Cxense Display
Findes i: #25 (Juni/2007) side 28
Artikeltype: Portræt
Forfatter(e): Nicola Boserup
   
I vinteren 2005 knoklede iværksætterne bag virksomheden Zyb 80 timer om ugen i et lille lokale i Vestergade i indre København. I dag har de 250 kvadratmeter, 25 ansatte og knap 23 millioner kroner i ryggen.

På Esromgade nr. 15 på Nørrebro i København, inde i en baggård og ved opgangen med tallene 1-1 på døren, skulle tampen brænde. Iværksættervirksomheden Zyb, der med et nyt backupsystem til mobiltelefoner har gjort det langt mindre risikabelt at tabe sin telefon i toilettet, ligger et sted på første sal, men det er nemmere sagt end gjort at finde den rigtige dør her i den fysiske verden.
    I cyberspace, hvor Zybs egentlige hjem ligger, er det noget nemmere. En simpel Google-søgning giver adskillige hits, og ved et kig på virksomhedens hjemmeside kan man da også se, at en række andre medier har opdaget Zyb. Faktisk kan den halvandet år gamle virksomhed bryste sig med at have fået omtale i toneangivende medier som Herald Tribune og PC World. Også det førende amerikanske teknologimagasin Red Herring har fået øje på de danske iværksættere. Hvert år offentliggør Red Herring en liste over de 100 private teknologivirksomheder i Europa, Mellemøsten og Afrika, som magasinet mener har størst potentiale til at blive en succes. Her lå virksomheder som Google, Skype og eBay, da de var på vej frem, og i år er Zyb så kommet på listen.
    Herhjemme har Zyb netop vundet E-handelskonkurrencens nystarterpris. En pris der gives til nyopstartede virksomheder, som enten har haft succes med handel på nettet eller har stort potentiale til det.
    ”Konceptet gør en teknisk kompleks funktionalitet let tilgængelig, og dermed grundlaget for en international udbredelse og anvendelse. Juryen kunne godt se Zyb deltage i kampen om Internationaliseringsprisen 2008,” hed det blandt andet, da prisen blev taget hjem.
    Men hvad er det nærmere bestemt, virksomheden kan, som vækker sådan opsigt i medierne – og som 115.000 brugere indtil videre er hoppet på?
    Zybs brugervenlige system gør det muligt at uploade informationer fra sin mobiltelefon til nettet, hvor informationerne gemmes så de kan hentes ned på en ny telefon. Man kan f.eks. uploade sine kontaktpersoner og sine sms’er, og i løbet af et par måneder bliver det muligt at synkronisere sin Outlook-kalender med mobilen, så de aftaler man lægger ind i Outlook helt automatisk hopper ned i mobiltelefonens kalender. Alt sammen dirigeret fra Zybs hjemmeside.
    Men det er stadig kun den spæde start. I løbet af maj måned bliver Zyb udbygget med et mobilbaseret online-community, hvor man som bruger kan oprette en profil, der blandt andet kan bestå af de informationer, man har liggende i sin telefon, og hvor man kan få adgang til andre profilers telefonoplysninger, f.eks. kontaktpersoner, kalender og fotos. Altså en slags socialt netværk online, der er bygget op omkring de informationer, brugerne har i deres telefoner og har valgt at gøre synlige i deres profil.

Ingen havde udnyttet det her
Da det endelig lykkes at finde døren ind til Zyb – vi er tilbage i den fysiske verden – åbenbarer der sig et par store lyse lokaler, hvor en mand i stramme jeans, t-shirt og blazer render rundt og taler engelsk til en anden mand. Noget med nogle specifikationer til et program. Det er direktøren Tommy Ahlers, der sammen med medstifterne Ole Kristensen og Morten Lund – ham, der også tjente en pæn klat penge på Skype – har fundet på konceptet for Zyb. De tre mødtes, da de sammen arbejdede på at starte en virksomhed, der skulle gøre det nemt at sende sms’er over computeren.
    ”Jeg lærte Morten at kende via mit netværk, og han åbnede hele den der startup-verden for mig,” fortæller Tommy Ahlers, da vi har sat os til rette med hver vores kop kaffe på den tagterasse, Zyb deler med en række andre virksomheder, der holder til i opgangen.
    ”Morten og jeg åbnede et firma sammen, hvor vi lavede en simpel service, hvor man kunne sende sms’er online. Og der ansatte vi Ole,” fortæller Tommy Ahlers.
    ”Men efter ni måneder valgte vi at lukke firmaet og sagde til investorerne, at nu har vi brugt tid og penge og testet ideen, men var ikke lige det – lad os stoppe. Vi fik faktisk meget respekt fra samarbejdspartnere og investorer for, at vi som iværksættere turde sige, at det ikke var det rigtige.”
    Ideen til Zyb, der har vist sig at være en del bedre, kom, da iværksætterne havde lukket det første firma ned.
    ”Ideen kom da jeg tabte min mobil ned i et toilet og ærgrede mig over, at jeg nu havde tabt numrene på alle mine kontaktpersoner…. Nej, det passer ikke. Faktisk var det bare noget, vi havde snakket om, vi kunne lave,” siger Tommy Ahlers og griner.
    Han er 31 år, uddannet jurist og har et par år i McKinsey bag sig, hvor han arbejdede med at lave analyser af den europæiske mobilindustri. Han føler sig da også helt hjemme i udtryk som pre-launch, post-launch og pre-revenue. Ord der vælter ud af ham i en lind strøm og med en hastighed, der gør det svært at afbryde ham.
    ”Ole og jeg sad begge og overvejede, om vi skulle tilbage til et fast job. Det havde vi egentlig ikke lyst til. Og her stod vi med et godt team,” siger Tommy Ahlers.
    ”Og så begyndte vi at tale om, at skoler, arbejdspladser osv. distribuerer lister med numre på, og de numre har folk brug for at få ind i deres mobiltelefoner. Hvorfor ikke lave noget, hvor folk kan hente det direkte ned, i stedet for at tyve mennesker skal sidde og taste de samme fem numre ind i hver deres telefon,” siger Ole Kristensen, der med en baggrund som udvikler i mobilbranchen er virksomhedens tekniske hoved.
    ”Vi fandt ud af, at ingen andre havde udnyttet det her. Hvis vi kiggede på det tekniske, var der masser af konkurrenter, men deres løsninger var ikke særlig brugervenlige, for de solgte til TDC-type firmaer, som selv skulle implementere det i deres eksisterende platform. Og vi mente selv, vi kunne bygge en syncML server, altså en server der kan kommunikere med en telefon,” fortæller han.

Klassisk startup
Og så gik de i gang. Fra et lille lokale i Vestergade i indre København blev der fra oktober 2005 og et par måneder frem snakket og idéudviklet intensivt.
    ”Vi havde nogle maratonsnakke, hvor vi stod foran et whiteboard og udviklede og foran computeren og kodede. Og ret hurtigt fik vi en model op at køre,” fortæller Ole Kristensen.
    ”Det var et virkeligt klassisk setup. Helt skrabet. Indimellem måtte vi sælge et par konsulenttimer hist og pist for bare at tjene nogle penge,” siger Tommy Ahlers og fortsætter.
    ”Man prøver at købe sig tid til, at man kan tage sin idé til proof of concept. Hvis nogen skal sige god for din idé, duer det ikke med nogle fine PowerPoint-slides og et mission statement. Det er der ingen, der køber. Man skal have noget konkret at vise frem,” siger han.
    Da konceptet efter fire måneder var klar til at blive vist frem, var det tid til at trække på netværket.
    ”Vi havde brug for to grupper af mennesker. Partnere der kunne hjælpe os til marketing, f.eks. teleselskaber, onlineportaler og medier, for vi havde besluttet, at vi ikke ville bruge penge på markedsføring. Og så havde vi brug for investorer. Og begge grupper ville jo se noget konkret,” siger Tommy Ahlers og fortsætter.
    ”Jeg brugte mit netværk, og Morten kendte nogen inden for televerdenen. Vi fik et par møder i stand på den konto. Vi fik ingen egentlige aftaler ud af det, men vi fik vores proof of concept. Vi fandt ud af, at de synes ideen var god. Så gik vi i gang med at snakke med potentielle slutbrugere, der også synes konceptet lød godt,” fortæller Tommy Ahlers.
    Med det i bagagen begyndte de at kontakte investorer.
 
Potentiel investor
”Det er en forholdsvis enkel øvelse at finde potentielle investorer. Man leder efter venturefonde og slår op og ser, hvem der specialiserer sig inden for ens område,” siger han.
Som sagt så gjort. Gennem netværk blev iværksætterne sat i kontakt med forskellige investeringsfonde.
    ”Vi slog et rimeligt stort brød op, men ikke så stort som det er nu. Vi var ude efter at få finansiering på otte millioner kroner. Det skulle få os på markedet og et stykke forbi launch. Typisk kan du rejse penge, når du er prerevenue men postlaunch, altså der hvor du ikke laver penge endnu, men hvor produktet er på markedet”, siger Tommy Ahlers. Men Zybs løsning var ikke færdigudviklet og på markedet endnu.
    ”Det problem vi løb ind i var, at de investorer vi ville lege med, ville se lidt mere, og vi havde ikke penge til at køre videre,” siger Tommy Ahlers.
    Men i marts måned sidste år fik iværksætterne kontakt til virksomheden Excitor, der arbejder med udvikling af emails via mobiltelefoner.
    ”De fik en stor del af aktierne, mod at de finansierede driften i halvandet år,” siger han.
    Og så kom der gang i udviklingen. Der blev penge til at ansætte fire medarbejdere, tre udviklere og en kommunikationsmedarbejder, og det fik hjemmesiden op at køre og produkterne på markedet.
    ”Det gjorde, at der var en masse infrastrukturelle ting, vi pludselig ikke behøvede at forholde os til, og så kunne vi bruge tiden, på det vi er bedst til,” siger Ole Kristensen.
    Ideen med samarbejdet var også, at Excitor og Zyb gensidigt kunne trække på hinandens kompetencer. Men fire måneder senere viste samarbejdet sig ikke at være så frugtbart, som begge parter havde håbet på.
    ”Målet var et strategisk samarbejde, men Zyb voksede hurtigt ud af det oprindelige udgangspunkt for samarbejdet. Derfor blev vi i oktober enige med Excitor om, at vi ikke længere var det rette match for hinanden,” fortæller Tommy Ahlers.
Købt ud af Nordic
Venture Partners
I stedet fik iværksætterne kontakt til en fra investeringsfonden Nordic Venture Partners.
”Nordic Venture Partners var investor i Excitor og deres direktør sad i bestyrelsen i Excitor.
    Han havde set os udvikle sig fra en garageløsning til en professionel løsning, der var lanceret på nettet. Så i august 2006 begyndte vi at diskutere med Nordic Venture om ikke vi skulle være et selskab, de investerede direkte i. Og så købte de aktierne ud fra Excitor,” siger Tommy Ahlers.
    I dag har Nordic Venture Partners investeret tre millioner euro – omkring små 23 millioner danske kroner og ejer en del af aktierne i Zyb.
    ”Der er to ejere. Halvholding, som består af Ole, Morten og mig. Og Nordic Venture som den anden. Vi ejer store andele begge to, jeg vil ikke ind på præcis fordeling,” siger Tommy Ahlers, der sammen med sine to medstiftere har investeret omkring en halv million kroner. Men for at vokse har Zyb brug for flere penge.
    ”Nordic Venture Partners er vi rigtig godt tilfredse med. De har en risikovillighed, der matcher vores ambitioner. Vi kommer til at gennemføre en finansieringsrunde mere i løbet af i år, og der er vi fortrøstningsfulde med, at vores investorer vil være med,” siger Tommy Ahlers, der oplyser, at de denne gang ”beder om flere penge”, end de har fået hidtil.
    Den store omsætning ligger nemlig stadig forude. ”Med hensyn til omsætning er det ikke voldsomt endnu. Skriv bare flere hundrede tusind, så er det ikke helt galt,” siger Tommy Ahlers og oplyser, at Zyb regner med at ramme break even i 2008.
    ”Vi fokuserer ikke benhårdt på omsætningen. Vi vil hellere udvikle noget, der tiltrækker flere brugere end få eksisterende brugere til at betale mere,” siger han.

Partnerskaber med teleselskaber
Lige nu er de fleste af Zybs ydelser nemlig gratis. ”Der er en basispakke, der er gratis. Vi tror ikke, der er betalingsvillighed til at starte med, men når du først har været inde og få en backup af din mobiltelefons kontakter og kalender, vil du måske også backuppe dine sms’er. Det koster ti kroner om måneden. Og sådan er der en række ekstraservices, der koster nogle mindre beløb,” forklarer Tommy Ahlers.
    Men indtil videre er den primære indtægtskilde partnerskaber med teleselskaber.
    ”Vi har omsat for flere hundrede tusind kroner på partnerselskaber, som betaler for at implementere vores løsning,” siger han og forklarer, at nogle teleselskaber f.eks. bruger Zybs løsning sådan, at de kan sende deres kunder regninger, hvor kunden ikke blot kan se telefonnumrene på dem, han har ringet til, men også navnene på dem, fordi telefonnumrene i brugernes telefoner via Zyb er koblet sammen med deres kontaktinfo.
    Samtidig med at Zyb tjener penge på teleselskaberne, gør teleselskaberne også reklame for Zyb. F.eks. kan man på TDC’s hjemmeside se en beskrivelse af Zybs tjenester.  ”Teleselskaberne signer også brugere til os, så det er også et marketing værktøj. Vores telepartnere har samlet set en dækning på 35 mio. abonnenter, hvilket betyder, at vi har potentiale for at blive anbefalet til 35 mio. mennesker,” siger han.
    Men en væsentlig forøgelse af omsætningen ligger ikke langt ude i fremtiden. Når Zyb i maj måned lancerer deres community og gør det muligt for brugerne at oprette profiler, vil brugerne nemlig bruge mere tid på Zybs hjemmeside.
    ”Når du bruger mere tid på zyb.com, når du er online, kan vi også tjene penge på annoncer. Du kan også abonnere på at få koncerter ind på din telefon, og så er det oplagt at købe en billet, så det kan også være, at vi kan få et revenue fra Billetnet,” siger Tommy Ahlers, der godt tør spå en smule om fremtiden.
”Om nogle år har vi langt flere ekstra services og har opbygget et community, der virkelig komplementerer linkedin og myspace,” siger Tommy Ahlers, der i hvert fald har tænkt sig at blive hængende til Zyb for alvor bliver en succes.
    ”Men hvis det viser sig, at der en anden, der er bedre til at styre det, f.eks. en der har prøvet at lede en stor virksomhed, stepper jeg gerne til side,” siger han.

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign