sige, at alle kan gøre alt, fordi vi er individer med forskellige styrker og svagheder. Selvfølgelig kan du altid forbedre noget, du er ikke rigtig god til – men det gør dig blot gennemsnitlig. Succes er langt nærmere og nemmere, hvis du aspirerer til noget, du har talent for.
    Styrker og talenter kan defineres som de ting, du gør godt. Styrker findes indenfor alle områder, f.eks. fysisk, mentalt, psykisk, motorisk osv. Eksempler kunne være: Atletik, salg, motivation, ledelse, fortællinger osv.
    Du finder dine styrker a) ved at lytte til dine længsler, b) ved at bemærke, når du nyder at gøre det du gør, c) når du oplever, at du lærer noget nyt hurtigt, d) når du ubesværet laver toppræstationer igen og igen indenfor et område.
    Når du har identificeret dine styrker, skal du vælge én, som du fokuserer på, indtil du opnår verdensklasse. Når du er i verdensklasse i en disciplin kan du let bruge den i andre sammenhænge, og også udvikle andre styrker, hvis du ønsker. Og når du er i verdensklasse, betyder dine svagheder ingenting.
    Indtil da kan du håndtere dine svagheder med følgende strategier: 1. Eliminér, 2. Uddeleger, 3. Partnerskab (med en, der har komplementære styrker), 4.  Brug støttesystemer (f.eks. ordbøger, stavekontrol, briller osv.), 5. Alternative løsninger.

Vigtige pointer
1     En svaghed kan aldrig blive en styrke
2     Dine talenter rummer langt det største område for vækst og succes. Bliv bedre til det, du allerede er god til!
3     For at opnå succes skal du bruge dine styrker til at gøre dine svagheder irrelevante
4     Definér din mission. Din mission styrker dine talenter: Hvad er det, du mener, du gør, der gør en forskel for andre mennesker og for menneskeheden?
5     Intet sker, før nogen har forventninger til dig, som du kan indfri.

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign