Cxense Display
Findes i: #7 (April/2004) side 20
Artikeltype: Portræt
Forfatter(e): Jesper H. Andersen
   
Knud Bjerre er 36, medindehaver af en jysk bowlingcenterkæde, festivalarrangør og den nybagte ejer af Midtfynsfestivalen. Vi har spurgt ham, hvordan man får så mange bolde i luften, og hvordan han har tænkt sig at tjene penge på sin nyerhvervede festival.

Der er ikke meget beach party over Skive sidst i februar. Faktisk er det hundekoldt, og heden er frosset til. Fadøl og musik er noget man nyder inden døre, hvis overhovedet.
Men sommeren kommer tilbage, ved man. Selv om træerne ser døde ud, så gemmer de på næste sommers blade. Og selv om der ser dødt ud ved den garage-lignende bygning i udkanten af byen, hvor taxichaufføren sætter mig af, så ved man også at den gemmer på næste sommers fest og ballade. Det er nemlig her, iværksætteren Knud Bjerre og hans virksomhed Festivalkontoret er gået i vinterhi.
»Det er i hvert fald hans  bil der holder der,« siger taxi-chaufføren. Ikke at han kender ham personligt, men han ved hvem han er.
»Det gør alle her i Skive,« betror han mig.
Og det tror pokker. Når et bysbarn stikker næsen frem som succesfuld iværksætter, der har startet en velkørende bowlingcenterkæde og siden har kastet sig over noget så folkeligt som festivaler, så ved man hvem manden er. Den seneste satsning, købet af Midtfynsfestivalen, har givet nærværende blad en rigtig god undskyldning for at bede om et interview; for nu kan vi både spørge til, hvordan Knud Bjerre er kommet op i så højt gear, og til hvad han har tænkt sig at gøre ved sin nye festival, der i mange år og under flere tidligere ejere har været præget af underskud.

Parallelimportøren
Inde i bygningen, oppe ad en trappe i et stort aflangt kontor, er Knud Bjerre og Marius Byriel på telefonen. Ret konstant, har man indtryk af. Det er bands til sommerens festivaler, der er ved at blive booket. Bladene på sommerens vidt forgrenede træ af arrangementer.
Jeg forstår ikke helt, hvordan Knud Bjerre har tid til at lade sig interviewe til et iværksætterblad når ansvaret for hundrede tusinde menneskers festivaloplevelser hviler tungt og uforløst på hans skuldre, men der er ingen stresshormoner i luften. Vi sætter os ved et spisebord, kaffe i koppen, og så begynder Knud Bjerre at fortælle.
Det startede såre almindeligt. Efter 9. klasse tog Knud et år til USA. Bagefter tog han en HH. Så fik han ansættelse på en elektronikvirksomhed i Glostrup, og som 20-året blev han produktchef i Schades papir. Der var han i 2 år. Så syntes konen, at de skulle ud og rejse.
Huset blev skiftet ud med en bil på grænseplader, og Knud Bjerre og viv satte kursen mod Portugal. Det var hernede under solen, at Knud Bjerres iværksættergen for første gang, 22 år gammel, rørte på sig. Først med et forsøg på at afsætte noget af den lokalproducerede glas og keramik til Daells Varehus hjemme i Danmark, og så med parallelimport af mærkevaretøj til Danmark.
»Det var egentlig lidt et tilfælde. Vi gik på markedet og købte tøj. Når vi så var hjemme i Danmark syntes folk, at det var smart, og så begyndte vi at fylde kufferten når vi tog hjem. Det greb om sig og blev til, at vi fyldte vores bil, og så en lastbil, og så åbnede jeg butikker i Danmark,« fortæller Knud Bjerre.

Timet entré i bowling
Konen havde svært ved at få tiden til at gå i Portugal, og i løbet af de to år de opholdt sig dernede, blev de skilt. På en hjemtur til Skive fik Knud Bjerre en ny kæreste, og flyttede tilbage til Danmark. Tøjbutikkerne var lukket igen efter at advokater fra mærkevareimportørerne – forgæves – havde forsøgt at nedlægge fogedforbud, men med sin nye kæreste begyndte Knud Bjerre at tale om, at det kunne være skægt at åbne et bowlingcenter.
Der er ikke langt fra tanke til handling, og få måneder efter lukningen af tøjimporten åbnede han i 1992 et bowlingcenter i Skive, hvor han selv arbejdede som centerleder det første halve år. De otte millioner kroner som etableringen kostede kom fra 7 private investorer. Selv ejede Knud Bjerre 10 pct. af centret, som hurtigt viste sig at være en rigtig god forretning. Knud Bjerre fik lyst til at åbne flere.
»Jeg fandt hurtigt ud af, at det var sjovere at åbne bowlingcentre end at stå og lave fritter og booke baner,« siger han.
Sammen med folkene bag Skive-centret åbnede han året efter bowlingcentre i Viborg, Hobro, Silkeborg og Holbæk. Kæden blev døbt »Bowl & Fun« og blev med flere nye bowlingcentre rundt omkring i landet hurtigt Danmarks største.
»Da vi åbnede det første bowlingcenter i Skive var det nr. 24 i Danmark. Nu er der omkring 135. Så det var et godt tidspunkt vi kom ind på,« fortæller Knud Bjerre.
I hvert center var en otte-ti personer involveret som investorer. Prisen for etableringen af et center steg til i det senest etablerede at koste 34 millioner kroner, hvilket naturligvis er en langsigtet investering.
»Bygningerne kan man afskrive over 30 år, inventaret over 10 år og det løse over 5 år, og så lægger man ydelserne sammen og ser, hvor meget det giver,« forklarer iværksætteren.
Og åbenbart kan Knud Bjerre regne. Han har kun måtte lukke ét af de 11 bowlingcentre igen, og centret i Skive gav sidste år et overskud på 1,6 million.

Ind på festivalscenen
Knud Bjerres første musikprojekt var ikke nogen succes. I 1994 lokkede hans svoger ham med i et arrangement i Holbæk, som i Skive havde tiltrukket 12.000 gæster. I Holbæk var der imidlertid kun 2.200 der lagde vejen forbi, og Knud Bjerre måtte lide et tab på 300.000 kr.
Ikke desto mindre trådte han i 1996 ind i Skive Beach Party som bestyrelsesformand.
»De var på det tidspunkt konkurs. De forrige ejere havde tabt 800.000 kroner og forladt byen i stor hast,« siger han.
Personkredsen bag Skive Beach Party involverede sig i andre festivaler og laver nu festivaler hvert år i Horsens, Herning, Skive, Aalborg og Silkeborg. Med en omsætning på de fem festivaler på 25 millioner i billetter og mad og drikke til festivalgæsterne opnås der visse indkøbsfordele, og det er en af årsagerne til, at Knud Bjerre nyligt med købet af Midtfyns har turdet bevæge sig ind i kommerciel festivaldrift.
»Midtfyn er den første festival, som jeg skal drive på ægte grisk kommerciel vis,« fortæller Knud Bjerre om den 29-årige festival. Han havde også forhandlet om overtagelse af Langelandsfestivalen, men her kunne de slet ikke blive enige om prisen.
»Det var direktøren for Midtfyn, Marius Byriel, der ringede for at høre om jeg var interesseret i at overtage festivalen. Han ringede torsdag, og jeg tog ned for at snakke med dem, men vi kunne ikke blive enige om prisen, så jeg kørte hjem igen,« siger han.
»Men så ringede de igen, og lørdag holdt vi så et nyt møde, hvor vi endte med at underskrive papirerne. Mandag holdt vi pressemøde,« fortæller Knud Bjerre om den hurtige handel, der gjorde ham til indehaver af en af Danmarks største festivaler.
»Jeg var interesseret i festivalen på grund af den bevågenhed, den har, og også for at få en større volumen,« siger Knud Bjerre.
Ikke fordi, man kan forhandle sig til rabatter på bands.
»Man sparrer næsten ingenting. Men til gengæld er det mange gange os, de ringer til først på grund af den størrelse, vi har. Kim Larsen ringer for eksempel altid til mig først når de åbner deres kalender og hører, hvornår vi kører. Mange weekender er jo meget trafikerede.«

Midtfyns
Købet af Midtfynsfestivalen indebar overtagelse af navnet, rettighederne og lidt inventar, som kun har værdi hvis man ønsker at drive Midtfynsfestivalen videre. Desuden var der en database med 28.000 e-mail-adresser på potentielle festivalgæster.
»91 pct. af alle danskere mellem 16 og 91 år har hørt om Midtfynsfestivalen. Det er et varemærke,« fortæller Knud Bjerre. For tre år siden var det sågar en større andel, end dem der havde hørt om Dankort, påstår han. Så sent som i 1989 var Midtfyns med 65.000 gæster landets største, men besøgstallet er siden faldet til tæt på en tredjedel.
Men hvad får Knud Bjerre til at tro, at han kan tjene penge på en festival, der har kørt med underskud fire år i træk og fået både Færgemand og boldklubben OB til at opgive ævret?
»Vi kommer til at reducere omkost-ningerne en del og stramme op på konceptet. Blandt andet reducerer vi pladsen,« siger han og tilføjer straks:
»Men vi sparer ikke på publikumop-levelsen. Der bliver den samme musik og de samme aktiviteter,« lover han.
Men mere kompakt bliver det. Nogle af de arealer, som tidligere var en del af festivalen, er opsagt i år.
»Det nytter ikke, at der er plads til 40-45.000, når der kun kommer 25.000 festivalgæster. Vi satser på at lave hyggelige rammer og udvide målgruppen til de lidt ældre,« forklarer han.
Der skal flyttes rundt på scenerne og de forskellige områder skal have forskudte åbningstider, så der bliver en naturlig glidning mellem pladsens scener og tilbud i løbet af døgnet, hvorved gæsterne holdes mere samlet. Desuden vil han gøre en indsats for at ændre på publikumsammensætningen.
»Sidste år var 40 pct. af gæsterne i aldersgruppen 15-19, og de drikker ofte deres medbragte øl i stedet for at købe dem på festivalen. Gruppen af 19-29-årige har flere penge mellem hænderne, så dem håber vi at tiltrække flere af, og dermed øge omsætningen.«

Er der økonomi i det?
Det kunne være rigtig spændende at høre, hvor meget man egentlig må hoste op med, når man overtager en festival som Midtfyns, men det må Knud Bjerre ikke oplyse. Boldklubben OB, som var sælger, er en børsnoteret virksomhed, og det betyder at der er regler for, hvordan

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign