Cxense Display
Findes i: #11 (Februar/2005) side 37
Artikeltype: Bøger
Forfatter(e): Jesper H. Andersen
   

The Innovation SuperHighWay er udkommet på dansk. En internationalt meget rost bog om hvor ideerne kommer fra, i hvilken muld de bør sås, og hvordan man bedst nusser om dem, så de kan vokse op og springe ud. Innovation, med andre ord – hvordan nye produkter bringes på markedet. Men det er ikke en bog man skal forvente at finde iværksætterperspektiver i. Det er videnledelse for store spillere, det er store perspektiver, og det er en hulens masse information for pengene.
Debra Amidon, »Innovationsmotorvej-en«, Børsens Forlag, kr. 455,-

»Værdiskabelse i videnintensive virksomheder« er undertitlen på denne bog, der handler om arbejdet med strategi og viden sådanne steder. Bogen er bygget op over seks case-historier fra videnintensive virksomheder – igen, store virksomheder, og den praktiske relevans for iværksættere uden særlig interesse i området er nok begrænset.
Søren H. Jensen, Per V. Jenster, Sven Junghagen og Flemming Poulfeldt, »Strategi og Viden«, Børsens Forlag, kr. 455,-

Forbrug i Designersamfundet. Her har vi fat i en bog, der godt kan være interessant for i hvert fald nogle iværksættere.
Hvordan efterkommer man vidensamfundets krav om flere og flere differentierede varer? Det har cand.scient.pol. Henrik Vejlgaard, der tidligere har skrevet Cool & hip marketing og Trend Management, sat sig for at give et svar på. Udtrykket designersamfundet er Vejlgaards betegnelse for den materielle del af vidensamfundet. Det er designere, der udvikler de materielle produkter, som forbrugerne efterspørger, og det er stilikoner der markedsfører dem.
I bogen finder du bl.a. en ny livstilssegmenteringsmodel, der tager udgangspunkt i forbrugernes aktuelle livsstile/iscenesættelser, og som er relevant for både ledelse og praktikerne inden for produktudvikling, design, indkøb, category management og markedsføring.
Bogens disponering følger design-kæden fra behov og forbrugerindsigt over markedet for stil og design til produktudvikling og designudvikling.
Henrik Vejlgaard, »Forbrug i designer-samfundet«, Børsens Forlag, kr. 455,-

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign