Cxense Display
Findes i: #24 (April/2007) side 28
Artikeltype: Portræt
Forfatter(e): Marcus Aggersbjerg
   
På rekordtid er det lykkedes Lars Dietrichsen og Michael Knoth at skabe landets største specialbryggeri. I dag bliver GourmetBryggeriets flasker solgt i 3.000 butikker over hele landet, og nu skal resten af verden også lære at drikke øl fra bryggeriet i Roskilde.

vis man en sen aftentime tilfældigt slentrer rundt ude i Bytoften, et halvkedeligt industriområde i udkanten af Roskilde, hvor den ene grå fabriksklods afløser den anden, kan det ske, at man får øje på to mænd, der sidder og arbejder længe efter, alle andre er gået hjem. Men man skal ikke have ondt af dem af den grund. De har selv valgt det. Og hvis man stikker hovedet inden for på det lille kontor og spørger, hvorfor de dog ikke bare går hjem og holder fyraften, vil svaret formentlig lyde nogenlunde sådan her:
    ”Bare rolig, vi elsker det,” siger Lars Dietrichsen, den ene halvdel af succesfortællingen om GourmetBryggeriet.   
    Han sidder på den anden side af et langt træbord. Iført lyse cowboybukser, vandrestøvler og en gammel fleece med det letgenkendelige GB-logo trykt på den ene brystlomme. Der er ingen store armbevægelser over det smalle mødelokale bagerst i den grå fabriksbygning. Tværtimod. Langs den ene væg hviler et par papkasser proppet til randen med plakater sig, og på bordet står resterne fra forrige møde i skikkelse af et par hvide plastikkrus med kolde kaffeslatter. På den anden side af ruderne bumler DSB’s røde regionaltoge forbi med jævne mellemrum, og lidt længere væk rejser en håndfuld grå boligblokke sig op over en stribe afpillede træer. Det er god dansk vinterstemning på en helt almindelig onsdag.
    I kontoret ved siden af render GourmetBryggeriets anden halvdel, brygmester Michael Knoth, rundt og leder efter nøglerne til firmabilen. Han har allerede været forbi et par gange for at høre, hvor det er, han skal aflevere de 30 kasser øl, som café Dalle Valle inde i København bestilte i morges.
    ”Som du kan se, er der stadig masser af ting, som kan rationaliseres herude. Men det må komme hen ad vejen. Den slags kan man ikke vide på forhånd, og der er alt for mange iværksættere, som bruger oceaner af tid på at lave store, forkromede forretningsplaner i stedet for bare at komme i gang, og se om deres koncept holder i praksis. Det nytter ikke at spekulere sig gråhåret over, hvordan ens virksomhed mon udvikler sig fremover. De fleste forretningsplaner holder alligevel sjældent ret lang tid. Ingen kan forudse, hvordan tingene ser ud om tre år,” siger Lars Dietrichsen.
    Han taler i et rasende tempo, standser hele tiden op og fortsætter ud ad nye baner. Ordene vælter ud mellem læberne. Ikke kaotisk. Tværtimod båret frem af sammenhængende pointer, men helt uden de tænkepauser, som de fleste mennesker skubber ind i deres sætninger:
    ”Der bliver talt meget hurtigt herude. Det er en dårlig vane, fordi vi har så travlt. Der er sjældent tid til lange forklaringer. Så vi nøjes med korte beskeder, og så ellers videre i teksten.”
    Sandheden er da også, at har været mere end almindelig travlt i Roskilde siden starten i 2005. På kort tid er det lykkedes Lars Dietrichsen og Michael Knoth at skabe landets største specialbryggeri, og i dag bliver GourmetBryggeriets produkter solgt i over 3.000 butikker over hele landet:
    ”Det er gået over al forventning,” som Lars Dietrichsen tørt konstaterer.
   
Satsede stort fra første dag

Historien om GourmetBryggeriet er en iværksætterhistorie af den klassiske slags. Det er fortællingen om to mænd, der fik en god idé, udviklede den og sprang ud i udfordringerne med et kraftværks energi.
    Historien begynder i slutningen af 90’erne, inden specialøllet for alvor meldte sin ankomst herhjemme. På det tidspunkt begrænsede konkurrencen på det danske ølmarked sig til en halvkedelig kappestrid mellem Carlsberg og Tuborg Bryggeriernes anonyme industripilsnere Hof og Grøn Tuborg. To øl, hvis fremmeste kvalitet er, at de kan slukke tørsten. De smager stort set ens og begge ligger milevidt fra de bryggertraditioner, der i sin tid havde forvandlet Carlsberg fra en ung bryggers ambitiøse livsdrøm til et af verdens førende bryggerier.
    På kanten til det ny årtusinde var de to nationalpilsnere stadig markedsledende. Det var dem, man drak, hvad enten man var på vej til gymnasiefest eller skulle fejre sin 60-års fødselsdag, og det faktum, at man altid kunne erhverve sig en hel kasse for under en hundredkroneseddel, gjorde ikke populariteten mindre:
    ”Folk vidste jo ikke bedre. Medmindre man var lidenskabelig ølentusiast, anede man ikke, at der fandtes øl, som rent faktisk smagte af noget, og som ville andet end bare at slukke tørsten under en fodboldkamp.”
    Men i 1999 var Carlsberg så småt begyndt at lugte lunten og se de første optræk til et nyt ølmarked. Samme år havde bryggeriet i Valby lanceret 3.000 flasker specialbrygget Abbey Ale og sendt dem ud til en række udvalgte restauranter over hele landet. Nu skulle danskerne lære at sætte pris på god øl, og responsen var overvældende.
    Da de første flasker kort efter landede på hylderne i landets supermarkeder, lå stykprisen på den dyre side af en halvtredser, og selv om mange i begyndelsen havde svært ved at sluge det nye prisniveau, blev skepsissen hurtigt afløst af nysgerrighed, og lige så stille kom der gang i salget.
    På sidelinien stod to mænd og betragtede scenariet med stor interesse. Michael Knoth var på det tidspunkt brygmester på Carlsberg, og Lars Dietrichsen drev to restauranter i Roskilde. Begge var mere end almindelig begejstret for øl, og begge havde de en drøm om engang at starte deres eget bryggeri.
    ”Det er et lille land, så vi løb jævnligt ind i hinanden og talte tit om at slå os sammen en dag. Men dengang var det markedet for specialøl stadig så beskedent, at det var umuligt at stable et bryggeri på benene, som man kunne leve af. Så vi ventede,” fortæller Lars Dietrichsen.
    Men i kulisserne begyndte de så småt at tegne omridset til det, der senere skulle blive GourmetBryggeriet. De første etikettedesigns blev udtænkt, flaskestørrelser udvalgt og forskellige bryg diskuteret. Imens begyndte specialølmarkedet for alvor at røre på sig. Mikrobryggerierne skød op som anemoner i en dansk forårsskov, og Carlsberg udviklede specialserien Semper Ardens, der på kort tid fik et fornuftigt stampublikum.
    Det lignede begyndelsen på et eventyr, og i september 2005 tog de to ølentusiaster springet. Michael Knoth sagde sit job som brygmester på Carlsberg op, og Lars Dietrichsen skruede ned for arbejdsblusset i sine restauranter. Sammen købte de deres første bryggeri, et ubrugt konkursbo fra Italien, og så gik de ellers i gang med at brygge øl.
    Men modsat de fleste mikrobryggerier havde Michael Knoth og Lars Dietrichsen fra første dag en klar ambition om hurtigt at blive et stort bryggeri, så de lagde ud med at brygge 200.000 flasker øl – hverken mere eller mindre.
    ”Folk sagde, at vi var åndssvage. De rådede os til at starte mere roligt ud, men vi havde en plan. Vi ville ikke gå på kompromis med øllets kvalitet. Indholdet skulle være 100 procent i orden, det var filosofien. Men derudover handlede det om at producere øllet så billigt som muligt. Og med størst mulig volumen.”

Ingen idylliske facader

De to vidste fra start, at der skulle være økonomi i foretagendet, og at kærligheden til øllet ikke alene kunne drive værket. Ingen af dem gad knokle i årevis uden at tjene penge. Det skulle både være sjovt og kunne betale sig at gå på arbejde, så de var meget sparsomme med investeringerne.
    ”Ikke fordi vi ikke troede på vores idé, det gjorde vi, men vi vidste, at enhver udgift i sidste ende ville sætte sig på prisen ude i butikkerne, og den endelige kostpris er ekstrem vigtig. Det kan være forskellen på, om man kan sælge sit produkt eller ej. Om man får succes eller fiasko.”
    Af samme grund ligger GourmetBryggeriet heller ikke idyllisk i en nedlagt staldbygning ude på landet eller i dyre lokaler i en københavnsk baggård. Det ligger på en kedelig industrigrund i et lige så kedeligt industrikvarter i udkanten af Roskilde.
    ”Det idylliske ligger ikke i vores facade, men i de produkter vi sælger. Vi har det udstyr, der skal til for at lave god øl, men der er ingen fancy kobberkant på tankene. Vi har kun brugt penge på det allermest nødvendige,” siger Lars Dietrichsen.   
    Og taktikken lykkedes. Kort efter åbningen blev de ringet op af distributørgiganten House of Beer, som på det tidspunkt sad på distributionen af det meste udenlandske specialøl herhjemme. De havde set et stigende marked for dansk specialøl fra mikrobryggerierne, og den vogn ville de med på.
    ”De kontaktede os, fordi de kunne se, at vi var i stand til at levere store mængder, og fra den ene dag til den anden kom vi til at stå på hylderne i knap 1.000 butikker over hele landet. Det var en fantastisk start, men det betød også, at vi konstant var nødt til at bygge til, og i løbet af det første år øgede vi vores brygkapacitet med 600 procent.”
    Siden er det kun gået fremad, og i dag sælger GourmetBryggeriet omkring 1,2 mio. liter øl om året. Godt skuldret af et bryggeri, der indtil for halvandet år siden blot var tuschstreger på et stykke papir. Og der er ingenting, som tyder på, at udviklingen har tænkt sig at stoppe her.
    ”Der bliver drukket 550 millioner liter øl herhjemme om året, og et langt stykke hen ad vejen bestemmer vi selv, hvor mange af de liter, vi skal stå for. Det danske ølmarked står fuldstændig åbent. Selvfølgelig skal vi passe på, at vi ikke vokser så hurtigt, at vi glemmer udgangspunktet. Den fælde kan man nemt falde i. Pludselig kan leveringerne ikke følge med, og hvad gør man så? Skal man så gå på kompromis med noget? Skal man lade øllet gære på 18 dage i stedet for 21 dage for at kunne følge trop?”
    Svaret er nej. Både Lars Dietrichsen og Michael Knoth ved, at succes ikke nødvendigvis er en permanent tilstand. At kunderne er en flok troløse forbrugere, der hurtigt finder nye leverandører, hvis deres favoritøl svigter på kvaliteten:
    ”Vi startede GourmetBryggeriet, fordi vi ville lave kvalitetsøl, og det skal vi selvfølgelig blive ved med, ellers kan det være lige meget. For mig handler det at være iværksætter om at bygge noget op, som har en vis holdbarhed. At skabe noget, der kan drives i mange år. Det er ikke noget ved at få en virksomhed op at stå og så sælge skidtet. Jeg vil meget hellere sætte nogle hjul i gang, vedligeholde dem og så få dem til at køre stærkere og stærkere.”

Den trendy øl

I dag har GourmetBryggeriet et fast sortiment på syv forskellige øl, men i bryggeriets korte levetid har Lars Dietrichsen og Michael Knoth leveret en strøm af ølnyheder, og sidste efterår rundede GourmetBryggeriet bryg nummer 100.
    ”Vi vil gerne blive ved med at udvikle os. Derfor eksperimenterer vi konstant med nye råvarer og nye brygmetoder. Folk er meget åbne, de vil gerne prøve noget nyt, så vi er nødt til at være oppe på dupperne og følge med udviklingen. Det er ligesom tøjbranchen. Spørg en mand som Mads Nørgaard (københavnsk tøjdesigner, red.), hvordan han griber tingene an? Han er nødt til at sende nye kollektioner på markedet, hvis han vil være med fremme. Der er selvfølgelig visse snit, som går igen fra år til år, men hvis han gentager sig selv, forsvinder kunderne. Vi har en ambition om at lave trendy øl, derfor kæmper vi også for at komme ind på de trendy steder,” siger Lars Dietrichsen.
    Og at dømme på listen over restauranter og caféer, der sælger bryggeriets øl, er den mission lykkedes meget godt. I dag kan man købe øl fra GourmetBryggeriet på københavnske in-steder som Fox Bar, Restaurant Premisse og Café Bodega. Ved årets Danish Music Awards kunne gæsterne konstatere, at GourmetBryggeriet havde leveret indholdet til fadølshanerne, ligesom tilskuere ved fodboldklubben Frems hjemmekampe på Valby Idrætsstadion i dag kan slukke tørsten i specialøl fra GourmetBryggeriet. I 120 år havde Carlsberg ellers siddet tungt på udskænkningen i den gamle arbejderklub, men sidste sæson takkede Frem altså ja til et samarbejde med specialbryggeriet i Roskilde.
    ”Det var en stor og meget vigtig sejr. Ikke kun fordi det lykkedes at vælte en gigant som Carlsberg af pinden, men i endnu højere grad fordi aftalen med Frem Boldklub giver os mulighed for nå ud til nogle andre mennesker, end vi plejer. Indtil videre har boomet i specialøl været båret oppe af 4-5 procent af befolkningen, simpelthen fordi øllet har været for dyrt. Men nu er vi ved at ramme nogle priser, hvor de fleste kan være med, og på et fodboldstadion kommer vi i kontakt med den almindelige dansker. Vi får en enestående mulighed for at vise, at specialøl ikke kun handler om dyre restaurantbesøg eller private middagsselskaber. Det kan også drikkes til en helt almindelig fodboldkamp.” En flaske øl fra GourmetBryggeriet koster omkring 15 kroner, og i dag er det ikke længere kun passionerede entusiaster, der ofrer lidt ekstra på øllet. Den almindelige forbruger vil også være med.
    ”I mange år var øl en stangvare. Carlsberg og Unibrew tog sig af alt, og det satte sit præg på udbuddet. Men de fleste har efterhånden opdaget, at der er forskel på øl. Ligesom kaffe smager forskelligt, alt efter hvad man fylder i koppen. Når man først har smagt en rigtig espresso brygget på ordentlige kaffebønner, er man pludselig et skridt videre. Og så falder man ikke tilbage igen. Man bygger oven på og udvikler sin smag. Det er ikke spor anderledes med øl.”
Gik på børsen
I december sidste år blev GourmetBryggeriets aktier så optaget til handel på OMX børsen First North under Københavns Fondsbørs. Fra den ene dag til den anden fik GourmetBryggeriet tilført 45 mio. kroner, og det betød, at man var i stand til at opruste på mandskabssiden, og i dag har bryggeriet ansat ti mand til at rejse rundt og rykke i restauranterne og caféerne. Samtidig har GourmetBryggeriet fået mulighed for at lave en række strategiske beslutninger, der fremtidssikrer virksomheden. En af dem er ansættelsen af en administrerende direktør, der efter planen sætter sig i chefstolen til april:
    ”Sidste års børsintroduktion gav os muligheden for at rekruttere den helt rigtige mand til at lede bryggeriet ind i fremtiden. En mand som Tom Sand Kristensen havde næppe sagt ja til forlade et spændende og velbetalt job hos Carlsberg, hvis ikke vi var kommet på børsen. Så havde vores egenkapital simpelthen ikke været stor nok til, at han for alvor kunne rykke ved noget herude.”
    Med den seneste ansættelse håber de to bryggeriejere, at der kommer mere styr på de elementer af kaos, som har hersket siden starten. Det skal være slut med selv at køre ud med øl til en kunde, der pludselig står og mangler et par kasser øl:   
    ”Vi skal udnytte vores spidskompetencer bedre fremover. Det er klart, at det koster på overskudskontoen, når dagen går med at flytte biler, køre ud med øl eller udskrive fakturaer. Jeg kan få nye idéer, og Michael kan brygge øl, det er det, vi kan bidrage med. Måske kunne vi godt være vokset med direktørrollen, men jeg har stor respekt for den lederuddannelse, en rigtig direktør har.”
    Samtidig med ansættelsen af en ny direktør, har Michael Knoth og Lars Dietrichsen trukket sig helt ud af GourmetBryggeriets bestyrelse i en erkendelse af, at den skal ledes og drives af folk, som ikke er sovset for meget ind i bryggeriets historie. Det skal være folk, som alene er valgt på grund af deres faglige kvaliteter.
    ”Der er masser af eksempler på virksomheder, hvor de oprindelige ejere bliver løbet over ende af udviklingen, fordi de ikke vil høre på, hvad andre har at sige, men er fuldstændig overbevist om egen fortræffelighed og insisterer på at blive ved med at gøre tingene på deres måde. Vi vil have de bedste vilkår for at bryggeriet vokser.”

Næste stop Rusland

I dag er GourmetBryggeriet i fuld gang med at erobre markederne i Norge, Sverige og Finland, hvor et øl-boom i stil med det, der har skyllet ind over Danmark de seneste fem år, er under opsejling. Bryggeriets erklærede mål er at blive Skandinaviens førende specialbryggeri, og Lars Dietrichsen lægger ikke skjul, at den nye mand på direktørdækket også er valgt, fordi han kender det internationale ølmarked. På sigt vil GourmetBryggeriet nemlig ikke nøjes med at skele til Norge og Sverige, når der skal satses på nye eksportmarkeder.
    ”Hvorfor ikke kigge mod Malaysia eller Kina? Der er en god udvikling i gang i Asien, så lad os komme derover. Lad os få lagt en strategi for, hvordan vi kommer ind på det marked. Det kan vores nye direktør hjælpe os med. Specialøl er kæmpestort i Rusland, og bare en lille succes derovre vil betyde, at vi skal bygge et bryggeri, der er ti gange så stort, som det vi har i dag. Der er virkelig hård kamp om pladsen i Danmark. Der er over 100 danske bryggerier, så kan man få succes herhjemme, har man et langtidsholdbart produkt. Så kan man også klare skærene internationalt. Vi er i hvert fald klar til at gøre forsøget.”

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign