Cxense Display
Findes i: #40 (Februar/2009) side 40
Artikeltype: Bøger
   
HVEM BØR LÆSE DENNE BOG
Alle som har brug for at forstå pengenes natur bør læse denne bog. Du kan ikke bygge en forretning op eller lede en virksomhed, uden at forstå de helt basale principper bag indtjening, opsparing og akkumule-ring af penge. Bogen henvender sig til alle, der har med penge at gøre. Kort sagt alle.

OM FORFATTEREN
George S. Clason levede 1874 til 1957, hvor han ernærede sig som forfatter og forretningsmand. Han ejede to virksomheder, og blev kendt for hans tekster med lignelser og Babylon som tema.

RESUMÉ
Historisk set har der ikke fandets nogen mere glamourøs by end Babylon. Bare navnet giver os visioner om rigdom, velstand og fantastiske skatte af guld og juveler. Man forestiller sig helt naturligt en by som denne placeret i tropisk luksus omgivet af smukke skove og en ekstrem rigdom på naturforekomster. Men det var ikke tilfældet. Byen var placeret tæt på floden Eufrat i en udtørret dal. Og derfor er Babylon er et enestående eksempel på menneskets evne til at opnå noget stort med få midler. Alle ressourcer og alle byens rigdomme blev skabt af indbyggerne selv.
    Under udgravningen af Babylons ruiner fandt man fem lertavler. Her følger en del af oversættelse af in-skriptionerne på tavlerne:

Den Første Tavle
Nu, når månen er fuld, vil jeg, Dabasir, som fornyelig er vendt tilbage fra slaveriet i Syrien, med en vilje til at betale mine mange skyldner og blive en mand værdig til respekt i min fødeby Babylon, indgravere i leret en permanent optegnelse af mine forretninger som guide og assistance til opnåelse af mine højeste ønsker…

Den Anden Lertavle
… Derfor, hver gang månen er fuld, skal to tiendedele, af hvad jeg tjener, fordeles ærefuldt og ærligt mellem dem, der har betroet sig til mig, og som jeg har gæld til. På den måde vil al min gæld med tiden blive tilbagebetalt…

Den Tredje Lertavle
… Nu, når Mathon har vist mig vejen til at kunne tilbagebetale min gæld med små summer af min indtægt, indser jeg dumheden ved at flygte, og at årsagen til min ulykke var min ekstravagance…

Den Fjerde Lertavle
… Denne sum har jeg fordelt efter planen. En tiendedel har jeg sat til side til mig selv. Syv tiendedele har jeg delt med min hustru til at leve for. To tiendedele har jeg delt mellem mine kreditorer, så ligeligt som det kan gøres i kobber…

Den Femte Lertavle
Igen skinner månen fuld, og det er meget lang tid siden jeg sidst skrev i leret. Tolv måner er gået for at være helt eksakt. Men denne gang vil jeg ikke glemme at nedskrive min forretning, fordi i dag har jeg tilbagebetalt hele min gæld…

HOVEDPOINTER
1      Lav en plan for din økonomi, og efterlev den!
2      Tag dig af din familie, og få mere selvrespekt, styrke og viljestyrke!
3      Det er nemmere at tilbagebetale sin gæld, end at flygte fra den!
4      Hold dig til planen for din økonomi, i medgang og modgang, og du får succes!
5      De samme finansielle principper gælder i dag som i det gamle Babylon, men vi har bedre værktøjer nu.

Boginfo

”The Richest Man in Babylon: The Success Secrets of the Ancients”, af George S. Clason, 2008, 144 sider. ISBN 978-0-451-20536-0. Bogen er udgivet på dansk af Borgen.

GENERELT
Overordnet vurdering ift. andre   
9
BRUGBARHED
Mål for operationalisering   
10
NYHED
Er grundbudskabet nyt   
5
STIL
Læsbarhed 
9

www.bogresume.dk kan du købe hele resuméet og bogen The Richest Man in Babylon. Bogresume.dk udgiver hver uge et dansk resumé af en international business bestseller. Resuméet er på 5-10 sider og formidler derved essensen hurtigt.
Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign